Seattle, Vancouver, Whistler & Jasper

3. Aug
Vi starter dagen på ’The Museum of Flight’ og Niels med et stort smil på. Museumet er super godt med mange kendte, historiske maskiner både udenfor og indenfor. Der er maskiner lige fra en kopi af Brdr. Wreight’s første maskine til en 747. Vi får lov til at komme ind i et concordefly og et tidligere air-force 1 fly. Niels kunne rigtig fortælle om alle de mange fly, og det var svært at få ham videre igen. Museumet lå ved siden af en lufthavn, hvor der hele tiden lettede og landede det ene mere spændende fly efter det andet. Bla. prøvefløj Boing’s 787 – dreamliner adskillinge gange.

Frokosten ville vi spise ved vandet, og nyde den sidste dag i USA. Vi kører ud i West Seattle og ligger på stranden, hvor vi kigger på Seattles skyline, øerne rundt om og skibe (bla. hangarskib) i fuld parade fra den amerikanske flåde. Super fedt og vi bliver lige til aften. Mia render rundt og finder alle mulige forskellige slags tang og kommer som den eneste også i vandet (koldt!). Godt gået.

4. aug

Vi må desværre ikke køre vores bil til Canada og skal derfor i lufthavnen og skifte bil. Det er kun de små bilklasser, som må køre til Canada, og vi er ret bekymrede for, om bagagen kan være der. Heldigvis ender det med, at vi kører en minivan tilbage til Canada, så vi kan skovle vores ting lige over i den nye bil – heldigt.

Turen til Canada bliver gjort med et kort frokost-stop i et outlet og uden den store ballade ved grænsen. Vi finder hurtigt vores hotel i Vancouver – spiser aftensmad på en dejlig vietnamesisk restaurant og glæder os til at besøge byen i morgen.

5.

Igen starter vi dagen med at skifte bil J Vi skal have den bil, som er vores sidste på denne tur. Mens ungerne og Christina afleverer – henter Niels den nye og hold da kæft en bil. Farvel til minivan’en og hallo til en stor 4wd – kæmpe bil med trin op til døren – (Chevrolet Suburban) – niveauet lige under lastbil J. Jeg tænkte bare – den kører jeg IKKE i midtbyen! Selvom den er stor og høj viser det sig, at bagagerummet er mindre end i minivan’en. Det kan godt være der, men der mangler lidt frirum J

I vores nye, fine bil – kører vi til antropologimuseumet, da der er overskyet ind over byen. Det er et rigtig fint museum med en masse flotte ting, der fortæller en masse om verdens forskellige folkeslag. Der er en masse totempæle også – hvilket er de første, som vi ser på turen. Efter besøget kører vi rundt langs vandet og går en tur langs stranden med en super udsigt over Vancouvers skyline. Udfra Lene’s guide over Vancouver, besøger vi ’Modern Burger’ og nyder en perfekt burger til frokost. Det er sgu nemt at bestille, når man kun kan vælge mellem burger med hakket kalkun, oksekød eller laks og så pomfritter eller ej. Mads fik sin første Float (cola m. Is) mens Niels og jeg sad og mindes vores unge dage med denne drik.

Vi går en tur på 4th Street og kigger butikker – et dejligt kvarter. Herefter besøger vi Stanley Park – ser flere totempæle og går en lang tur rundt langs kysten i parken. Aftensmaden spiser vi på Granville Island, mens vi kigger på husbåde, marked og en masse lystbåde i havnen.

6. aug

Vi er ved at lære, at der er overskyet om morgenen, så vi kører ind til downtown fra morgenstunden og håber, at det bliver bedre senere. På vej derind kører vi lidt rundt og kigger på omgivelserne. Vi er ikke særlig imponeret over byen set herfra. Der er rigtig mange fattige folk (der tigger) i byen, og de er meget synlige overalt. Midtbyen er som enhver anden storby og ikke noget specielt, så vi tager en tur ned til vandet for at se de 5 sejl og kører så videre til Stanley Park igen for at ligge på stranden. Vejret er igen vendt og solen skinner dejligt ned på os. Ved stranden er folk allerede ved at tage plads til den årlige fyrværkeriaften, som starter kl 22. Det venter vi ikke på, da vi skal videre i morgen, men vi kunne helt sikkert have tjent penge på at sælge vores parkeringsplads til højestbydende J

7. aug

Turen går til Whistler i dag, og jeg (Christina skal køre vores motherfucker bil) derop. Tænk, hvis jeg kan lande den lastbil det rette sted? Fra Vancouver følger vi vandet rundt mod vest og så op i bjergene til ca. 600 m over havet. Vi finder desværre hurtigt ud af, at vi kører i den forkerte side, da alle udsigtspunkter ligger syd/østover, og det er forbudt at dreje derud. Øv øv – sådan noget hø. Vi stopper i HorseshoeBay og kigger på havenen, hvorfra der sejler en færge videre, hvis man skal langs kysten. Her er enormt hyggeligt, og vi vil overveje, at tage nogle overnatninger der, hvis vi kommer hertil igen. Næste stop – var ved et gletscher-udkigspunkt. Super flot. Sidste stop var noget af en nitte – var måske et flot view udover en dal, inden der blev sat en masse elmaster og træer J Vi ankommer først på eftermiddagen i Whistler og starter på søndagens farmer marked, hvor vi køber en masse økofrugt – mums. Bagefter tager vi en hike ned til Lost Lake. Vi havde nok ikke regnet med, at stedet ville være fyldt med badende gæster – hvilket vi dog hurtigt slutter os til. Vi har booket en 1-vær. lejlighed og som skiby, var vi forberedt på fransk standard, hvilket heldigvis ikke var tilfældet. Der var masser af plads og beliggenheden lige midt på gågaden. Det var ret underligt at lave mad med mere end en gryde ad gangen J Lastbilen nåede frem – parkeret i kælderen af Niels, men jeg var stolt alligevel.

8. aug

Vi står op til endnu en soldag og beslutter, at tage til toppen. Vi tager en gondol op på det ene bjerg, hvor vi hiker rundt et par timer. Super fedt at gå rundt mellem snedriver på 6-7 meter – pis at skisæsonen er ovre. Vi kan dog sagtens finde steder, hvor det endnu er muligt at ski. Målet er verdens højeste gondol (Peak2Peak) som samler de to skiområder i et uden at skulle til bunden. Niels får os overtalt til at tage gondolen med glasbund, og det er en syret oplevelse at kigge 450 m ned, mens man hænger mellem to bjergtoppe – sålænge det er Dobbeltmeyer, som har lavet liften – kan det jo ikke gå galt J På det andet bjerg er der masser af mennesker, og vi beslutter at tage stoleliften ned. Her er vi fortalt, at det er et godt bjørne-spotter-sted, men vi ser ikke andet end et par atv’er, som er på tour.

Uderover det lokale bryggeri, når vi ikke mere denne dag. Det tager jo lidt tid at gå ned gennem gågaden, når alle butikker har udsalg. Og ja – kufferten er fortsat overfyldt,  og Niels minder os om det hele tiden – spielverderber.

Whistler er helt sikkert et sted, hvor vi gerne vil komme tilbage og stå på ski. Ikke så hyggeligt som i Colorado, men det ser super fedt ud i terrænet også her om sommeren.

9. aug

I dag står den på mountainbike i dalen. Vi får os en fed tur langs en masse søer, lokal boligerne og alle de parker, som er velanlagt til alles fordel med sport, vand og legemuligheder. Vi ender turen ved Lost Lake igen – denne gang godt trætte i røven og benene. Vores sidste tur var en grøn – skulle være den lette – selvom vi tvivler godt og grundigt, da vi kørte op op op og op, det meste af tiden. Der er rig mulighed for at bike rundt i flere dage også downhill, men så erfarende er vi nu ikke endnu. Bare at kigge på deres udstyr er rigeligt. De er nu super dygtige, når vi står i byen og kigger på en af de mange parker, som mountainbikerne har tilrådighed.

10. aug

-bliver vores køredag, da vi skal ind mod Jasper, og der er ca. 10 timer derind. Turen gå nu smertefrit og der er en masse smukke søer, klipper og udsigter undervejs. Byer er der ikke så mange af, så det går hurtigt mod Valemont, hvor vi har planlagt at sove. Vi vælger ’Wildernescamping’, som er en ubemandet plads med 15 teltpladser, hvoraf vi vælger en, som ligger lige ned til en dejlig å. Supert sted endnu en gang. Desværre er der ca 14 dage til åen vrimler med laks!

MEN – vi skal dog rigtig meget vænne os til, at prisniveauet her i Canada er 20-50% dyrene end i USA + 10% ekstra pga. kursen, og hvor 2 liter øko-mælk koster 26 kr. Det er lidt svært, og vi ved jo godt, at vi skal vænne os til DK – det er bare sværere nu, hvor mærkerne på varerne er de samme som i USA. Det samme gør sig også gældende for de aktiviteter, som bliver tilbud alle steder. Vi tænker os lige om 2 gange, inden vi booker. F.eks 2500,- for familien, hvis vi vil vandre på en gletcher eller rafte på vandet.

11. aug

Vi kører tidligt fra campingpladsen for at ankomme til Mt. Robson i god tid. Mt. Robson er det højeste bjerg i the Rockies – lige under 4000m, og igen et super flot bjerg uden sidestykke rundtom sig. Vi besøger et flot vandfald lige inden nationalparken, hvor lakene springer op og gyder omkring nu – pga. al den megen sne, som er kommet og har givet en masse smeltevand, så lader de desværre vente på sig. Alle steder vi kommer ind – kommer spørgsmålet om laksen er ankommet. Nej, men de er lige på vej og ring, hvis du ser dem!

Ankommet til Jasper kører vi ned til Lake Annett, hvor en ’baled eagle’ har rede – vi ser ungen, som prøver at kalde sine forældre til sig, men den er stor nok til at flyve fra reden, og de kalder begge fra hver deres retning i skoven ved siden af.

Bagefter tager vi til Lake Pyramid, som er en super smuk sø med bjerge hele vejen rundt. På vejen tilbage møder vi vores første brunebjørn her i Canada. Igen oplever vi en ændring fra USA, som vi bestemt ikke bryder os om. I USA var en ranger-bil i vejkanten lig med, at der var dyr i nærheden, så vi stoppede altid op og kiggede. Rangerens opgave var at holde os på afstand og trafikken i gang. Her i Canada gælder det om, at holde rangerne på afstand. Deres opgave er at drive dyrene væk med softguns og fyrværkeri, og så må vi jo finde dyrene et andet sted L Så kort tid efter, at vi har spottet vores brunbjørn – kommer rangeren og bjørnen er over alle bjerge. Rangeren er på vej til en grizzly, og vi skynder os derned, for at finde den inden ham. Det lykkedes desværre ikke. På vejen tilbage ser vi dog endnu en brunbjørn, som vi får et par gode billeder af. Lige nu er det sæson for buffalobær, og dem kan bjørnene rigtig godt lide - de spiser ca. 250.000 om dagen. Det er en lille busk, som står specielt langs vejen, hvilket er godt for os turister.

Sidste tur denne dag bliver gletcheren ved Mt. Edith Cavell. Vi går helt ned til søen, hvor smeltevandet løber ud. Turen derned er på den tørlagte jord, hvor der for bare få hundre år siden var fyldt med gletcher. I søen ligger der isflager, som er knækket af, og vi kan se, hvordan vandet flosser ned fra gletcheren. På plancher rundt omkring kan vi se, at de forventer, at gletcheren er væk om 20-30 år. Det er lidt svært at forklare ungerne – og os selv, men  billeder viser den enorme udvikling, der har været siden 1900-tallet. Lidt skræmende at står der og være vidende til global opvarmning.

Vi kommer ned til vores campingplads og overraskes af, at der er ’Elk’s overalt. De er ret sky og lidt beklemt, får vi da også slået vores telt op. Det er en masse hunner med deres unger, og vi har 5 stykker lige på og rundt om vores teltplads. Fedt.

12. aug
I dag står vi tidligt op og kører mod Lake Maligne. Vejret er fint, men vi havde nok ikke lige regnet med, at der kun ville være 6 grader om morgenen og en masse gus over søen. Vi finder dog solen, og mens vi spiser morgenmad kommer der en rå-dyrunge forbi. Næste bil kommer også forbi og siger, at de har set en brunbjørn med to unger – pis, hvorfor var det ikke os? Sådan er det, og selvom vi kigger på vej tilbage, så ser vi dem ikke. Vi tager en 1,5 km hike frem og tilbage langs vandet ved søen, som ligger super flot med bjerge og sol. PÅ vejen møder vi igen dådyr – denne gang en mor med dens to unger, som står og tisser i søen J

Vi stopper ved Lake Medicine – navnet har den fået af indianerne, som var bange for søen, da den er fyldt med vand om sommeren og næsten tømt om vinteren. I dag ved man, at søen har et underjordisk afløb, og sålænge smeltevandet løber i forår og sommer, så beholder søen sin højde. Om vinterne falder søen med omkring 20 m pga afløbet, som går 16 km væk. Vi hiker langs en slugt, som vandet tager, inden det går under jorden. Vildt facinerende at se, hvordan vandet i mange år har formet klipperne.

Frokosten tager vi ved Lake Pyramid, hvor ungerne fodrer og fanger små fisk i vandet imens. På vej tilbage prøver vi igen at finde bjørne, men det lykkedes ikke denne gang. Næste stop er Athabasca Falls, som igen er et super flot sted. Et vandfald, som skærer sig ned i klipperne plus en lille hike ned i en af de slugter, som før i tiden også var en del af vandfaldet men nu tørlagt. Vildt at gå dernede og kigge op på de steder, hvor vandet har formet huller og sprækker.

På vej tilbage mod Jasper møder vi igen en brunbjørn lige midt på vejen. Vi følger den den næste halve time, og foråsager et mindre trafikkaos. Vildt at følge bjørnen, hvordan den finder bær i buskene og rødder ved træroden etc.

Sidste afstikker i dag skulle have været skiområdet, men efter at have tilbagelagt 2/3 af vejen op i terrænet lukkes vejen, og vi må køre ned igen. Totalt nedtur, som dog hurtigt bliver glemt, da vi på hovedvejen ser vores første grizzlybjørn. Stor og flot er den og desværre igen jagtet af rangere. De har jagtet bjørnen i 4-5 dage, og den bliver ved med at komme tilbage pga. bærene, som er modne lige nu. Den er tæt på de to store campingpladser, hvoraf vi bor på den ene J De jager den væk for campisternes skyld- ses de på pladsen bliver de ofte skudt, og det vil man undgå. F.eks i Whistler var der lige skudt 3 brunbjørne pga. samme problem. Det lykkedes os at se bjørnen endnu en gang – inden rangerne går i gang igen med at skræmme den. Vi taler med den ene ranger – han kan huske os fra i går, og ønsker os tillykke med at have set en grizzly. Han mener, at hvis vi bliver i ca. 15 min, så vil den komme tilbage – rangerne kører væk nu. Efter 30 min. opgiver vi dog for denne gang, men set den – det har vi. Nu mangler vi fortsat kun en han-elg J selvom vi er ved at tvivle på, om den overhovedet eksisterer.

Og så fik vi lige testet at vores bil automatisk kan ringe til alarmentralen – der skal bare trykkes på en enkelt rød knap på bakspejlet. Tak for det Chris ;-)