Billeder

Petroglyph:

 Tent Monument

 Tent Monument:

 Bisti:

 Bisti:

 Mesa Verde

 Colorado natur:

 Black Canyon:

Det sidste af New Mexico og starten på Colorado

21/6

Very Large Array (VLA)

Er der liv derude? Det er jo et godt spørgsmål, og herude midt i ingenting, lytter de. Det har de gjort siden 70’erne, og har stadigvæk ikke fundt liv derude, men tænk nu hvis......  Antennerne står i et 3 benet Y. Det korte ben er 11 miles og de lange 13 miles, så der er squ langt ud til sidste antenne (som man tydeligt kan se).

El Morro National Monument

Super flot nationalpark, hvor vi tog den store hike på 2 mile rundt i hele parken og op på klipperne (240 ft). Det er et gammelt indianer/spansk bosted, hvor der er inskriptioner i klipperne – mest hvem folk er, og hvornår de besøgte stedet. Der findes ligeledes et digt. Der er en stor vandpool, som var en af årsagerne til, at man bosatte sig her.  Bag klipperne er der en slugt, som førhen også havde vand. Øverst på klipperne var resterne af et stenhus med 18 værelser. Kan klart anbefales – turen og udsigten var superb.

Bandera Volcano and ice cave

Vi havde forleden besøgt ’valley of fire’ og Mia ville så gerne besøge en vulkan. Vi kom forbi dette sted, hvor der i parken er 29 vulkaner, hvoraf denne er størst. Desværre var det en forkert vulkan i Mia’s verden. Denne vulkan var cone’formet med en dyb midte, hvor vi stod på kanten og kiggede ned. Det skulle have været en vulkan – formet som et bjerg J Det var 10.000 år siden, at der havde været et udbrud og de fleste lavarør var derfor også brudt sammen. Et flot syn dog, og hele hiken værd. Bagefter gik turen ned til ishulen, som lå i et ødelagt laverør ca. 50 m nede. Temperaturen er konstant på -1 grad, og det var virkelig en surrealistisk oplevelse at gå fra 35 grader med til -1 på få højdemeter.

22/6

Petroglyph National Monument
Det havde vi vikkelig set frem til efter besøget hos ’Tree Rivers’, som ’kun’ var en statepark – PNM er den kendte og mest berømte af petroglyph stederne. Vi valgte at tage den lange hike på 2 miles, hvor der var mulighed for at se 500-700 petroglypher. Desværre var disse petroglypher ikke særlig tydelige, stien var et stykke fra klipperne og jeg tror, at vi i alt fandt frem til 50 inden turen var omme.  Så nej, vi vil klart anbefale Tree Rivers til andre og skippe denne tur. Det var dog en dejlig hike, hvor vi så harer, firben og en masse dyrespor langs ruten.

Kasha-Katuwe Tent Rocks national monument

Dagens længste og helt bestemt den fedeste tur. Vi gik 2,5 miles ind gennem flotte klipper i alle former og op til toppen af bjergene, så vi kunne se ned på alle de kegleformede klipper i dalen.  Der var ikke en gang ungerne klagede over længden eller varmen, for det var så smuk og vidunderlig en tur, at tiden gik helt a’ sig selv.

Bagefter tog vi den sidste hike forbi en hule i klipperne – vi måtte ikke gå derop, da sandstenene er ret skrøbelige. Det var dog lidt svært at holde sig væk J Sidste stykke tilbage havde flere af de her ’tippiformede’ klipper, som var fyldt med mos, der viser, hvor lang tid, de har været i parken.

23/6

Bisti/De-Na-Zin Wilderness
Et underligt område – ligner mest af alt en forureningskatastrofe! Klipperne er farvet i alle mulige farver, rød, gul, hvid, sort, lilla, ... Længere nede er der en del ret flotte klippeformationer (Hoodoos). Området er sværre tilgængeligt, da det ikke er en national park, så der er ingen hjælp at hente mht. til visitor center eller kort. Vi fandt et kort på nettet og gik så ellers bare rundt i området. Her var varmt men det var bestemt turen værd.

Endelig lykkedes det at fange en af de ’støv-tornadoer’ vi har set så mange af. Jeg løb alt hvad jeg kunne og kom midt i den – men helt ærligt mellem os, så var det sjovt med ikke rigtigt fedt. Sten på størrelse med ærter blev slynget rundt og ramte en på den nederste del af kroppen. Hovedet blev ramt af støv og sand. Been there done that – never doing it again J

På turen kørte vi forbi et par underlige klippeformationer – Shiprock og Chimney Rock.

Vi er nu kørt fra New Mexico ind i Colorado. Ændringen i klimaet er tydeligt. Vi har kørt op i ca 1500 meters højde, med høje bjerge omkring os. Luften er blevet køligere og knastør-  ca 33 grader om dagen, men natten er kold – ned til 12 grader. Vi har været ramt at super blå himmel og ikke en sky at se. Sigtbarheden helt i top 100+ km. Colorado minder på mange områder om alperne – skøne at se grønne landskaber og brusende floder igen.

24/6

Mesa Verde National Park indeholder indianer bygninger fra år 600 – 1200. De nyeste er bygget inde i klippehulninger i stejle klippevægge. Der findes ca 600 sådanne bygninger i området. Vi gik selv rundt og var på en guidet tur, for at få lidt historie med. Dette er et ’must-see’, og bestemt en oplevelse. Køreturen derop utrolig flot. Fra toppen kunne vi se til shiprock (ca 50 miles væk) og til en bjergkæde bag denne som ligger ca 110 km væk. Hvornår har du sidst stået på Rådhuspladsen og set på Storebæltsbroen!

25/6

Morgenen bød på en længere biltur gennem Colorados smukke landskab. Vi paserede varme kilder og et pas hvor der stadigvæk lå sne. Vi fik en rask sneboldekamp.
Især strækningen mellem Silverton og Ouray (på vej nr 550) er utrolig smuk. Vi skal tilbage og bo nogle dage i Ouray (men det må blive næste gang!).
Black Canyon of the Gunnison National Park: En canyon med mørke klipper, mega stejle og ca 800 meter dyb. Det killer i maven at stå ved rækværket at se ud. Børnen deltog i parken junior ranger program og har nu fået endnu et junior ranger badge.

Vågnede i nat da jeg hunnefrøs – kæmpede et par timer med kulden, men stod til sidst op for at konstatere at der er IS på bilen. Noget af en omvældning fra længere nede sydpå hvor vi megasvedte og var glade når nattemperaturen var under 30 grader. Nu skal vi vist være glade når den er over 10!  Vi sover i ca 2200 meters højde. Er lidt bekymret for de næste par nationalparker hvor vi skal ligge i telt – Yellowstone ligger vel 1000 -1500 km nordpå.

New Mexico

Vi skal på tour-de-nationalpark den sidste tur op mod Denver, så vores ophold bliver med en overnatning, for at komme videre næste dag.

19/6

Første stop er Carlsbad, som har en meget imponerende drypstenshule syd for byen. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og kan lige nå at se flagermusene forlade hulen ved solnedgangen, for at finde mad. Normalt er der mellem 200-400.000 flagremus i hulen, men endnu en gang bliver den manglende regn en ’show-stopper’ for os. Vi bliver fortalt, at vi kun skal forvente 100-1.000 flagermus, og det bliver også, hvad vi ser. Det har ikke regnet i området siden 27. september, så der er ikke mange insekter for dem at spise. Plus at der i mandags har været en stor brand udenfor hulen, så det blæser rundt med aske, og der er ikke meget liv tilbage udover de gribbe, som flyver rundt.

Dagen efter tager vi ned i selve hulen. Vi går de 1½ mile og ca. 300 højdemeter ned i selve hulen. En dejlig tur med en masse forskilligheder at vise frem, inden vi når helt ned i den ’store hule’. Her går vi igen en runde på 1 mile. Det er så imponerende stort og flot, at de huler, som vi har set tidligere i Tyskland og Østeuropa – godt kan pakke sammen. Indtil videre er ca. 100 miles hule ’opdaget’, og som turister kan vi bevæge os på ca. 6 miles af dem. Noget af det alene og andet kun på guidet tur. Mia, Mads og Niels tog en guidet tur, som viste sig at være en blanding mellem oplæsning, sang, gåtur, mørke og informationer om stedet. De havde forventet en gå-tur, men det havde været en helt speciel oplevelse trods alt. Mads har en utrolkig evne til at forstå og huske rigtig meget af de ting, som bliver sagt, og det er super flot. Mia hænger lidt bagud, men hun mangler også 3 års Lotte-engelsk-undervisning J Mia er dog utrolig interesseret i at lære det engelske sprog, og øver sig hele tiden og vil gerne i dialog med folk, som vi møder.

20/6

White Sands National Monument

Et område med kridhvide klitter lavat af et material som hedder Gypsum. Selv med solbriller så blænder alt. Lidt som at stå midt i sneen – eneste forskel var temperaturen. Udover de hvide imponerende klitter, så så vi en del smådyr, og masser af spor efter slanger, rotter og ræve. Nogle steder var det sanden stenhårdt at gå på, og ander steder vildt blødt, så man sank i til midt på skinnebenet. Klitterne var temmelige stejle, så ungerne kastede sig ned af de stejle skråninger (som også var de bløde) – så der var sand overalt. Da sandet var så lyst – kunne man gå med bare tæer på det uden at brande fødderne, som vi ellers kender det J

Three Rivers National Rec.

En lille national park med 1000 år gamle indianter tegninger. Der er ca 20.000 i alt, så næsten hver sten, vi går forbi, har en petroglyph. Petroglyph’erne er meget tydelige og det er nemt at se, hvad de skal forestille. Rangeren mente, at vi var de første danskere, som besøgte parken. Ligemeget hvor vi er – vil de nemlig, at vi skriver os i en gæstebog, så de kan se, hvem der kommer og går.

På vejen derhen kørte vi i et flat ørkenlandskab. Der var vildt mange varme tornadoer – på et tidspunkt kunne vi se 13 på samme tid ! Ikke rigtige tornadoer, men dem der kommer pga. varmen. Dog temmelige store og noget kraftigere, end vi er vandt til hjemmefra en varm sommerdag. Alt er bare større i USA J

Valley of Fire National Rec.

En lavaflod på 5 km i bredden og lige så lang, som vi kunne se. Vi gik en tur i dette månelandskab. Så en del firben, som vi kunne komme helt tæt på. Der var en campingplads på stedet med udsigt til begge sider, hvor der var flotte bjerge både mod øst og vest – så vi besluttede, at den skulle stå på camping og solnedgang fra teltet. Ind til nærmeste by og handle lidt pasta, og så var vi klar (selv hos købmanden skulle vi skrive i gæstebogen!). Det blæste en del, og vores telt er en billig udgave, så det har lidt problemer med at stå fast. Et par ekstra baduner løste dette. Efter solnedgangen (som i øvrig var rigtig flot), så lage vinden sig. Vi så stjernehimmel, mælkevejen, stjernskud og et par satelitter, og fik en lang snak omkrig dette. Næste morgen stod Mads og jeg (Niels) op for at se solopgangen. Godt vi var oppe, for da solen stod op kom vinden igen – denne gang kraftigere (ca 12 ms/s) og fra modsatte retning – vores tælt lå næsten ned. Det var pludselig pakketravlhed! Mens Mia forsat sov i teltet.

Flere billeder

God måde at holde temperaturen lav :-)

 Dino Spor

Lidt billeder

Sct. Joseph Pennisular - Haj fra stranden

 Sukkerrør i Lousianna

 Oak Ally

 Lousianna Sump

 Galveston - Sand trout

Dallas

Så er vi kommet til varme Dallas.  Temperaturen ligger om dagen omkring 39-41 grader og om aftenen, når vi går i seng, er der ca 35 grader. Det blæser også, så det virker ekstra varmt (det er, som at stå i en føntørrer). Heldigvis er luftfugtigheden lav (omkring 20 %), så det er bare om at drikke og svede for at holde temperaturen nede. Poolen bruges flittigt.

Fort Worth ligger ca 30 km fra Dallas og havde engang stor betydning, da flere kvægdriverruter gik gennem byen. Idag er en del af de gamle huse bevaret, og der er en helt del cowboy aktiviteter i byen. Bla. et stort rodeo og daglig kvægdrivning i hovedgaden. Rodeo var en overraskende god oplevelse – gang i den og med masser af action. De er bindegale, at de sætter sig frivilligt på ryggen af en tyr, hvor kuglerne klemmes sammen. Forstår godt, hvorfor den er lidt sur og vil kaste manden af. Da vi skulle købe billetter til rodeo fik vi ellers først et: Det er ikke muligt. Vi kiggede lidt på manden, og fik så en lektion i, at det måske hedder rodeo i Californien, men her i Texas hedder det altså [Råwdeeooo]. Da vi kunne udtale det korrekt – fik vi lov til at købe billetterne J

Dallas Downtown er mest kendt for stedet, hvor John F. Kennedy blev skudt. Museumet er indrettet der, hvor Lee Harvild Oswald skød fra, så man kan stå og se ned på gaden, hvor JFK blev skudt. Et rigtigt godt museum. Resten af byen er lidt kedelige (almindelig) bortset fra, at de også har airconkølede tunler under byen. Med 40 grader i gaden forstår jeg godt hvorfor!

Hvem kender ikke TV serie Dallas? Deres ranch South Fork ligger ikke langt fra Dalls, så der måtte vi selvfølgelig ud. Udefra ligner den sig selv, lidt mindre imponerende end jeg husker den, men indefra er den lille bitte. Deres pool er lille, terassen er lille, alt er bare meget mindre end i serie. Dog er lokationen og alle optagelser udenfor optaget her ved huset. De har været enormt kreative med vidvinkelkameraer og spelje, når de har optaget til serien (alt skal jo være stort i Texas).  

Så blev det også tid til at bytte bil – vores Toyota ville gerne have lavet service, så efter 4.200 miles fik vi udleveret en sprit ny Dodge Caravan. Så den kører vi så i frem til Denver. Mads var jubel-lykkelig, da han har forelsket sig i mærket Dodge, og han hoppede op og ned, mens bilen blev pakket. Han har fået købt sig en Lids-cap (det har de store fra 10. kl. efter deres tur til New York vist lært ham, at det skal være J han har fået trykt ’Dobelt M’ med samme skrifttype som Dodge bruger – det forklarer lidt om hans facination.

Sidste stop i Texas blev: Dinosaur Valley State Park. Her er der originale dino fodspor. De er lavet for 111 millioner år siden. Dengang tildækket og nu kommer de frem i en flod igen. En ret fantastisk tanke at stå samme sted, som en række forskellige dinoer slendrede forbi for længe siden. Det er mange gode spor, og man var ikke i tvivl om, hvordan de havde gået rundt. Igen var der alt for lidt vand i floden, og vi kunne desværre ikke bade pga. risiko for amøber. Heldigvis betød det så også, at fodsporerne var mere let tilgængelige for os turister. Amerikanerne var selvfølgelig i vandet trods advarslerne J Vi fandt en anden park ved en sø, hvor vi fik en dukkert i stedet for. Vandet var ’pissekoldt’ (25 grader) men tiltrængt, da temperaturen havde nået 42 grader udenfor.

På vej mod New Mexico kom vi igennem den del af Texas, hvor der er typiske oliepumper overalt. Vi så dem stå i sorte og lyse farver i hundredevis. Det var super fedt og meget imponerende. Vi kom også forbi rigtig mange ranche’r med heste og kvæg. Flot tur til en ny stat.

13-18. juni 2011

Huston

Vi har haft 3 dejlige dage i Huston – som viste sig at være en super fed storby. Efter at have rejst rundt i nordvest Florida og Louisianna, som ligger lidt på landet – er vi endelig kommet tilbage til storbyen igen J Første besøg var Johnson Space Center. Det er herfra, at al kommunikation til satelitter, rumfærger og rumstationer foregår, samt træningen af astronauterne, og ja den kendte sætning: Huston – we have a problem – er også herfra. Nu havde vi lige set dem sende sidste rumfærge op fra Kennedy Space Center i Florida, og i det sekundt færgen er i luften – overtager Huston ansvaret og kontrollen over al trafik i rummet. Vi var på en tur rundt og se mission control rummene, og det gav en god sammenhæng for os. Derudover kunne vi på museumet røre ved et stykke månesten, gå ind i en kopi af første rumstation, samt se en masse foredag/video omkring første tur til månen, hordan de lever på rumfærgen, lave en raket i papir og affyre den. Vi troede, at det ville blive en ½ dagstur, men vi var der hele dagen, da der var så meget at se på og røre ved. Forestil jer, at Niels ikke ville forlade en flysimulator, som skulle lande rumfærgen, før det lykkedes J
 
Dagen efter var vi på stranden i Galveston, og det har drengene allerede skrevet om. En fin strand, men ikke med den flotte kridhvide sand, som vi havde set i nordvest Florida, så vi var lidt skuffede der.

Sidste dag blev brugt i downtown Huston, og det var nok her vi blev lidt forelskede i Huston. Der var de smukkeste skyskrabere samt gaderne var rene og pæne. Vi kunne bare ikke finde nogle biler eller mennesker i gaden? På turistbureauet fandt vi ud af, at det var på grund af varmen. Huston downtown har et kæmpe tunnelsystem under jorden, hvor alle butikker, caféer og resturanter ligger. Så kan folk gå i aircon og slipper for de 40 grader udenfor. Skide smart og nemt at finde rundt i iøvrigt. Der hang heller ikke fattige folk rundt i gaderne, som vi har set det i de tidligere storbyer. Vi besøgte en skyskraber, som havde et udsigtspunkt på 60. etage – det gav et godt udsyn udover byen. Dejlig by, som vi bestemt ikke har besøgt for sidste gang.

10.-12. juni 2011 - Christina

Blandet nyt fra USA fronten

Vejret
Det sydøstlige hjørne af USA har de sidste 3-4 uger været ramt at en hedebølge. Det har vi indtil nu nydt rigtigt god af. En tur i bølgerne eller poolen er dejligt svalende, når termometeret viser 35 grader. Så kan vi kun være glade for, at vi ikke skal arbejde J. Temperaturen om dagen ligger altid over 30 grader og typisk på 32-34 grader. I dag slog vi rekorden med 39 grader lidt nord for Houston – så er det godt nok også lunt! I Florida og igen i Texas er det en dejlig behagelig varme – dvs at luftfugtigheden er tilpas lav. I Lousianna var der varmt og fugtigt – det er en rigtig dårlig kombination. Især, når der tilsætte en god portion myg. Man sveder som et svin – men en kold øl smager på den anden side rigtigt godt.

Et par enkelte ’thunderstorms’ er vi også løbet ind i, men det er lige så hurtigt overstået, som det kommer.

Fiskemanden i Steinhatchee havde sået majs 5. april, og det havde ikke regnet siden! Min kalk og gødning hjemme i haven virker helt herover ;-)

Befolkningen
Der er forbavsende stor forskel på befolkningen i de forskellige stater vi besøger. I Miami var der ikke ret mange hvide, men mest hispanic og negere. På Miami Beach gælder det om at føre sig frem, men den helt rigtige ’jeg er så cool’ attitude. I Key West var der en helt anden afslappet atmosfere. Mange turister gør selvfølge sit, men de lokale var også menget nede på jorden. Key West er et gammelt hippietilflugtssted, og det kan stadigvæk ses. Desværre også på den negatige side med forholdsvist mange hjemløse og ’tabere’ hængende i gadebilledet. I det nordlige Florida starter ’HillBilly Country’ er alle hvide igen (næsten). Accenten bliver rigtigt sydstats agtigt, tempoet falder og befolkninger er lidt bonderøvsagtigte. Da jeg spurgte nogle lokale (bonderøve) i en sumpflod om, hvorfor de ikke fanger stør var svaret (skal udtales med rigtigt sydstatsaccent): We a’int catching them ’cause t’ey taste bad”. Da jeg spurgte, hvordan man evt. skulle fange en var svaret: ”You might catch one with your face”. Underforstået de hopper, så du måske bliver ramt i båden. I Lousianna er der alle racer og typer – der er rigtigt mange suspekte typer og mange steder, hvor jeg ikke vil opholde mig om natten (eller om dagen for den sags skyld!).

Fiskeri

Lidt fiskeri har også sneget ind i programmer i den sidste uges tid.


Steinhatchee – 5. Juni
Vi booked igen en local guide med båd til ’inshore’ fiskeri. Dvs. fiskeri nogle få kilomter fra land over lavvandede græssletter. Vores mål var Spottet Seatrout, og hvad der ellers bed. Det var en super god tur med masser af gang i den. Det er et ret sjovt fiskeri. Meget direkte og tæt på alt det, der bider. Kaster efter de mørke/lyse pletter på bunden. Vi havde monteret en Cajun Thunder prop på vores line og en jig med en reje gulp hængende ca 1 meter under. Proppen poppes aggresivt (men med lange pauser) og afgiver nogle kliklyde, som efterligner en rejse kliklyd. Ørreden bliver nysgerrig og ser jiggen – haps der er bid. Gad hvide om det vil virke i Haderslev Fjord? Det må prøves. Udover de spottede seatrout fangede vi også Lady Fish (kæmpe stor), BlackTip shark, Seabass, Bluerunner, Cobia, Sugefisk (dem der er på hajer). Vi så et par store kæmpe skildpader – det er tæt på kysten, for det er æglægnings sæsson på stranden.

St. Joseph Peninsular State Park 5.-8. Juni

Så er det campingtid igen. Denne gang på en halvø. Dvs. Mexicanske Golf (hav) på den ene side og lavvandet på den anden. Øen er smal så der er nem adgang til begge sider.

Første dag prøve vi efter hajer i golfen – dog uden anden resultat end at alle mine småfisk blev spist eller bid midt over. Der var kæmpe bølger, så det var umuligt at se, når det bed. Næste dag lå vi på læsiden i det lavvandede område. Her vrimlede det med multer, spottede seatrout, rokker, dolkhaler, pinfish + MEGET andet liv. Det er en lavvandet græsslette med spredte sandområder. Et perfekt sted til vadefiskeri, hvilket vi også brugte hele dagen på. Det gav spottet seatrout og ladyfish. Mads fangede også mange pinfish. Næste morgen stod vi tidligt op og tog til samme område. Det gav et par mindre bluerunner, og tab af et par større fisk, der bed linen over (alle fisk her har skarpe tænder). Sidste formiddag blev brugt på straden. Vinden havde ændret retning, og der var ingen bølger mod Golfen (udover lidt gamle dyninger). Vi riggede hurtigt til med en agnfisk. På et par timer fangede vi 2 catfish (dem med pigge, der er giftige) og en backtip haj på 5-6 kg. Og Mia – jo hun var jo ude og svømme imens ;-)

Galveston 12. Juni

På en endagsudflugt fra Houston havde vi valgt at tage til stranden i Galveston – det skulle være den bedste strand i området (og også gode muligheder for fiskeri). V i så en helt række personer stå ude i vandet og fange fisk – det måtte vi også prøve. Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet, at der bliver fanget så mange mange fisk (pånær sildefiskeri). Dagens resultat var ca 40-50 Sand Trouts. Det tog os lige lidt tid at lure dem. Tror vi have 50 hug før vi have første fisk på land, men så gik det slag i slag. Størrelsemæssigt lå de mellem 30-45 cm.  Igen tabte jeg den store (er efterhånden en vane) – den var på 3-4 kg og  helt inde. En fladfisk på ca. 2 kg tog min jig. Vi fiskede udelukkende med jig og gulp rejer eller gulp ’hvid fisk’. Må godt nok erkende, at jeg er fået øjnene op for gummiagn – det skal prøves i Hjortvad engang! Tror det kan blive rigtigt giftigt. Multer i tusindtal trak rundt i store stimer – fisk på op til 3 kg – helt ind til stranden. Andre stod og fiskede efter hajer. Alt imens at badende hoppede rund omkring os. Det er en ret syret oplevelse at fiske men andre bader – samme sted.

Vi forlader nu den Mexicanske Golf (suk og snøk) for at drage ind i landet. Det har været en fornøjelse, og vi kommer helt sikkert tilbage. Temaet bliver ”Den Mexikanske Golf Rundt - med fiskstang”. Chris ved det bare ikke endnu ;-)

New Orleans

Vi havde glædet os til at komme tilbage til New Orleans, da vi under vores jordomrejse for mange år siden ikke fik det optimale ud af byen. Vi indlogerede os på et hotel midt i byen, så vi kunne gå rundt. Første dag gik vi langs floden ned til French Market, som havde ændret sig til et turistmarked og kun havde en stand tilbage med frugt :-( Bagefter gik vi en dejlig tur i French Quater, hvor vi fik frokost på en café med live banjo-musik. Vi besluttede at komme tilbage om aftenen, for her var dejligt. NOT - efter at blive smidt ud på de første to bar'ere/spisesteder, da vi havde børn med - måtte vi gå ud af French Quater. Vi fandt en bar med kold fadøl, og her blev vi budt ind trods børnene. Vi fik prøvet deres cajun-mad, og måske var vi ikke heldige, men det var ikke noget, som vi kommer til at savne. Tilbage på hotellet smed vi ungerne i seng og gik ned på hotellets sportsbar.

Næste dag tog vi bilen ud for at besøge et par af de gamle plantagehuse, som var stenrige sukkerproducenter for år tilbage. De første huse tog vi billeder af udefra, men ved 'Oak Alley Platation' blev vi nærmest draget ind. Det var simpethen så flot og så 'peaceful' at kigge ned af alléen på huset for enden. Rundvisningen inde i huset gav et godt billed af, hvordan de levede dengang og fik os til at tænke på 'Nord og syd'-serien. Desværre var alle slavehytterne gået til, selvom vi sagtens kunne forstille os, hvor trangt og hvor ringe vilkår - de måtte have haft. Efter tour'en fik vi en mint-sukkerrørs-drink, som smagte dejligt kold på endnu en hed dag.

Bagefter kørte vi efter en 'sump-oplevelse' sydpå, hvilket viste sig at være lidt af en opgave. De er ikke så gode til at reklamere med deres attraktioner, hvorfor de er lidt sværere at finde end forventet. Vi så sump, men det var lidt svært at gå rundt og se, så alt i alt var det lidt megen køren og for lidt gåtur. Heldigvis havde vi den fedeste tur dagen efter, hvor vi forlod New Orleans for at køre mod Texas. Efter et tip fandt vi frem til Lake Mathews, som viste sig at være lige præcis det, som vi ønskede at se. Sump, alligatorere, skildpadder, slanger og en super gåtur (uden myd og andre kryb efter os). Mætte af indtryk tog vi det sidste stykke i bilen til Huston - klar til cowboys, rodeo og steaks.

Hillbillyland

Efter at have forladt Orlando-Mimi-området kan vi godt mærke, at vi er kommet lidt på landet. Folk taler med en anden accent og er faktisk til tider svære at forstå. I supermarkedet kunne vi ikke købe vin - det var forbudt i denne kommune. Da vi kom til Steinhatschee - kunne vi godt købe vin - bare ikke om søndagen, så den tog kassedamen væk igen med et meget forbløffet ansigt over, at jeg virkelig havde tænkt mig at købe vin i dag. Føler man sig så lige lidt på landet?

Drenge har været ude at fiske igen, så Mia og jeg havde lige 6 timer at slå ihjel i et noget gudsforladt område (Steinhatchee). Der var ingen strand - kun brunt muddervand med alligatoradvarsler - det var megavarmt, så vi kunne ikke bare sidde i solen og vente. Vi kørte 45 min til nærmeste by og kiggede butikker. Det blev til Walmart og Kmart igen igen, da det var søndag og butikkerne havde ikke åbent eller åbnede kl. 1. Det havde drengene valgt godt. Vi havde ellers bestemt, at i dag måtte være dagen. hvor vi skulle have ordnet vores negle. Vi fik kun købt mad til de næste 3 dage i telt - fed shoppingtur :-)

Efter fiskeriet kørte vi til St. Joseph Peninsula State Park, som ligger på en dejlig ø i det nordvestlige Florida. Masser af hvid sandstrand, mangrove og fiskevand. På vejen derop oplevede vi igen, at mindst hvert andet hus er til salg. Det er helt vildt, som tingene er gået i stå. Byer, som før var en turistmagnet - ligger nu øde hen. Vi var forbi de mest kendte strande bla. Grayton Beach - og her kan du leje huse i vandkanten til 500 $ om ugen. Der var ikke så mange myg på denne telttur - dejligt. Vi kunne spise ved teltet. Dog er luftfugtigheden steget rigtig meget, og vi har svært ved at tørre vores tøj og ellers bare være 'svedfrie' :-) Vi har dog måttet sande, at den høje luftfugtighed har givet vores gamle myggestik et nyt liv, så velankommet i New Orlens har vi rigtig fundet ud af, hvormange stik vi egenligt har og hvor meget de klør. Et besøg i en lokal sump gav en ny samling stik! Vi gik en kort tur, og til sidst løb vi mod bilen. Det var ellers en rigtig fin sump - men når luften er levende af alle mulige mystiske insekter, der alle kun har til formål at stikke/bide os, så er det svært at stå stille og nyde udsigten og få taget billeder.

Kano turen på Suwannee River og redningsaktionen

4/6-2011
Hey i dag har vi været på kano tur til Suwannee River - en flod som i år er rekord lav. Flere steder var der ikke mere end 10-20 cm vand. Der var også mange steder hvor mig og Mia skulle ud og skubbe. Vandet var helt brunt fordi det var mosevand, men dyreliv det var der nok af (Fisk, Ørne, Fiskehejre, haletusser, guldsmede, ...)
På vejen derud var vi ved at køre en skildpadde over fordi den var ude på vejen. Vi tænkte "skal vi ikke gå ud og redde den?". Vi stod ud af bilen, tog skildpadden i skjoldet og bar den over til den anden side.

mvh mads michaelsen

Fanninger Spring

3/6-2011 Lene's fødselsdag - tillykke med det!
Idag kom vi tilfældigt forbi et skilt til Fanninger Spring. Vi besluttede at kører derind. Det var en rigtig god (og heldig) beslutning. Vi kom til lille (men gode) Fanninger Spring State Park, hvor en kilde dannede et stort bassin med helt krystalklart vand fyldt med fisk. Det var lidt koldt omkring 21 grader, men en snorkeltur i dette vand var helt perfekt. I baggrunden kunne vi høre nogle store plask ude fra floden (Suwannee River). Vi gik de ca 200 meter derud, for at se på det vi trode var nogle børn der sprang i floden. Det viste sig at være stør der sprang helt fri af vandet. Der sprang mange hver minut, og de var store. De største vel omkring 2 meter og 20-30 kg ! Beklager kvaliteten, men det er klippet fra en video, men støren skulle være synlig. Det var ret vildt!

Farvel til Tampa og Orlando

Inden afgang til Orlando besøgte vi BuschGarden, som er en forlystelsespark i Tampa. Drengene var rundt og prøve så mange rutchebaner, som muligt og desværre lykkedes det ikke at prøve den nyeste. Den var for besøgt og havde 80-90 min. ventetid, og så tålmodig er Niels jo ikke ligefrem. Men der var 5-6 andre, så helt galt gik det ikke. Mia og jeg startede med at prøve nogle vandbåde, og det resulterede i, at vi var gennemblødte helt ind til skindet. Godt det var 36 garder og solskin, så det ikke tog så lang tid at blive tør igen. Mia sluttede også af med at blive gennemblødt igen i Sesamestreet's vandland.

Bagefter kørte vi til vores 2-vær. hotellejlighed i Orlando. Stort kompleks med masser af pools, forældresoveværelse med egen spa og vaskemaskine ikke mindst. Dejligt med lidt luksus en gang imellem. Vi havde kun booket 2 nætter og kunne desværre ikke forlænge. Den første dag i Orlando havde vi tordenvejr og temperaturen faldt til 22. Det betød shopping, så noget godt kom der da ud af det :-) Om eftermiddagen var regnen væk og vi lå ved poolen - trængte til en pause efter et parkbesøg.

I dag har vi været i Disney Hollywood Studios - det var den park, som ungerne kunne blive enige om at besøge. Ungerne syntes, at det har været en fantastisk dag med en masse stuntshows, 3 og 4D film, parade og rutchebaner. Mads elsker jo Anders And, og det var derfor meget interessant for ham at lære lidt mere om Disney-himself. God trætte er vi nu på vej mod vestkysten af Florida igen igen. Denne gang med stop i Deadmans Bay og bagefter har vi booket camping i en Statepark på en lille ø med sandstrand og fiskeri på vej over til New Orleans. Der er under en måned til, at vi skal være i Denver, så vi må nok hellere se at komme deropad. Hilsen Christina