Oregon

19. Juli
Vi forlader igen vores ‘hotel-liv’ med varmt vand, pool og varmegrader om natten og kører mod Oregon ved vestkysten. Vejen derover er flad med masser af bjerge og vulkaner. Der er meget kvæg og jorden bliver dyrket flittigt til majs, korn og græs/hø.

Første stop er Craters of the Moon National Monument. Allerede lige udenfor Idaho Falls går der en vej ind til gåture i lavafyldte områder og Craters of the moon er et stort område med forskellige typer af lava, huler og kratere. Første hike er gennem et lavalandskab, og det er virkelig flot. Næste stop er en hike op til et udsigtspunkt udover parken. Vi ser kratere med is i bunden ca. 20 meter nede – selvom vi går i 27 graders varme. Vi kommer også op og vandre langs kanten af den store vulkan. Det mest spændende er dog de 3 huler/lavetubes, som vi besøger. Den første er ikke så stor – eller jo den er lang, men der er trængt og ikke særlig højt til loftet. Vi er faktisk lidt i tvivl, om vi overhovedet må gå derind, men der kommer flere forbi og siger, at det er super flot, så med et par lygter – kravler vi derned. Der er vådt i hulen, og over hovederne er der is – hvis vi ikke havde lygterne med – ville vi ikke kunne se noget som helst. Næste hule er lidt større – igen med is på vægge og loftet, men der er ingen problemer med at stå oprejst. Den sidste er den største og længste. Man går ned i et stort rum, hvor loftet er faldet ned adskillige steder, så der er ikke brug for lygter her. I stedet kravler vi over lavaen og ud gennem et smalt hul bagest i hulen. Turen tilbage går ovenpå hulen, og det var endnu en oplevelse.

Shoshone falls – er det, som de kalder Idaho’s Niagara falls – den er bare større og knap så turistet. Et super flot vandfald med rigtig meget vand. Hvor Niagara her et fald på ca. 174 ft, så er Shoshone et fald på 215 ft. Jeg tror heller ikke, at det lige er her, at man skal forsøge at tage vandfaldet i en trætønde. Det ser ikke ligeså sikkert ud som i Niagara.

Balanced Rock – er en klippe, som sidder fast ret yderligt øverst oppe på en klippevæg. Mads havde forestillet sig noget helt andet og var dybt skuffet – vi andre havde set et billed af stedet inden, og syns, at det var en god oplevelse. Der var ikke andre turister end os, så vi kunne hike helt op til stenen og tilbage i eget tempo. Dejligt.

20. Juli

Om formiddagen kører vi ind i Oregon og er nu i  – Pacific time zone. Vi spiser frokost i Baker City, som vi troede var en hyggelig ’renoveret guldalderby’, men den havde ikke så megen charme, at vi blev der særlig længe. Vores mål for dagen er John Day Fossil Bed – Sheep Rock Unit, som er et stort område, hvor de har fundet masser af fossiler af dyr og planter. Vi besøger visitorscenteret, hvor der er et laboratorium, hvor de behandler/klargør de forssiler, som er fundet. Vi tager nogle hikes ud i området og ser de mystiske grønne klipper, som er kendetegnet for området.

Der er ikke lige så mange campingpladser i området og vi tager en primitiv camping ikke langt fra nationalparken. Det er et superfedt sted lige ned til en flod – hvad kan vi mere forlange? I vandet finder Niels nogle små metalting, som ligner guld, og vi begynder at vaske vandet. Der bliver en lille samling, som vi bestemt mener er det pureste guld J Vi spiser en gang pasta igen igen og går en aftentur langs floden. Undervejs møder vi en lille slange, som hurtigt forsvinder ud i floden. Vi møder også 4 motorcyklister, som hellere end gerne vil give nogle tips til, hvad vi skal se på vej op mod Seattle. Næste morgen syns Mads og Niels, at de lige skal morgenbade i floden – vi laver noget varm cacao imens, da det bliver en lidt kold fornøjelse.

21. Juli

Vores nationalpark fra i går - John Day Fossil Beds  – er opdelt i 3 og vi kører til næste sted, som hedder Painted Hills Unit. Igen et super flot område med bjerge i de smukkedeste røde, grønne, pink og lilla farver. Vi tager en hike op på toppen af et bjerg, hvor vi får et godt view ud over hele parken. Bagefter er der tre små ture, som vi lige tager rundt for at se det, som vi lige har set oppefra J

Herfra kører vi mod Bend, som er endnu et øl-sted med masser af mikrobryggerier. Vi vil egentlig ikke bo i byen, da vi har læst, at der ligger en super fed statepark lidt nordfor, som er kendt for deres klatrevægge i hele verden. Vi planlægger at booke en guidetur for hele familien, og skal lige en tur på turistbureauet for at få hjælp. For at se byen tager vi en gåtur rundt downtown, og kigger lige forbi et bryggeri undervejs J

Hjemme i DK har vi læst om butikskæden ’Trader Joe’, som er den kæde i USA, som har det mest tilfredse og loyale kunder. I Bend finder vi den første butik, og det skal afprøves. Kan ikke sige andet end, at vi kommer også igen. En butik ala Irma med masser af økovarer, som herovre ikke er ret meget dyrere end de almindelige varer J og vi hiver alle mulige spændende ting ned fra hylderne, som vi glæder os til at prøve. Når du så ligner en kunde, som er klar til at tjekke ud, så kommer der lige en butiksansat og spørger, om hun lige skal åbne en kasse og køre varerne igennem – det er da fedt.

Vi kører ud til Stateparken og sætter teltet op igen. Det er helt tydeligt, at denne campingplads er fyldt med aktive unge mennesker, som udnytter området til fulde både til klatring, cykling og på vandet.

22. Juli

Vi mødes med vores guide halv 9 ved Smith Rock, og David har bare tjek på det. Hurtigt får vi klatresko, harnisk og hjelm på og vi traver en tur ud til vores klatreklippe. Første tur er ca. 30 meter oppe på en –syns vi – ret stejl stigning. Mads går først og skal lige overvinde det at gå ned af bjerget efter målet er nået, men super flot klatret. Bagefter finder David en tur, som kan inddeles i en let, middel og svær stigning. Mads tog den lette to gange, Christina og Niels klarede både den lette og middel, mens den svære stigning måtte vente på de to lokale piger, som sad og ventede på vores ’klatrested’. Herefter var den halve dag gået, og vi er alle 4 høje af adrenelin og sikker på, at det ikke er sidste gang, at vi tager en klatretur. Christina må så lige restituere lidt i tommeltotten de næste dage, som er lidt øm – selvom alt klatring jo foregår i benene J

Vi spiser en velfortjent frokost og sætter kursen mod Cater Lake syd i Oregon.

Crater Lake – et imponerende syn af en sø midt i et vulkankrater knap 600 m dyb og med 2 øer. Her er oseaner af sne overalt – vi er i ca. 7000 ft’s højde – og selv på campingpladsen ligger der dynger af sne mellem teltene. Vi kører en tur rundt om krateret – 32 miles – og nyder solnedgangen.

23. Juli

Endnu en gang tager vi en tur rundt om krateret for at se formiddagssolen rundt på bjergene og søen. Det er ubeskriveligt flot igen igen. Vi tager en stejl hike ned til søens bred med det super klare vand. Vandet er lidt koldt og det lykkedes derfor at holde børnene tørre og varme denne gang J Vi slutter af med frokost, mens vi kigger ud over søen og kører mod kysten. Vi savner at se havet.

Vi har ikke booket nogen campingplads og forsøger lykken i Sunset Bay State Park. Der er booket men heldet er med os, da en beboer lige er tjekket ud før tid, og vi kan køre ind og sætte teltet op. Vi spiser og går ned til stranden for at se solnedgangen. Super flot og ungerne nyder at løbe langs vandet og lege med de ting, som er skyllet op på stranden.

24. Juli

Mads har læst et opslag, at der er et Ranger program på stranden, hvor vi skal kigge på de dyr, som kommer frem ved lavvande. Det bliver dagens første program og en super oplevelse. Lidt væk fra stedet kører vi ud til et udsigtspunkt, hvor vi kan se over på en lille ø, som er fyldt med sæler og søløver. Her får vi at vide, at der lige er set hvaler på det sted, som vi lige er kørt fra, og vi kører fluks tilbage. Da Christina går ned for at lave noget middagsmad – kommer hvalerne frem, og det skal vise sig at ske endnu et par gange mens hun er væk J Et supert syn, og til sidst ender det med, at vi alle får set hvalen ude i havet.

Vi kører mod nord, da vi har ca. 250 miles af kystvej, som vi skal nå indenfor de næste dage. Vi overnatter ved endnu en statepark og hygger med bål om aftenen.

25. Juli

Næste morgen er overskyet og meget diset, hvilket er meget generelt for området. Drengene ville have været på atv-tur i de store klitter langs stranden, men det er slet ikke vejr til det – øv. Vi går en hike gennem klitterne og ned til stranden, som mest af alt minder om Fanø – diset og ca. 15 grader – igen kan vi dog tilføje, at det hele bare er lidt større, men lighederne er  der bestemt J

Vi starter dagen i Sea Lion Cave, som er verdens største klippehule med søløver. Vi tager en elevator 200 ft ned og går ud til en platform, hvor vi kan observere søløverne på afstand. Vild facinerende at se deres kamp for at ligge på de bedste klipper. Udenfor går vi ud til et udsigtspunkt, hvor søløverne ligger om sommeren og soler sig – hvilket ikke var muligt lige nu, men der lå ca. 100 alligevel.

Vi fortsætter op mod Newport, hvor vi skal spise forkost hos Mo’s – en gammel kendt restaurant med fiskeretter. Mens vi spiser fortrækker disen sig, om vi kører resten af dagen i fin solskin.

Det lykkedes os at se en hval igen og vi følger den et par miles langs vejen. Det hele starter igen med, at Christina er fraværende – øv øv men denne gang får hun dog rig mulighed for at følge hvalen og se den adskillige gange.  Undervejs ser vi Verdens kortest flod – D River på bare 120 ft – inden vi slutter dagen på en statepark ved Devils Lake. Niels kører ned på stranden for at se solnedgangen mens ungerne laver bål og hygger.

26. Juli

Vejret i dag er lidt bedre – her er ikke dis og vi kan se udover vandet. Turen op langs kysten er ikke lige, hvad vi havde forestillet os, da vi kører det meste af tiden i en skov uden udsigt udover havet L Der er masser af udsigtspunkter undervejs, som giver os nogle super smukke oplevelser, hvilket gør, at vi ikke fortryder det mindste, at vi snart har kørt hele turen op nordpå. Langs kyster er der flotte stregninger med sandstrand, store klipper i havet og masser af fyrtårn.  

 Vi går en tur i Cannon Beach, som er godt turistet og hver kvardratmeter bebygget med huse og hoteller. Vi tager også en tur i bilen på en sandstrand, men det har vi ligesom prøvet før i DK og det er ikke så interessant, som guidebogen gør det. Vi tager turen helt til toppen, og denne gang er stateparken booket og vi må tage en privat, som er langt mindre charmerende men med masser af gøjl for ungerne. Pool, pandekager om morgenen., film om aftenen og en stor legeplads. Vores unger vil dog hellere lave bål, så hvorfor betale for alt gøjlen?