mandag den 20. juni 2011

Huston

Vi har haft 3 dejlige dage i Huston – som viste sig at være en super fed storby. Efter at have rejst rundt i nordvest Florida og Louisianna, som ligger lidt på landet – er vi endelig kommet tilbage til storbyen igen J Første besøg var Johnson Space Center. Det er herfra, at al kommunikation til satelitter, rumfærger og rumstationer foregår, samt træningen af astronauterne, og ja den kendte sætning: Huston – we have a problem – er også herfra. Nu havde vi lige set dem sende sidste rumfærge op fra Kennedy Space Center i Florida, og i det sekundt færgen er i luften – overtager Huston ansvaret og kontrollen over al trafik i rummet. Vi var på en tur rundt og se mission control rummene, og det gav en god sammenhæng for os. Derudover kunne vi på museumet røre ved et stykke månesten, gå ind i en kopi af første rumstation, samt se en masse foredag/video omkring første tur til månen, hordan de lever på rumfærgen, lave en raket i papir og affyre den. Vi troede, at det ville blive en ½ dagstur, men vi var der hele dagen, da der var så meget at se på og røre ved. Forestil jer, at Niels ikke ville forlade en flysimulator, som skulle lande rumfærgen, før det lykkedes J
 
Dagen efter var vi på stranden i Galveston, og det har drengene allerede skrevet om. En fin strand, men ikke med den flotte kridhvide sand, som vi havde set i nordvest Florida, så vi var lidt skuffede der.

Sidste dag blev brugt i downtown Huston, og det var nok her vi blev lidt forelskede i Huston. Der var de smukkeste skyskrabere samt gaderne var rene og pæne. Vi kunne bare ikke finde nogle biler eller mennesker i gaden? På turistbureauet fandt vi ud af, at det var på grund af varmen. Huston downtown har et kæmpe tunnelsystem under jorden, hvor alle butikker, caféer og resturanter ligger. Så kan folk gå i aircon og slipper for de 40 grader udenfor. Skide smart og nemt at finde rundt i iøvrigt. Der hang heller ikke fattige folk rundt i gaderne, som vi har set det i de tidligere storbyer. Vi besøgte en skyskraber, som havde et udsigtspunkt på 60. etage – det gav et godt udsyn udover byen. Dejlig by, som vi bestemt ikke har besøgt for sidste gang.

10.-12. juni 2011 - Christina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar