Oregon & Washington State

27. juli
Vi kører rundt langs havet og Colombia River til Portland. På stranden ser vi et gammelt skibsvrag, som ungerne syns var ret sjovt, at det havde ligget der i lang tid. Velankommet i Portland - hvor civilisationen ifølge Mads igen starter - har vi fundet et par butikker, som vi lige er nødt til at besøge. Vi har fundet vores 'lille' outdoorbutik, som vi kan gå i i timevis, da der er så meget udstyr, at det ikke er lykkedes os at blive trætte af butikken endnu - prøv selv på REI.com. Her parkerer vi bilen og går rundt downtown. Generelt er det outdoorbutikkerne, som vi går efter, og det er dejligt med sommerudsalget :-) og skidt med fyldte kufferter :-(
 
Byen er ret fin - dog ligger de gode gader ret spredt mellem de slidte og halvlukkede gader. Det er lidt træls.

På vej til hotellet oplever vi den trafikkaos, som vi kommer til at møde de følgende dage. Midtbyen er ikke til at komme frem eller tilbage i og der skal tålmodighed til = Christina kører.
 
28. juli
Vi tager den historiske tur ad vej 30 langs Columbia River på Oregon siden. Første stop er Multnomah vandfald, som er delt i to. Et på ca. 65 ft og et øvre på ca. 620 ft. Det er super flot og vi tager hele turen om ad bjerget til toppen af vandfaldet. En dejlig morgenhike. Der er adskillige vandfald mere, men vi gider ligesom ikke rigtig se flere, da vi allerede har set så mange smukke vandfald på vores lange tur, og vi kører direkte mod Mt. Hood. Undervejs er der en masse frugtplantager, som nyder godt af sol og al den regn, som kommer i området.

 
Mt. Hood er et meget imponerende syn - et kæmpe bjerg blandt en masse bjerge med skov. Stor, høj og flot stiger den op med sin sneklædte top, og Niels kan næsten ikke vente på at se toppen. Puh - toppen - ja den er fyldt med snowbordere og vetaranbiler (der er årsmøde på lodgen på toppen). Niels finder et par skidrenge og får en snak omkring forholdene, og kommer tilbage med de største bambiøjne og et stort smil -"jeg ønsker mig at stå på ski - på min fødselsdag" var det eneste, han kunne sige. Hmm - terrænet så fint ud og solen skinnede. Kompromiset blev ski+outlet :-). For at undgå for megen travlhed lørdag - blev vi enige om, at der nok var færre folk fredag.

Outlettet skulle vise sig at være et scoop - North Face havde ekstra -40% og yderlig -15% pga sommer, så for lige at sige det igen - pis kufferten allerede er fyldt og vi skal rejse langt endnu.
 
 29. juli
 Nogle dage er bedre end andre. Dagen i dag er bestemt en af de gode. Vi startede tidligt omkring kl 5 for at nå frem til Mt. Hood kl 7 når skilifterne åbner. Her er åbent året rundt, og masser af skiteams er
 igang med træningen. Der er heldigvis også plads til os andre, så vi susede rundt i sneen. Det er fantastisk her i slutningen af Juli at stå på ski.
Vejret var super. Sol, blå himmel og næsten vindstille. Temeraturen på P-Pladsen var ca 20 grader. Nede i byen omkring 28-30 grader. Vi stoppede omkring middagstid (kl 13), da der var en del slush ice. Herefter gik turen tilbage til Portland og til Oregon Brewers Festival. Her er samlet 85 forskellige craft beer bryggerier. Købte en krus og en stak poletter, og så gik Niels ellers i gang med prøvesmagningen. Der var mange gode men også en par kiksere. Desværre var der rigtigt mange mennesker, så det gav lidt kø ved de populære øltyper. Ungerne kedede sig og holdt godt øje med, hvor mange poletter, der ar tilbage. Næste gang kommer vi uden unger og uden bil :-) En sjov oplevelse var det, og på verdenskortet kunne vi se, at der også var andre danskere tilstede. Godt trætte efter en lang og super dag - går vi tidligt i seng :-)
 
 30. Juli
 Hurra, hurra for Niels' fødselsdag, som kommer til at foregå i bilen - oplevelserne fra i går trækker dog stadig smilet frem.
 
Vi skal til Mt. Rainier, som er en gammel vulkan. Den ligger højt hævet over det øvrige landskab. Det betyder, at når fugtige skyer fra stillehavet rammer bjerget, så stiger de op og bliver til nedbør. Pga. højden, så falder det meste som sne. I den forløbne vinter har de fået 26 meter (ja seks-og-tyve). Det ses tydeligt, da der overalt fortsat ligger mega meget sne. Vi snakker mellem 2-5 meter, og vi har den 30. juli. Visitor centret lukker igen i september, når sneen kommer igen! Lige nu burde højmoserne blomstre, men pga. sneen, så er det begrænset, hvad der er af blomster.
 
Bjerget er fyldt at gletcher, meget dominerende og super smukt. Vi kører på til visitorscentret og spørger på nogle gåture. Ja, hvis vi vil gå i sne, så er der mange ellers ikke. Vi vælger at tage nogle småture den sne dagen efter. Vi prøver at finde en rasteplads, hvor vi kan spise aftensmad, men de fleste steder kan vi ikke se borde/bænkene for sne, så vi ender med at sidde på en stenkant i solen og kigge ud over parken - dejligt. Der er også 1000 år gamle træer.

 31. Juli
 Vi bruger dagen i nationalparken. Desværre er der mange skyer over Mt. Rainier i dag, og vi glæder os over, at vi fik set toppen i fuld sol i går.

 
Vi kører lidt rundt for at se området, de smukke blomster langs vejkanten og forbi alle vandfaldene fyldt med smeltevand fra den sne, som fortsat ligger overalt. Ungerne leger i sneen.

 
1/8
Ankommet i Seattle til en skyfri morgen - beslutter vi at tage til Space Needle-tårnet, for udsigten må være super i dag. Det er den også, og ikke mindst synet af Mt. Rainier. I dag er toppen fri for skyer mens bundet er dækket. Det er et mærkeligt syn - næsten som om bjerget svæver. Bagefter tager vi downtown - går en tur i Pike marked og spiser frokost på endnu et bryggeri. Bag bryggeriet i en lille gade - står der er masse mennesker og kigger på en væg, som er fyldt med brugt tyggegummi ! Underligt koncept og dem vi spørger ved ikke, hvorfor denne væg fyldes med tyggegummi, så det skal vi lige have googlet ved lejlighed.

 
2/8
Tidligt op, da vi skal besøge Boing-fabrikkerne. Rundturen starter 8.30 og det var en super oplevelse. Med bus blev vi kørt over til deres store haller, hvor de samler 747, 777 og 787 maskinerne. Et imponerende syn at se og vi er glade for, at der var en guide til at fortælle alt om det, som vi så. Tænk at de har bestillinger på 130+ af de nye 787 dreamliner fly, som ikke endnu er godkendt og som koster 1 mia stykket. Der er allerede 35 færdige fly, som kun mangler motoren - de står udenfor bygningen klar til test, når godkendelsen kommer. Bagefter var vi forbi deres udstilling - alt i alt en rigtig spændende tur og med masser af tal - ifølge Mads.

På vej tilbage til Seattle kører vi forbi Microsoft. Hovedsædet, som vi har hørt meget om, og som måtte ses. Der var et besøgscenter, men det var ikke noget specielt. En sjov oplevelse - ikke andet.

De sidste dage har vi skruet lidt ned for oplevelsesknappen, da det er tid til at planlægge næste etape på¨turen. 12. august udløber vores USA visum, og hvad skal vi så? Vi har alle gået rundt og tænkt over, hvad der skal ske. Mads er klar til mere, Mia vil hjem i skole og lege med vennerne. Fælles for os alle 4 er, at vi kan mærke, at vores oplevelsesmodtager er ved at være fyldt. F.eks. når vi kører i en nationalpark, hvor alle stopper for at se en elk, så siger ungerne på bagsædet - "videre - dem har vi set". Hvis et vandfald ikke er ud over det sædvanlige smukt, så bliver ungerne i bilen - Christina åbner måske vinduet og kigger ud - og Niels tager et billed. Been there - done that. Mt. Rainier fik ikke så mange hikes, som vi normalt tager - vi har set bjerge nok. Hvis der ikke er en tur med et højdepunkt udover natur og udsigt - er vi begyndt at tænke - nej gider ikke mere. Sammenhold med, at vores lejere af huset har meldt deres afrejse 1. september, er vi nået dertil, at turen måske er ved at lakke mod enden. Der er ingen grund til at rejse videre til New Zealand, hvor vi igen skal se bjerge, søer - super natur, men hvilket udbytte vil vi få, når vi er mættet nu? Hvorfor så ikke gemme turen til New Zealand til en anden god gang, og så tage hjem med alt det i baggagen, som vi allerede har nu? Ja - både Niels og jeg har tænkt det samme, hvorfor vi i dag har planlagt den sidste måned udenfor Danmark. Vi tager til Canada 4. august og ankommer i Europa 3. september. Selvfølgelig skal vi have Canada med - det er et eller andet med nogle fisk - og vi er sikker på, at når der nu er kommet en afklaring på fremtiden, så vil vi kunne nyde den sidste måned langt bedre. Det har været den fedeste tur indtil nu, og vi er sikker på, at de næste 4 uger også vil blive mindst ligeså gode.