Vancouver Island - Sooke - Laksefiskeri

I dag den 29/8 så var det tid til lidt laksefiskeri fra båd. I går stod vi og fiskede fra Otter Point og kunne se ud på en masse trollingbåde. Det så spændende ud og det ville vi også prøve, så derfor blev en lokal guide med trollingbåd booket. Nu skulle der fanme fanges store laks - og det fik vi !

Dagen starede med 3 hurtige hug som desværre alle blev tabt (modhageløsekroge!). Den første fisk på land stod Mads for - 19 pund solid sølv (Chinook). Ikke dårligt af en nybegynder ;-) 

Nu måtte farmand så vise sønnik hvordan laks skulle fanges. En ny Chinook også på 19 pund (men dog væsentligt større - faren mener helt bestemt den er både længere og tykkere ;-). Den må være vejet på en kvindevægt - en af dem hvor der ikke altid er lige forhold mellem udseende og vægt  - hehehe...
Udover de to chinook så fangede vi også 4 pinks og en lille coho. Bestemt ikke nogen dårlig dag.
Den store kom på grillen og smagte himmelsk.

 Lidt nysgerriege sæler ville gerne have del i fangsten!

Cambell River - Igen & bjørn

Med en forstuvet fod måtte jeg opgive kysten her til morgen. Vækkeuret ringede tidligt, men foden var øm. Det var ellers vindstille og mega lavvandet. Dvs. perfekte forhold. En hård nød at sluge, så jeg var nok en smule grumpy fra morgenstunden.
Vi besluttede at tage til Campbell River igen og fiske efter pinks. Det gik over alt forventing, og Mads og jeg er nu blandt dem der fanger aller mest i åen! Dagen i dag kastede 6 pinks af sig. 2 til Mads (tillykke med den første pink nogensinde) og 4 til farmand. Til frokosten så det ellers ud til at Mads var ved at slå sin gamle far, da han havde landet 2 stk og jeg kun havde fået en. Men lidt tekniks fiske snilde og sarbotage af Mads grej hjalp ;-)
Vi fik forment besøg ved floden, da en sort bjørn besluttede sig for at komme forbi - heldigvis på den anden side af floden!

Bjørn ved Campbell River:

 Mads med 3 pinks - 2 har han selv fanget (De store :-)!

Fraser River + Vancouver Island

13. aug

Da vi vågner i dag er teltet igen omringet af elk’s, som går og græsser. Det er totalt hyggeligt at spise morgenmad sammen med dyrene i naturen. Turen fortsætter mod Banff i dag langs Icefield Parkway. Det er en super flot tur med masser af bjerge, gletchere, floder og vandfald. Specielt de mange gletchere er imponerende at kigge på, og ved Athabasca gletcheren tager vi en hike op til gletcheren for at kigge nærmere på den den. Der er sat skilte i langs vejen, så vi kan se, hvor meget der er forsvundet af den med årene. Det er helt vildt, så hurtigt det er gået, og det er beregnet, at den er helt væk om ca. 30 år. Vi må ikke gå ud på gletcheren – kun med guide, så vi tager en tur langs kanten af det imponerende isbjerg.

Vi laver en masse små stop på vejen ned, hvor vi ser, hvordan floderne igennem årene har gravet sig ned i klipperne og lavet flotte kløfter og vandfald undervejs – søer med flot grønt/blåt vand og igen fortsat en masse gletchere, som er fyldt med is og sne.

I Banff får vi slået teltet op igen og besøgt turistbureauet, så vi kan forberede næste dags tur rundt i området. Kortene over nationalparkerne er ikke i den samme kvalitet, som vi er vant til fra USA. Alt for mange veje er ikke vist og specielt alle hike’s er ikke angivet. Det er lidt træls, at det ikke er samlet et sted, og at vi er afhængige af at besøge turistbureauet for at få det hele med.

Vi har købt en teltplads med båltilladelse, og det betyder her i Banff, at vi kan hente al den brænde, som vi ønsker og så gå i gang med bålet. Det skal man jo ikke sige to gange til Niels-pyromanus, der nu snart har oplært både Mia og Mads i samme ånd. Det giver også varmen om aftenen og holder ikke mindst myggene på afstand.

14. aug

Vi har glædet os til at se Lake Louise og starter vores tur hr. Mellem 11-16 skal man undgå de mest eftertragtede sights pga. turister – og da vi er kommet lidt sent op, er der allerede mange mennesker ved søen. Vi er desværre ikke helt så begejstrede over søen, som vi havde forventet – jo den er flot, men efter alle de søer, som vi allerede har besøgt adskiller den sig ikke specielt fra dem. Vi tager en hård hike op gennem skoven til et udsigtspunkt – bare lige for at få lidt morgenmotion, og opgiver turen rundt langs søen pga. turister. Vi kigger ind på Fairmont hotellet langs søbreden, og der er en flot stemning på hotellet. Mia er meget interesseret i en dame, som sidder og spiller på harpe – det ses ikke så ofte.

Næste stop er Moraine Lake, som ligger 14 km væk. Et super flot sted igen med en gletcher i baggrunden og tømmer liggende langs kanten i den ene ende af søen. Det er virkelig imponerende, hvordan farven på vandet kan se så grøn ud.

Morgendagens hike sidder i benene, og vi beslutter at køre tilbage til Banff og shoppe lidt resten af dagen. På vej hjem møder vi lige en stor flot grizzlybjørn igang med at spise buffalobær. Vi konkluderer, at sæsonen for os er godt valgt. Det er lige nu bærene er modne og buskene står ofte langs vejen = vi ser en masse bjørne. Flot er den i hvert fald. Vi ser også en flot han-elk med stort gevir og en flok geder, som står og spiser mad i vejkanten.

Ikke langt fra teltpladsen gør vi stop for at kigge ned i den floddal, som er en del af Banff. Den er super flot og for enden ligger det næste Fairmont-hotel, som ses i bladene og ligner et stort slot.

Det er søndag, og vi kan ikke finde brændstof til vores trangia, så aftensmaden bliver indtaget på det lokale bryghus i solen på deres altan med udsigt udover byen. Vi bliver hurtigt enige om, at det vil være et godt afterski sted J – prøv deres Creamy Ale. Mums.

 

15. aug

Øv regnvejr fra morgenstunden, og de har først lovet, at det stopper omkring middag. Vi ligger lidt længere i ’fisposen’, tager ind og får købt brændstof til trangiaen og beslutter, at dagens hike ligeså godt kan starte nu, da det snart er middag, og vi skal gå i skoven ved Johnston Canyon. Med lidt møje og besvær får vi overtalt ungerne til en 5 km hike op til begge vandfald. Det regner på hele turen, som går langs klipperne i en flot kløft, som vandet har lavet på sin vej ned. Der er specielt to vandfald undervejs, som er super flotte – trods vejret. Herefter beslutter vi, at det er tid til forkælelse på en café med varm cacao og kage. Mums. Herefter ender det faktisk med, at vejret bliver helt fint med sol, og vi kører lidt rundt og kigger på de omkringliggende søer. Efter skyerne er forsvundet fra himlen kan vi se, at den regn, som vi fik tidligere har lagt sig som sne på bjergene J

Efter aftensmaden kører vi ind til byen for at kigge lidt nærmere på Fairmont-hotellet. Niels ville godt have boet på hotellet, men vi andre syns, at det var lige over vores budget. Vi går en tur ind og kigger. Det er ikke specielt flot indeni – der er lavt i loftet på de gange, som vi går og det virker lidt indelukket. Placeringen af hotellet er dog super lige for enden af dalen med en super udsigt – kun få værelser har dog balkon – øv. Vi går en tur rundt udenfor og ser faciliteterne, og beslutter, at vi godt vil spise en gang aftensmad på resturanten, men hellere bo et andet sted. Hvis man skal bo der, så kan man med fordel booke 6 dage til under 170 dollar pr. dag, hvor vi skulle give 400 for en nat.

16. aug

Så er det pakke telt sammen tid, da vi skal ud af bjergene og ned til Fraser River og fiske. Vi kører ud gennem Yoho National Park, som desværre er fyldt med skyer, så det er svært at se noget. Vi tager op til Takakkaw Falls, som har et af de højeste fald i BC. Det er igen et smukt vandfald og da det regner lidt beslutter familien sig for at løbe hele vejen tilbage til bilen. Det bliver dagens motion på en bildag. De andre turister kigger mærkeligt efter os – måske også fordi Mia løber med tungen ud af munden for at samle regnvand J

Næste stop er en naturlig bro – lavet af vandet fra Kicking Horse River. Den er faktisk rigtig flot – selvom vi ikke må gå på den. Sidste stop i denne park er Emerald Lake. Her kunne vi godt tage et par overnatninger en anden gang. Der ligger nogle dejlige hytter med udsigt til den store flotte sø. Havde der været lidt mere sol – var billederne blevet super.

Vi stopper i Revelstoke for at gå en tur i byen. Der er desværre ikke meget by lige her, så vi kører til Kamloops for at tage overnatningen der i stedet for. Turen gå op og ned ad bjerge og langs flotte floder og søer. Det er utroligt, at det kan blive ved – også skovene. Gad vide, hvor mange træer der er i Canada målt pr. Indbygger? Vi bliver dog enige om, at vi snart har set træer nok og glæder os til at se lidt andet. I morgen skal vi forbi byen Hope, hvor filmen Rambo er filmet. For lige at friske det hele op igen – lejer vi en dvd og ser filmen sammen.

17. aug

Vi stopper i Fraser Canyon og ser det sted, hvor Rambo hænger på klippen for at undgå hunde og politi for derefter at springe ned i et træ i bunden af kløften. Super scene og flotte omgivelser er det også. Herefter ser vi den bro, hvor Rambo bliver sat af i starten af filmen. Det er sidste udkald, for der er nu bygget en ny bro og den historiske gamle er ved at blive pillet ned. Selve byen Hope er selvfølgelig forandret siden 1982, dog kan vi godt se, hvor de forskellige butikker i filmen var placeret – og ikke midst politigården. Sjov lille sightseeing og godt at vi lige så filmen dagen inden.

18. aug

Drengene er på stør-fiskeri og har allerede lagt et indlæg ind. Pigerne har shoppet – lidt kedeligt, når man fortsat ikke må købe noget. Da drengene kommer hjem er de godt trætte og ikke mindst super glade over dagens tur. Det har været en kæmpe oplevelse.

19. aug

Vi kan ikke få en billet til færgen over til Vancouver Island og bliver en dag mere. Vi tager til Hope og fisker faser laks om morgenen, da der kommer en strid blæst omkring middag, som gør det rigtig træls at sidde på stenbredden og være tilskuer. Der er rigtig megen kontrol i dag – der går 3 fiskefolk rundt og tjekker folks fangster og fiskelicenser. Rigtig mange har taget alle gadens unger med, da de så må tage flere fisk med hjem. Børnene skal dog selv havde trukket fisken i land – før det gælder, så rigtig mange unger får lige en opsang med, hvad de har fanget – når kontrollen nærmer sig. Det lykkedes drengene at fange en masse laks – vi tager to med hjem, så vi har til de næste dage.

Vi spiser aftensmad ved en søbred – dejligt sted, hvor der er masser, som bader og spiser aftensmad.

20. aug

Vi skal med færgen til Vancouver Isalnd omkring middag og glæder os til turen. Der er lidt diset over vandet, og vi kan lige skimte de smukke omgivelser. Vandet er spejlblankt og vi havde håbet på at se nogle killer whales. Mia og Niels mener, at det så nogle i det fjerne – ellers blev det ikke til noget.

Vi slår teltet op og går en tur langs stranden. Der står allerede nogle og fisker fra kysten, så det varer ikke længe inden drengene står med deres licens og fisker også.

21. aug

Vi tager ned på stranden og laver bål. Det er allerede begyndt at blæse op, og drengene kan ikke fiske. Vi beslutter at lave aftensmad på stranden over det bål, som ungerne har lavet. Det er super hyggeligt og Mia får bygget et hus af det træ, som ligger overalt på stranden. Hun kan bruge evigheder på den strand J

22. aug

Pga. vejrskift (blæst) har vi lagt kystfiskeriet på is og er gået i floderne.  Væggeuret var ellers sat til at ringe tidlig morgen, men det var ikke nædvendig at gå udenfor teltet pga. regn og blæst.

Pigerne havde taget bussen ind til Campbell River – der på trods af 30.000 indbyggere har en by ligeså kedelig som Brøns.

Det er rigtig koldt i dag – minder om dansk sommer 17 grader, blæst og regn. Ved teltet varmer vi os ved grillen, laver varm cacao og putter i sengene.

Jasper - camping med Elk

 Ice-field parkway - gletcher

 Lake Louise - Med Fairmont hotel

 Moraine Lake

 Grizzly ved Lake Louise

 Bål hver aften - ungerne kan nu selv lave det.

 Fairmont i Banff

Campbell river - med forstuvet fod

Hvad gør man lige når fisketrangen er intakt men foden kaput! Vi tog til Campbell river og fandt en pool, hvor jeg stod i dejligt køligt vand (godt for foden) og fiskede rimeligt stationært. Mads fik hug i første kast, men den faldt af igen. Efter ca ½ time kommer HUGGET - den tager 100+ meter udløb, de sidste 50 meter med mega stram bremse - baglinen var synlig, så Mads løb ned langs floden efter fisken. Desværre står der en del andre, så det er ikke så nemt. Og væk er fisken igen. PIS den var stor. Så den aldrig, men en helt anden kalibre end de øvrige fisk vi har fanget - gætter på 10+ kg. Vi fortsætter fiskeriet og Niels fanger 2 stk. pinks som trøstepremie (De kæmper nu forbavsende godt - størrelsen taget i betragtning). Så aftensmaden stod igen på laks.

Pis - tabt laks og forstuvet fod!

Her til morgen var vi på kysten igen. Det var lavvande og vindstille, så perfekte forhold til at spotte laks. Vi så intet de næste par timer! De lokale stod bare på stranden og ventede uden at fiske. Efter en 3-4 km gåtur og ingen synlige fisk, så ragte min tålmodighed ikke længere og jeg startede jeg med at blindfiske. Efter 10 min. får jeg et godt hug. Regner med det er en pink, så efter en god fight vil jeg kane den i land (store sten og grus). Da den kommer ind på lavt vand kan jeg se at den er noget større end antaget (5-6 kg) og så går den ellers amok! Krogen slipper og den ligger og spræller i det lave vand. Som en "mis" springe jeg derned men når det ikke. Tilgengæld så vrider jeg om på foden på de glatte sten! Ligger nu i teltet med en hævet fod. Pis! Det lægger jo en dæmper på de planlagte fisketure.

Vancouver Island - Fiskeri

Første stop er Campbell River – de kalder sig selv ’Salmon capital of the world’, så vi glæder os helt vildt. Der skal prøves kystfiskeri efter laks og så deres floder efter både ørreder og laks. Vi starter ved kysten (Salmon Point) og får nogle små (smolt). Næste morgen er jeg igang igen og mister en pink (ca 6 pund). Pis - min første krogede laks fra kysten. De springer og viser rygfinne, men jeg kan ikke få dem til at tage fluen. Snakker lidt med en lokal – han kan fange dem! Får lidt tips, men er ikke afprøvet endnu. Pga. vejrskift (blæst) har vi lagt kystfiskeriet på is og er gået i floderne.  

I Campbell river står der rigtigt mange mennesker og fisker efter pinks. De fanger også nogle få, men det er ikke vildt. Vi prøver lidt - men opgiver. Om aftenen kører vi forbi Oyster river, hvor jeg får en god snak med en lokal. Går ned og tager et par kast – får en rigtig fin Cutthrouth trout på ca 35-40 cm. Dagen efter står den igen på Oyster River og heldt er igen med os. Vi fanger yderligt et par cutthrouth (skal releases igen). Helt ude i flodmundingen står en del pinks og viser sig. Får et enkelt hug – men den slipper igen (vi bruger modhageløse kroge). Beslutter at prøve i Cambelle River efter pinks – efter en god time i regnen og et par tabte fisk får jeg endeligt min første pink – JUBII!

Fraser River - Laks

På vej ud af Hope kommer vi forbi en masse parkerede biler langs vejen og nogen mener, at det er pga. fiskeri. Vi stopper og møder en fisker på vej ned til vandet. Jo – ganske rigtig langs flodbreden står 70 mand og fisker laks. De må kun tage 2 af den ene slags laks (sockeye) og 1 af den anden slags (spring) med hjem, så der er stor udskiftning i fiskere hele tiden. Der hives den ene flotte fisk ind efter den anden – et vildt syn. En mand tilbyder Mads, at han kan hive en fisk i land – han har fisket hans kvote og Mads må gerne beholde den flotte laks, hvis han vil – dermed er aftensmaden reddet. Drengene bliver lidt utålmodige og det varer ikke længe, så har vi købt fiskelicens og står selv langs floden. Desværre har vi ikke køleskab på hotellet, så vi kan ikke gemme fiskene, som de fanger. Det bliver til et par flotte fisk og et par mistede store.

Fiskeformen er dog lidt omdiskuteret. Sockeye laks bider ikke i Fraser River. Fangsmetoden hedder ’flossing’ og består af blylod og 3-5 meter line med en enkeltkrog i enden. Der kastes ud og strømmen driver bly og krog nedstrøms. Laksen får linen i munden og dermed også krogen. Der strammen op og tilslag gives. Hermed er laksen kroget i munden, men har faktisk ikke selv bidt på krogen – men er teknisk set lovligt kroget og må derfor beholdes. Der er også en god bifangs af Chinook laks (kaldes springs). Sockeye er på 5-20 pounds og Springs er mellem 10-30 pounds. Når folk står skulder ved skulder (tænk Hvide Sande og sildefisker), og har kroget en 20-30 punds laks, så giver det lidt panik en gang imellem!

Til aften griller vi laksen og en masse majskolber nede ved floden. Mums det er dejligt og vi glæder os til, at der forhåbentligt står fisk på menuen de næste mange dage.

Mads fanger sing første laks og er rimeligt stolt. Selv Mia får lov at hive en laks i land. Jeg må jo gøre hvad der er muligt for at gøre dem begge til lystfisker!

Fraser River - Størfiskeri

18. Aug

I dag står den på størfiskeri i Fraser River. Drengene har booket en guidet tur med Greatriverfishing.com. Målet er at fange en af de forhistoriske monstre som floden jævnligt kaster af sig. Lad os bare konkludere, at vi fik alle forventninger indfriet mange gange. Vi landende ialt 8 stør og tabte to rigtigt store også. Herudover havde vi vel 20-30 pillerier ved vores agn. Fiskeriet er ret simpelt. Stor blylod og en krog agnes med laks (der bruge både rådden, frisk og hele hoveder). Vi fangede følgende:

168 cm – 130 punds - Niels

97 cm – 35-40 pounds - Mads

218 cm – 250 pounds - Niels

180 cm – 170 pounds – Mads, måtte give op midt i kampen og overlade stangen til Niels

110 cm – 45 pounds – Mads

80 cm – 10 pounds – Niels

130 cm – 45-50 pounds – Niels

60 cm – 7 pounds – Mads

Pund for pund er støren ikke den bedste figher jeg har prøvet, men de er rigtigt tunge og store, så fighten er imponerende. De viser en råstyre som jeg ikke har prøvet før hos fisk. Det er lidt som at have en ko i den anden ende. Den bare trækker og trækker, så arme, ryg og ben er totalt gennemsyret. Den springer 2-3 gange inden de løber trætte. Når de kommer tæt på båden, så giver de lige en sidste fight. Great fun! Den store på 250 pounds måtte vi en tur i land for at afkroge og tage billeder. Fuck den var tung at løfte op af vandet for at tage billeder.

Et tip: Styrketræn dine arme før du tager på størfiskeri!

Billeder: Jasper

Chris igang med elg-kald! Det har ikke virket endnu, men det tiltrækker bjørne så det er fint nok ;-)

 Vores teltplads - her stod 10 elks, så vi måtte lige vente med at slå teltet op.

Billeder - Whistler

Billeder

Seattle med Mt. Rainier i baggrunden.

 Seattle - Mia med tang

 Mads med 'float' hos Modern Burger i Vancouver (Tak Lene for tippet).

 Vores 'lille' bil - Chevrolet Suburban

Seattle, Vancouver, Whistler & Jasper

3. Aug
Vi starter dagen på ’The Museum of Flight’ og Niels med et stort smil på. Museumet er super godt med mange kendte, historiske maskiner både udenfor og indenfor. Der er maskiner lige fra en kopi af Brdr. Wreight’s første maskine til en 747. Vi får lov til at komme ind i et concordefly og et tidligere air-force 1 fly. Niels kunne rigtig fortælle om alle de mange fly, og det var svært at få ham videre igen. Museumet lå ved siden af en lufthavn, hvor der hele tiden lettede og landede det ene mere spændende fly efter det andet. Bla. prøvefløj Boing’s 787 – dreamliner adskillinge gange.

Frokosten ville vi spise ved vandet, og nyde den sidste dag i USA. Vi kører ud i West Seattle og ligger på stranden, hvor vi kigger på Seattles skyline, øerne rundt om og skibe (bla. hangarskib) i fuld parade fra den amerikanske flåde. Super fedt og vi bliver lige til aften. Mia render rundt og finder alle mulige forskellige slags tang og kommer som den eneste også i vandet (koldt!). Godt gået.

4. aug

Vi må desværre ikke køre vores bil til Canada og skal derfor i lufthavnen og skifte bil. Det er kun de små bilklasser, som må køre til Canada, og vi er ret bekymrede for, om bagagen kan være der. Heldigvis ender det med, at vi kører en minivan tilbage til Canada, så vi kan skovle vores ting lige over i den nye bil – heldigt.

Turen til Canada bliver gjort med et kort frokost-stop i et outlet og uden den store ballade ved grænsen. Vi finder hurtigt vores hotel i Vancouver – spiser aftensmad på en dejlig vietnamesisk restaurant og glæder os til at besøge byen i morgen.

5.

Igen starter vi dagen med at skifte bil J Vi skal have den bil, som er vores sidste på denne tur. Mens ungerne og Christina afleverer – henter Niels den nye og hold da kæft en bil. Farvel til minivan’en og hallo til en stor 4wd – kæmpe bil med trin op til døren – (Chevrolet Suburban) – niveauet lige under lastbil J. Jeg tænkte bare – den kører jeg IKKE i midtbyen! Selvom den er stor og høj viser det sig, at bagagerummet er mindre end i minivan’en. Det kan godt være der, men der mangler lidt frirum J

I vores nye, fine bil – kører vi til antropologimuseumet, da der er overskyet ind over byen. Det er et rigtig fint museum med en masse flotte ting, der fortæller en masse om verdens forskellige folkeslag. Der er en masse totempæle også – hvilket er de første, som vi ser på turen. Efter besøget kører vi rundt langs vandet og går en tur langs stranden med en super udsigt over Vancouvers skyline. Udfra Lene’s guide over Vancouver, besøger vi ’Modern Burger’ og nyder en perfekt burger til frokost. Det er sgu nemt at bestille, når man kun kan vælge mellem burger med hakket kalkun, oksekød eller laks og så pomfritter eller ej. Mads fik sin første Float (cola m. Is) mens Niels og jeg sad og mindes vores unge dage med denne drik.

Vi går en tur på 4th Street og kigger butikker – et dejligt kvarter. Herefter besøger vi Stanley Park – ser flere totempæle og går en lang tur rundt langs kysten i parken. Aftensmaden spiser vi på Granville Island, mens vi kigger på husbåde, marked og en masse lystbåde i havnen.

6. aug

Vi er ved at lære, at der er overskyet om morgenen, så vi kører ind til downtown fra morgenstunden og håber, at det bliver bedre senere. På vej derind kører vi lidt rundt og kigger på omgivelserne. Vi er ikke særlig imponeret over byen set herfra. Der er rigtig mange fattige folk (der tigger) i byen, og de er meget synlige overalt. Midtbyen er som enhver anden storby og ikke noget specielt, så vi tager en tur ned til vandet for at se de 5 sejl og kører så videre til Stanley Park igen for at ligge på stranden. Vejret er igen vendt og solen skinner dejligt ned på os. Ved stranden er folk allerede ved at tage plads til den årlige fyrværkeriaften, som starter kl 22. Det venter vi ikke på, da vi skal videre i morgen, men vi kunne helt sikkert have tjent penge på at sælge vores parkeringsplads til højestbydende J

7. aug

Turen går til Whistler i dag, og jeg (Christina skal køre vores motherfucker bil) derop. Tænk, hvis jeg kan lande den lastbil det rette sted? Fra Vancouver følger vi vandet rundt mod vest og så op i bjergene til ca. 600 m over havet. Vi finder desværre hurtigt ud af, at vi kører i den forkerte side, da alle udsigtspunkter ligger syd/østover, og det er forbudt at dreje derud. Øv øv – sådan noget hø. Vi stopper i HorseshoeBay og kigger på havenen, hvorfra der sejler en færge videre, hvis man skal langs kysten. Her er enormt hyggeligt, og vi vil overveje, at tage nogle overnatninger der, hvis vi kommer hertil igen. Næste stop – var ved et gletscher-udkigspunkt. Super flot. Sidste stop var noget af en nitte – var måske et flot view udover en dal, inden der blev sat en masse elmaster og træer J Vi ankommer først på eftermiddagen i Whistler og starter på søndagens farmer marked, hvor vi køber en masse økofrugt – mums. Bagefter tager vi en hike ned til Lost Lake. Vi havde nok ikke regnet med, at stedet ville være fyldt med badende gæster – hvilket vi dog hurtigt slutter os til. Vi har booket en 1-vær. lejlighed og som skiby, var vi forberedt på fransk standard, hvilket heldigvis ikke var tilfældet. Der var masser af plads og beliggenheden lige midt på gågaden. Det var ret underligt at lave mad med mere end en gryde ad gangen J Lastbilen nåede frem – parkeret i kælderen af Niels, men jeg var stolt alligevel.

8. aug

Vi står op til endnu en soldag og beslutter, at tage til toppen. Vi tager en gondol op på det ene bjerg, hvor vi hiker rundt et par timer. Super fedt at gå rundt mellem snedriver på 6-7 meter – pis at skisæsonen er ovre. Vi kan dog sagtens finde steder, hvor det endnu er muligt at ski. Målet er verdens højeste gondol (Peak2Peak) som samler de to skiområder i et uden at skulle til bunden. Niels får os overtalt til at tage gondolen med glasbund, og det er en syret oplevelse at kigge 450 m ned, mens man hænger mellem to bjergtoppe – sålænge det er Dobbeltmeyer, som har lavet liften – kan det jo ikke gå galt J På det andet bjerg er der masser af mennesker, og vi beslutter at tage stoleliften ned. Her er vi fortalt, at det er et godt bjørne-spotter-sted, men vi ser ikke andet end et par atv’er, som er på tour.

Uderover det lokale bryggeri, når vi ikke mere denne dag. Det tager jo lidt tid at gå ned gennem gågaden, når alle butikker har udsalg. Og ja – kufferten er fortsat overfyldt,  og Niels minder os om det hele tiden – spielverderber.

Whistler er helt sikkert et sted, hvor vi gerne vil komme tilbage og stå på ski. Ikke så hyggeligt som i Colorado, men det ser super fedt ud i terrænet også her om sommeren.

9. aug

I dag står den på mountainbike i dalen. Vi får os en fed tur langs en masse søer, lokal boligerne og alle de parker, som er velanlagt til alles fordel med sport, vand og legemuligheder. Vi ender turen ved Lost Lake igen – denne gang godt trætte i røven og benene. Vores sidste tur var en grøn – skulle være den lette – selvom vi tvivler godt og grundigt, da vi kørte op op op og op, det meste af tiden. Der er rig mulighed for at bike rundt i flere dage også downhill, men så erfarende er vi nu ikke endnu. Bare at kigge på deres udstyr er rigeligt. De er nu super dygtige, når vi står i byen og kigger på en af de mange parker, som mountainbikerne har tilrådighed.

10. aug

-bliver vores køredag, da vi skal ind mod Jasper, og der er ca. 10 timer derind. Turen gå nu smertefrit og der er en masse smukke søer, klipper og udsigter undervejs. Byer er der ikke så mange af, så det går hurtigt mod Valemont, hvor vi har planlagt at sove. Vi vælger ’Wildernescamping’, som er en ubemandet plads med 15 teltpladser, hvoraf vi vælger en, som ligger lige ned til en dejlig å. Supert sted endnu en gang. Desværre er der ca 14 dage til åen vrimler med laks!

MEN – vi skal dog rigtig meget vænne os til, at prisniveauet her i Canada er 20-50% dyrene end i USA + 10% ekstra pga. kursen, og hvor 2 liter øko-mælk koster 26 kr. Det er lidt svært, og vi ved jo godt, at vi skal vænne os til DK – det er bare sværere nu, hvor mærkerne på varerne er de samme som i USA. Det samme gør sig også gældende for de aktiviteter, som bliver tilbud alle steder. Vi tænker os lige om 2 gange, inden vi booker. F.eks 2500,- for familien, hvis vi vil vandre på en gletcher eller rafte på vandet.

11. aug

Vi kører tidligt fra campingpladsen for at ankomme til Mt. Robson i god tid. Mt. Robson er det højeste bjerg i the Rockies – lige under 4000m, og igen et super flot bjerg uden sidestykke rundtom sig. Vi besøger et flot vandfald lige inden nationalparken, hvor lakene springer op og gyder omkring nu – pga. al den megen sne, som er kommet og har givet en masse smeltevand, så lader de desværre vente på sig. Alle steder vi kommer ind – kommer spørgsmålet om laksen er ankommet. Nej, men de er lige på vej og ring, hvis du ser dem!

Ankommet til Jasper kører vi ned til Lake Annett, hvor en ’baled eagle’ har rede – vi ser ungen, som prøver at kalde sine forældre til sig, men den er stor nok til at flyve fra reden, og de kalder begge fra hver deres retning i skoven ved siden af.

Bagefter tager vi til Lake Pyramid, som er en super smuk sø med bjerge hele vejen rundt. På vejen tilbage møder vi vores første brunebjørn her i Canada. Igen oplever vi en ændring fra USA, som vi bestemt ikke bryder os om. I USA var en ranger-bil i vejkanten lig med, at der var dyr i nærheden, så vi stoppede altid op og kiggede. Rangerens opgave var at holde os på afstand og trafikken i gang. Her i Canada gælder det om, at holde rangerne på afstand. Deres opgave er at drive dyrene væk med softguns og fyrværkeri, og så må vi jo finde dyrene et andet sted L Så kort tid efter, at vi har spottet vores brunbjørn – kommer rangeren og bjørnen er over alle bjerge. Rangeren er på vej til en grizzly, og vi skynder os derned, for at finde den inden ham. Det lykkedes desværre ikke. På vejen tilbage ser vi dog endnu en brunbjørn, som vi får et par gode billeder af. Lige nu er det sæson for buffalobær, og dem kan bjørnene rigtig godt lide - de spiser ca. 250.000 om dagen. Det er en lille busk, som står specielt langs vejen, hvilket er godt for os turister.

Sidste tur denne dag bliver gletcheren ved Mt. Edith Cavell. Vi går helt ned til søen, hvor smeltevandet løber ud. Turen derned er på den tørlagte jord, hvor der for bare få hundre år siden var fyldt med gletcher. I søen ligger der isflager, som er knækket af, og vi kan se, hvordan vandet flosser ned fra gletcheren. På plancher rundt omkring kan vi se, at de forventer, at gletcheren er væk om 20-30 år. Det er lidt svært at forklare ungerne – og os selv, men  billeder viser den enorme udvikling, der har været siden 1900-tallet. Lidt skræmende at står der og være vidende til global opvarmning.

Vi kommer ned til vores campingplads og overraskes af, at der er ’Elk’s overalt. De er ret sky og lidt beklemt, får vi da også slået vores telt op. Det er en masse hunner med deres unger, og vi har 5 stykker lige på og rundt om vores teltplads. Fedt.

12. aug
I dag står vi tidligt op og kører mod Lake Maligne. Vejret er fint, men vi havde nok ikke lige regnet med, at der kun ville være 6 grader om morgenen og en masse gus over søen. Vi finder dog solen, og mens vi spiser morgenmad kommer der en rå-dyrunge forbi. Næste bil kommer også forbi og siger, at de har set en brunbjørn med to unger – pis, hvorfor var det ikke os? Sådan er det, og selvom vi kigger på vej tilbage, så ser vi dem ikke. Vi tager en 1,5 km hike frem og tilbage langs vandet ved søen, som ligger super flot med bjerge og sol. PÅ vejen møder vi igen dådyr – denne gang en mor med dens to unger, som står og tisser i søen J

Vi stopper ved Lake Medicine – navnet har den fået af indianerne, som var bange for søen, da den er fyldt med vand om sommeren og næsten tømt om vinteren. I dag ved man, at søen har et underjordisk afløb, og sålænge smeltevandet løber i forår og sommer, så beholder søen sin højde. Om vinterne falder søen med omkring 20 m pga afløbet, som går 16 km væk. Vi hiker langs en slugt, som vandet tager, inden det går under jorden. Vildt facinerende at se, hvordan vandet i mange år har formet klipperne.

Frokosten tager vi ved Lake Pyramid, hvor ungerne fodrer og fanger små fisk i vandet imens. På vej tilbage prøver vi igen at finde bjørne, men det lykkedes ikke denne gang. Næste stop er Athabasca Falls, som igen er et super flot sted. Et vandfald, som skærer sig ned i klipperne plus en lille hike ned i en af de slugter, som før i tiden også var en del af vandfaldet men nu tørlagt. Vildt at gå dernede og kigge op på de steder, hvor vandet har formet huller og sprækker.

På vej tilbage mod Jasper møder vi igen en brunbjørn lige midt på vejen. Vi følger den den næste halve time, og foråsager et mindre trafikkaos. Vildt at følge bjørnen, hvordan den finder bær i buskene og rødder ved træroden etc.

Sidste afstikker i dag skulle have været skiområdet, men efter at have tilbagelagt 2/3 af vejen op i terrænet lukkes vejen, og vi må køre ned igen. Totalt nedtur, som dog hurtigt bliver glemt, da vi på hovedvejen ser vores første grizzlybjørn. Stor og flot er den og desværre igen jagtet af rangere. De har jagtet bjørnen i 4-5 dage, og den bliver ved med at komme tilbage pga. bærene, som er modne lige nu. Den er tæt på de to store campingpladser, hvoraf vi bor på den ene J De jager den væk for campisternes skyld- ses de på pladsen bliver de ofte skudt, og det vil man undgå. F.eks i Whistler var der lige skudt 3 brunbjørne pga. samme problem. Det lykkedes os at se bjørnen endnu en gang – inden rangerne går i gang igen med at skræmme den. Vi taler med den ene ranger – han kan huske os fra i går, og ønsker os tillykke med at have set en grizzly. Han mener, at hvis vi bliver i ca. 15 min, så vil den komme tilbage – rangerne kører væk nu. Efter 30 min. opgiver vi dog for denne gang, men set den – det har vi. Nu mangler vi fortsat kun en han-elg J selvom vi er ved at tvivle på, om den overhovedet eksisterer.

Og så fik vi lige testet at vores bil automatisk kan ringe til alarmentralen – der skal bare trykkes på en enkelt rød knap på bakspejlet. Tak for det Chris ;-)

Oregon & Washington State

27. juli
Vi kører rundt langs havet og Colombia River til Portland. På stranden ser vi et gammelt skibsvrag, som ungerne syns var ret sjovt, at det havde ligget der i lang tid. Velankommet i Portland - hvor civilisationen ifølge Mads igen starter - har vi fundet et par butikker, som vi lige er nødt til at besøge. Vi har fundet vores 'lille' outdoorbutik, som vi kan gå i i timevis, da der er så meget udstyr, at det ikke er lykkedes os at blive trætte af butikken endnu - prøv selv på REI.com. Her parkerer vi bilen og går rundt downtown. Generelt er det outdoorbutikkerne, som vi går efter, og det er dejligt med sommerudsalget :-) og skidt med fyldte kufferter :-(
 
Byen er ret fin - dog ligger de gode gader ret spredt mellem de slidte og halvlukkede gader. Det er lidt træls.

På vej til hotellet oplever vi den trafikkaos, som vi kommer til at møde de følgende dage. Midtbyen er ikke til at komme frem eller tilbage i og der skal tålmodighed til = Christina kører.
 
28. juli
Vi tager den historiske tur ad vej 30 langs Columbia River på Oregon siden. Første stop er Multnomah vandfald, som er delt i to. Et på ca. 65 ft og et øvre på ca. 620 ft. Det er super flot og vi tager hele turen om ad bjerget til toppen af vandfaldet. En dejlig morgenhike. Der er adskillige vandfald mere, men vi gider ligesom ikke rigtig se flere, da vi allerede har set så mange smukke vandfald på vores lange tur, og vi kører direkte mod Mt. Hood. Undervejs er der en masse frugtplantager, som nyder godt af sol og al den regn, som kommer i området.

 
Mt. Hood er et meget imponerende syn - et kæmpe bjerg blandt en masse bjerge med skov. Stor, høj og flot stiger den op med sin sneklædte top, og Niels kan næsten ikke vente på at se toppen. Puh - toppen - ja den er fyldt med snowbordere og vetaranbiler (der er årsmøde på lodgen på toppen). Niels finder et par skidrenge og får en snak omkring forholdene, og kommer tilbage med de største bambiøjne og et stort smil -"jeg ønsker mig at stå på ski - på min fødselsdag" var det eneste, han kunne sige. Hmm - terrænet så fint ud og solen skinnede. Kompromiset blev ski+outlet :-). For at undgå for megen travlhed lørdag - blev vi enige om, at der nok var færre folk fredag.

Outlettet skulle vise sig at være et scoop - North Face havde ekstra -40% og yderlig -15% pga sommer, så for lige at sige det igen - pis kufferten allerede er fyldt og vi skal rejse langt endnu.
 
 29. juli
 Nogle dage er bedre end andre. Dagen i dag er bestemt en af de gode. Vi startede tidligt omkring kl 5 for at nå frem til Mt. Hood kl 7 når skilifterne åbner. Her er åbent året rundt, og masser af skiteams er
 igang med træningen. Der er heldigvis også plads til os andre, så vi susede rundt i sneen. Det er fantastisk her i slutningen af Juli at stå på ski.
Vejret var super. Sol, blå himmel og næsten vindstille. Temeraturen på P-Pladsen var ca 20 grader. Nede i byen omkring 28-30 grader. Vi stoppede omkring middagstid (kl 13), da der var en del slush ice. Herefter gik turen tilbage til Portland og til Oregon Brewers Festival. Her er samlet 85 forskellige craft beer bryggerier. Købte en krus og en stak poletter, og så gik Niels ellers i gang med prøvesmagningen. Der var mange gode men også en par kiksere. Desværre var der rigtigt mange mennesker, så det gav lidt kø ved de populære øltyper. Ungerne kedede sig og holdt godt øje med, hvor mange poletter, der ar tilbage. Næste gang kommer vi uden unger og uden bil :-) En sjov oplevelse var det, og på verdenskortet kunne vi se, at der også var andre danskere tilstede. Godt trætte efter en lang og super dag - går vi tidligt i seng :-)
 
 30. Juli
 Hurra, hurra for Niels' fødselsdag, som kommer til at foregå i bilen - oplevelserne fra i går trækker dog stadig smilet frem.
 
Vi skal til Mt. Rainier, som er en gammel vulkan. Den ligger højt hævet over det øvrige landskab. Det betyder, at når fugtige skyer fra stillehavet rammer bjerget, så stiger de op og bliver til nedbør. Pga. højden, så falder det meste som sne. I den forløbne vinter har de fået 26 meter (ja seks-og-tyve). Det ses tydeligt, da der overalt fortsat ligger mega meget sne. Vi snakker mellem 2-5 meter, og vi har den 30. juli. Visitor centret lukker igen i september, når sneen kommer igen! Lige nu burde højmoserne blomstre, men pga. sneen, så er det begrænset, hvad der er af blomster.
 
Bjerget er fyldt at gletcher, meget dominerende og super smukt. Vi kører på til visitorscentret og spørger på nogle gåture. Ja, hvis vi vil gå i sne, så er der mange ellers ikke. Vi vælger at tage nogle småture den sne dagen efter. Vi prøver at finde en rasteplads, hvor vi kan spise aftensmad, men de fleste steder kan vi ikke se borde/bænkene for sne, så vi ender med at sidde på en stenkant i solen og kigge ud over parken - dejligt. Der er også 1000 år gamle træer.

 31. Juli
 Vi bruger dagen i nationalparken. Desværre er der mange skyer over Mt. Rainier i dag, og vi glæder os over, at vi fik set toppen i fuld sol i går.

 
Vi kører lidt rundt for at se området, de smukke blomster langs vejkanten og forbi alle vandfaldene fyldt med smeltevand fra den sne, som fortsat ligger overalt. Ungerne leger i sneen.

 
1/8
Ankommet i Seattle til en skyfri morgen - beslutter vi at tage til Space Needle-tårnet, for udsigten må være super i dag. Det er den også, og ikke mindst synet af Mt. Rainier. I dag er toppen fri for skyer mens bundet er dækket. Det er et mærkeligt syn - næsten som om bjerget svæver. Bagefter tager vi downtown - går en tur i Pike marked og spiser frokost på endnu et bryggeri. Bag bryggeriet i en lille gade - står der er masse mennesker og kigger på en væg, som er fyldt med brugt tyggegummi ! Underligt koncept og dem vi spørger ved ikke, hvorfor denne væg fyldes med tyggegummi, så det skal vi lige have googlet ved lejlighed.

 
2/8
Tidligt op, da vi skal besøge Boing-fabrikkerne. Rundturen starter 8.30 og det var en super oplevelse. Med bus blev vi kørt over til deres store haller, hvor de samler 747, 777 og 787 maskinerne. Et imponerende syn at se og vi er glade for, at der var en guide til at fortælle alt om det, som vi så. Tænk at de har bestillinger på 130+ af de nye 787 dreamliner fly, som ikke endnu er godkendt og som koster 1 mia stykket. Der er allerede 35 færdige fly, som kun mangler motoren - de står udenfor bygningen klar til test, når godkendelsen kommer. Bagefter var vi forbi deres udstilling - alt i alt en rigtig spændende tur og med masser af tal - ifølge Mads.

På vej tilbage til Seattle kører vi forbi Microsoft. Hovedsædet, som vi har hørt meget om, og som måtte ses. Der var et besøgscenter, men det var ikke noget specielt. En sjov oplevelse - ikke andet.

De sidste dage har vi skruet lidt ned for oplevelsesknappen, da det er tid til at planlægge næste etape på¨turen. 12. august udløber vores USA visum, og hvad skal vi så? Vi har alle gået rundt og tænkt over, hvad der skal ske. Mads er klar til mere, Mia vil hjem i skole og lege med vennerne. Fælles for os alle 4 er, at vi kan mærke, at vores oplevelsesmodtager er ved at være fyldt. F.eks. når vi kører i en nationalpark, hvor alle stopper for at se en elk, så siger ungerne på bagsædet - "videre - dem har vi set". Hvis et vandfald ikke er ud over det sædvanlige smukt, så bliver ungerne i bilen - Christina åbner måske vinduet og kigger ud - og Niels tager et billed. Been there - done that. Mt. Rainier fik ikke så mange hikes, som vi normalt tager - vi har set bjerge nok. Hvis der ikke er en tur med et højdepunkt udover natur og udsigt - er vi begyndt at tænke - nej gider ikke mere. Sammenhold med, at vores lejere af huset har meldt deres afrejse 1. september, er vi nået dertil, at turen måske er ved at lakke mod enden. Der er ingen grund til at rejse videre til New Zealand, hvor vi igen skal se bjerge, søer - super natur, men hvilket udbytte vil vi få, når vi er mættet nu? Hvorfor så ikke gemme turen til New Zealand til en anden god gang, og så tage hjem med alt det i baggagen, som vi allerede har nu? Ja - både Niels og jeg har tænkt det samme, hvorfor vi i dag har planlagt den sidste måned udenfor Danmark. Vi tager til Canada 4. august og ankommer i Europa 3. september. Selvfølgelig skal vi have Canada med - det er et eller andet med nogle fisk - og vi er sikker på, at når der nu er kommet en afklaring på fremtiden, så vil vi kunne nyde den sidste måned langt bedre. Det har været den fedeste tur indtil nu, og vi er sikker på, at de næste 4 uger også vil blive mindst ligeså gode.