Colorado - Breckenridge + Rocky Mountains National Park

3. Juli
Egentlig havde vi troet, at Breckenridge var en lille skiby, som lå død om sommeren. Det skulle vise sig, at det er en STOR skiby, som bestemt ikke ligger øde hen om sommeren. Her i området cykler folk rundt på livet løs, fisker i floderne, rafter og hiker i den smukke natur. På grund af en store mængde af smeltevand er det lidt svært med raftingen, da vandløbene er rimelig kraftige og derfor svært tilgængelige. De, som ikke er aktive udenfor byen kan sagtens shoppe et par dage i byen. Her om vinteren er der gode priser på skitøjet fra i vinters – ski og støvler inklusiv. Igen ærgeligt, at kufferten er mere en fuld L Byen har også sit eget mikrobryggeri, og det gør jo ingen skade, at kunne sidde i solskin på deres terrasse og nyde aftensmaden med en friskbrygget øl. Vi vil i hvert fald mene, at vi er godt udrustet til endnu et besøg i Brickenridge en vinterdag med ski.

Vail ligger en god halv times kørsel væk, og vi er blevet alt for nysgerrige på vinterstederne til at ikke at lave et besøg her også. Der er lidt trafikkaos, da vi ankommer, men det har Vail løst med gratis parkering, gratis bus og gratis info-medarbejdere rundt i byen. Der er sommerferie og farmers market, så byen er fyldt med glade mennesker. Vores første indtryk er meget positivt. Byen er super lækker, husene er smukt lavet i ægte tyrolerstil. Vail er en lang skiby med to ’centrumer’ fyldt med butikker og restauranter. Der er masser af træer, en brusende flod gennem byen og en masse ’happenings’ rundt i byen, som bare gør den endnu mere facinerende som skiby. Ski terrænet er let tilgængeligt fra byen og der ser ligeså supert ud en sommerdag, som vi havde forestillet os det en vinterdag.

På vejen tilbage til hotellet ville drengene gerne prøve deres held i fiskeriet igen. På vej mod Vail havde vil set en dejlig sø – Officers Gulch – hvor vi gør holdt.  Den første ørred i Colorado landes. En lille Brook Trout. Vi fik lidt hjælp af en lokal. Han så min mepps 2 og sage at den ikke duede. Jeg fik en af hans spinnere (panter i gul og meget lille). Få kast senere var der fisk J

4.-7. Juli

Rocky Mountains Nationalpark er en af USA mest berømte og besøgte national parker (3 millioner besøgende hvert år). Vi har valgt at tage 3 overnatninger på  camping inde i parken. Formålet er, at komme tæt på dyrelivet og få ’hiket’ nogle gode ture. Det er en campingplads med ca. 250 pladser, hvilket ikke var til at mærke, da den var så stor, med skov og klipper, at du næsten ikke opdagede, at du havde en nabo.  Super godt lavet – der manglede måske lige et varmt bad J

Dyrelivet er utroligt, når vi kører rundt, og vi ser utroligt mange forskellige dyr. De er temmelige tamme (men stadigvæk vilde), og så længe man bliver på stier og veje, så kommer de meget tæt på. Bla. stod der en Elk i vejsiden med KÆMPE givir. Vi køret forbi og havde vi ragt armen ud af vinduet, så kunne vi have klappet den! Vi har set så mange forskellige dyr for at nævne nogel af disse: Egern (5 forskellige slags), Cayote (en slags ræv), Elk (stort krondyr – 6 takker), Mouse (elge), Mule Deer (en slags rådyr), Kaniner, kollibrier, mange andre fugle i forskellige farver, Bighorn sheep (får med store horn), Marmot, Spætte (hakkede liger over vores hoveder), forskellige slags slanger og ild fluer.

Det mest fantastike er, at selvom mange af stierne er fulde af mennesker, er det stadigvæk muligt at se dyr. 

Vi valgte at stå op med solen og nyde naturen om morgenen, før alle de andre kommer ud af soveposerne – det er utroligt fedt at være den første på en hike om morgenen, og når vi kommer tilbage så holder der måske 30 biler på hikens parkeringsplads.

Første dag ankom vi om eftermiddagen, og kørte lidt rundt og tog et par små gåture omkring nogle at de små søer.

Anden dag stod vi tidligt op og gik til Cub Lake (ca 4,6 mile). En dejligtur gennem ådal (sump) og så et par hundrede højdemeter op til søen. Søen var fyldt med åkanner i blomst og bjergene spejlede sig i det klare vand. Drenge ville gerne fiske og pigerne på ridetur, så eftermidddagen blev delt op i to grupper. Pigerne havde en dejlig 2 timers-tur rundt i lavlandet, hvor guiderne fortalte om parken mens vi nød at se det hele lidt fra en anden højde. Vi vil dog godt begge indrømme, at vi var lidt ømme bagi dagen efter.

3. dag stod vi igen tidligt op kørte med Trial Ridge Road. Her kommer vi over trægrænsen op i tundraen – her befinder hovedparken af dyrerne sig. Bla. en hord af Elk på ca. 50 dyr. Vi så også elge, da vi kom længere ned og ådalen blev til sump igen. Egentlig havde vi planlagt at ville hike en tur på tundraen, men med sne overalt, 8 grader og en kold vind – blev vi enige om, at det nok var bedre at hike længere nede. Hmm vi skulle ret langt ned igen før end der ikke var sne overalt – og så var lavlandet fyldt med vand fra sneen, så vi ikke kunne gå rundt på skier og græsenge. Det var lidt vildt. Vi nåede helt ud af parken med syd, da drengene gerne ville fiske i en af de store søer lige udenfor parken. Det var et meget smukt område med sø, bjerge og solskin – et rigtigt turiststed. På vejen tilbage af Trial Ridge Road kunne vi igen konstatere, at der var alt for mange folk på vejene, og vi kunne glæde os over, at vi igen var stået op i rette tid. Resten af dagen tis-øs-regnede det lige indtil vi skulle lave aftensmad, så skinnede solen igen. Resten  af aftenen fortsatte det med at regne mens vi hyggede i teltet.

Efter en dejlig køretur og ingen hike i går - stod vi igen tidligt op på 4. dagen og hikede op til 3 søer (Nymph, Dream, Hatikai). Udsigten er noget af det flotteste jeg nogensinde har set. Blanke søer, skov, høje bjergtinder med sne, blå himmel, krystal klart vand – fedt fedt fedt. Den sidste del af turen var ret krævende, da der flere steder lå op til 2 meter høje snedriver på stien – så lidt omveje og sneklatring var nødvendigt. Til gengæld var vi de eneste, der tog denne tur den formiddag (dumme Dänen)!

Begge børn deltog i Junior Ranger programmet, og fik udfyldt hele bogen, og kan nu kalde sig Rocky Mountain National Park Junior Ranger! Det er 3. park, hvor de deltager. Og det giver en masse spændende stof omkring parkerne og dets dyreliv. Arbejdsbogen bugner med natur/teknik og engelskundervisning.

Fiskeriet - Åerne er utrolige tiltalende, og det trækker i armen for at fiske. Vi har gjort et hæderligt forsøg og har også fanget en del fisk. Bla. Regnbueørreder, Brook trout, Brown trout (bækørred) – desværre er de alle små – mindre end 25 cm. Der er rigtigt meget smeltevand i øjeblikket, da vinteren har været lang og med meget sne. Der liger stadigvæk meget sne, der smelter. Vandet i åerne er iskoldt og meget klart. Det giver en stor udfordring, for fisken ser dig før du kan komme på kasthold. Åerne er som regel meget smalle og med mange træer – det giver mange fejlkast. Der er for mange mennesker i parken til at det er muligt at fange store fisk – tror man er nødt til at hike langt op i ’ingenmandsland, for at finde godt fiskeri.

Jeg har ikke vaders med, så når vi vader, er det i neopresvømmesko – det er squ koldt. Vandet er kun få grader varmt (der ligger stadigvæk is/sne i nogle af søerne), så der prikker godt i fødderne!

Hastighedsgrænser

Når vi kører rundt i parkerne, så foregår det i lav hastighed – dem, der kender mig, vil dårligt kunne tro så langsomt jeg kører, og trækker ofte til siden for at give plads til autocampere og andre ’hurtige’. Og skæbne ville det, at vi var nede i en by efter proviant, så kørte jeg faktisk for hurtigt, og blev nuppet af politiet. Jeg kørte 41 miles, og da jeg blev stoppet så, spurgte ’Bent Betjent’  om jeg vidste, hvor hurtigt jeg må kørere, og svaret var 35 miles – City Limit speed. Desværre så måtte jeg kun kører 25 på denne vej. Efter længere tid kom han tilbage, og ønskede mig godt tur – bare jeg fremover husker hastighedsgrænserne. Flink fyr! Pyha.

Gennerelt set, så kører amerikanerne utroligt pænt. Der bliver givet plads, de kører ikke for stærkt (måske +10 miles), men ingen ræser afsted. De holder afstand. Alt i alt meget nemt at kører rundt. Eneste unode er, at de på motorvejen konstant kører  i venstre bane (ja meget værre end i DK) – til gengæld så kører alle bare højre om. Ved ikke om det er tilladt, men skik følge eller land fly.

Død træer

Store områder af skoven er død. Der er rigtigt mange pine wood træer, der er døde eller tæt på at dø. Årsagen er en lille bille som borer sig ind i træet og æder det indefra. Billen har altid været tilstede, men pga. de sidste mange års milde vintre, så dør den ikke. Det betyder at store skovområder er grå af døde træer – lidt trist at se på, og en katastrofe for de kæmpe skovområder som Rocky Mountains netop er så kendt for.