Hvornår er man tarpon-narkoman? Efter to tarpon ture så er jeg total ’hooked’. Der er ingen vej tilbage. Jeg har mærket suset, og tænker kun på hvornår jeg kan få det næste fix. Stoffet er tarpon. En underlig fisk som Gnags synger. Den ligner en sild, men den er bare mega monster stor. Den har kræfter som Arnold Swartznegger, hopper som en anden kænguru. Laksekvote diskussionener bliver aldrig det sammen igen, efter at have oplevet disse kæmpe fisk i aktion !
I da var vi ude på en aften tur. Startede i en kraftig tidevandsstrømrende. Vi så et par stykker, havde en enkelt nap, men ingen fast fisk. Så en del skildpader. Skiftede plads til et totalt fedt sted. Lidt lige som vadehavet, med store lavvande områder (delvis tørlagte af tidevandet), store mangrove begroede øver, og rigtigt mange strømrender. Vi lagde os et sted hvor 3 render løb sammen. Agnet med levende fisk og en ballon på linen gik det løs. Efter få minutter så har jeg bid. Dog ikke så lang tid. Tarpon springer, ryster med hovedet, og væk er krogen. Få minutter senere er det Mads’ tur. Den tager måske 100-150 meter line i første udløb – helt vildt! Efter en del hoppen og mange udløb senere er fisken ved at være træt. Desværre så falder den af inden vi får den helt ind. PIS! Vi har en del øvrige hug og løse chancer, men får inge af dem i båden. Øv.
Det vrimler med hajer, rokker skildpader derude. En helt utrolig naturoplevelse. Da det blev mørkt så kom er der selvlysede orm i vandet – jo mere bevægelse for mere lyste de – ret spookey!
Så nu melder det store spørgsmål sig: Hvornår kan jeg få det næste tarponfix?
Knæk og bræk. Det må da lykkes at få en tarpon på krogen og få den helt ind i båden. KH A & P
SvarSlet