I dag den 29/8 så var det tid til lidt laksefiskeri fra båd. I går stod vi og fiskede fra Otter Point og kunne se ud på en masse trollingbåde. Det så spændende ud og det ville vi også prøve, så derfor blev en lokal guide med trollingbåd booket. Nu skulle der fanme fanges store laks - og det fik vi !
Dagen starede med 3 hurtige hug som desværre alle blev tabt (modhageløsekroge!). Den første fisk på land stod Mads for - 19 pund solid sølv (Chinook). Ikke dårligt af en nybegynder ;-)
Nu måtte farmand så vise sønnik hvordan laks skulle fanges. En ny Chinook også på 19 pund (men dog væsentligt større - faren mener helt bestemt den er både længere og tykkere ;-). Den må være vejet på en kvindevægt - en af dem hvor der ikke altid er lige forhold mellem udseende og vægt - hehehe...Udover de to chinook så fangede vi også 4 pinks og en lille coho. Bestemt ikke nogen dårlig dag.
Den store kom på grillen og smagte himmelsk.
Lidt nysgerriege sæler ville gerne have del i fangsten!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar