Black Hills, Yellowstone og Grand Teton

7-8/7

Fed køretur ud af RMNP fra Estes Park til Loveland (vej 34). Går ned ned ned og atter ned gennem klippeslugter langs en brusende Big Thompson flod. En oplevelse i sig selv!

Vi ankommer til South Dakota efter en overnatning i Wyoming og starter i byen Hot Springs med at besøge Mammouth Site. Her har de fundet rigtigt mange knogler fra marmutter. De er faldet i en sø for ca 12.000 år siden og nu graver de så alle disse store skeletter ud. Det er en igangværende udgravning, og de har ind til nu fundet ca 65 marmutter. De fortsætter med at grave de næste mange år, for laget er endnu tykt og udgravningen foregår med spatler og pensler. De graver ca 1-2 fod ned om året og der er mindst 65 fod til bunden! En lille perle af et museum. Kan klart anbefales.

Crazy Horse – En klaphat har fundet ud af, at han vil lave en statue af indianeren Crazy Horse i klipperne (lidt som Mt. Rushmore). Kunsteren (fantasten!) har været igang i 60 (treds) år og mangler MEGET endnu. Totalt dyrt, overrated og en rigtig turistfælde (som vi faldt i). Mit råd til andre: Drop det! De eneste Crazy er turisterne, der kommer og ser på. Pigerne vil godt lige tilføje, at der er en stor indianerudstilling i forbindelse med besøget, og det er ret spændende – syns vi J

Hill City – Campingpladsen har en lille å løbende igennem sig, så lige bag teltet kan drengene fiske – det er da genialt. Den opmærksomme læser vil vide, at det går de så straks i gang med. Mads fiskede på livet løs, og bækken var fuld af fisk. De fleste små, så de skal retur igen, men en enkelt regnbureørred på ca 35 cm landes, og den ender på bålet til natmad. Mums. Mads var ikke til at hive væk fra bækken igen – tror at en rigtig lystfisker er født. (faren er nu meget glad og tilfreds).

9/7

Custer State Park ligger  midt i  et stor frodigt skov- og græsprærie område. Vi kørte ad nogle af deres flotte veje forbi bla. needlepoint, som er en klippe, hvor der er et stor hul i – samme form som hullet i en synål. Vi hikede også en )hård) tur rundt i det kuperede terræn. Så bla. en hjort gå mod os på ’vores’ sti. Den var ca 15 meter væk da den drejede fra.

Custer har mange bison, og det lykkedes os at komme ind midt i en flok på måske 500 – 1000 dyr, som langsomt græssede sig vej over prærien og over den vej, hvor vi hold parkeret. Tror vi holdt stille i måske 1½ time og bare nød synet. Der var rigtigt mange kalve sammen med deres modre. Moren ’brummede’ konstant for at holde kontaten til kalven. Der var store tyre som også brummede – men nok mere for at gøre opmærksom på hvor store og flotte, de er. De gik lige foran og bag ved bilen. Var ud for at tage et par hundrede billeder – men satte mig jævnligt ind i bilen, når de kom lidt for tæt på.

På turen rundt lykkedes det os endeligt at se de berømte ’Big horn sheep’s. Vi har forsøgt i the Rockies, men det var kun lykkedes os at se en enkelt hun. Nu kan vi endlige skrive 2 han-får på listen over smukke dyr, som vi har set på vores vej. De gik græssende lige ved siden af vejen, og gik meget hurtigt videre, da Niels stak kameraet ud mod dem.

Mt. Rushmore – de 4 præsidenter, der er hugget ud i klipperne. Eller som Mia sagde – dem, der siger ’I legoland – land’ i Billund. Det har hun nu lært er en billig kopi JEn rigtigt flot og god oplevelse. Gik en tur rundt og nød synet at dette fantastiske kunstværk. Et rigtigt ikon. Vi kunne sagtens have brugt mere tid her for at fordybe sig i historien omkring USA’s historie og præsidenter, men vi var mættet for en dag og tog glade hjem til campingpladsen og fiskene - ja.

10/7

Dagen er afsat til kørsel. Vi skal fra Black Hills til Yellowstone. Der er langt, og vi beslutter at bryde turen med to aktiviteter:

Sturgis – byen for verdens største motorcykeltræf. Afholdes i august, men vi kørte gennem byen for at ’se giraffen’. Nada – er den bedste beskrivelse. Vi bør komme 2. weekend i august når 500.000 – 750.000 MC’er er i byen. Så er der nok lidt mere gang i den!

Andet stop er Devils tower. Et granit tårn, som nok mest er kendt fra filmen ’nærkontakt af 3. grad’. Imponerende og smukt tårn. Vi gik en tur rundt om klippen og kiggede på alle de friske unge mennemsker, som hikede op mod toppen. Klippen er af størknet lava, så hele tårnet er pga. afkølingen opdelt i hexadiagonale ’stave’, hvilket er helt tydeligt at se udefra. Der er gennem årene faldet en masse stykker klippe af, som ligger rundt om tårnet, og ungerne fik sig en god klatretur undervejs. Klipperne er fantastiske at klatre rundt på, så vi forstår godt, at der var så manger hikere.

Sidst på eftermiddagen ender vi i Cody, hvor vi sætter telt op for natten. Det viser sig, at vi har nogle super dejlige naboer, som vi får en lang sludder med omkring det at rejse og bo i USA. Mia leger med deres yngste pige, så alt er super godt.

11/7

Ungerne er heldige – campingpladsen har gratis pandekager til morgenmad – mums. Vi spiser og mens Niels skyper med moster Lene, pakker vi andre det hele med og vi kører mod Yellowstone. Der er ca. 70 miles endnu. Turen ind til parken er super fed og vi nyder de flotte klipper i forskellige formationer.  Vores første indtryk af Yellowstone er dog ikke så positivt, da vi igen kan se, at de fleste af træerne er døde og hele bjergsider ligger øde hen. Vi havde forstillet os, at Yellowstone ville være Rocky Mountains gange mange og i stedet oplever vi, at der er rigtig meget skov og ikke så mange høje bjerge, som vi troede. Ikke at her ikke er smukt, vi var bare forberedt på noget andet.

Vores campingplads de næste 6 nætter ligger i Brigde Bay nær Yellowstone Lake. Vi starter med at slå teltet op og tager herefter på vores første tur rundt i parken. Yellowstone Lake er på sin højeste vandstand nogensinde, og det er nemt at se, hvordan træer står ude midt i vandet og stier er oversvømmet. Vi kører til West Thumb Geyser Basin, hvor vi ser de første gysere i fuld gang med at sprøjte vand mens hot springs’ene damper vand, som kan ses langt vær fra. Området går helt ud i søen, hvorfor nogle af geyserne også er blevet oversvømmet af smeltevand. Normalt findes der en geyser, som har det rygte, at man kan fiske ørreder i søen og så dyppe(koge) den direkte ned i en geyser bagefter, for så at spise den. Ved ikke lige, hvor lækkert det er, men det vil godt kunne lade sig gøre J

Herefter kører vi til Old Faithful, som er den store geyser i parken, som kan forudsiges. Vi er heldige og kommer 10 min før udbruddet, og det er super flot. Vi havde nok forestillet os, at den smed vand en gang, og så var det det, men den blev ved ca. 5-10 min, og det var super flot. Mere nåede vi ikke i dag, og vi kørte tilbage til teltet og fik aftensmad, som primært består af pasta med 4-5 min. kogetid, tomatsovs og så enten hakket oksekød eller pølser. Mums.

12/7

I dag er det  Mia’s føsdelsdag – hurra hurra hurra, og der blev sunget og pakket gaver ud i teltet. Hovedgaven var en Ipod-touch, og den bragte lykke. Vi vågnede til solskin, og Mia havde valgt, at vi skulle køre tilbage til Old Faithful og se de andre geysere, hvilket vi så gjorde lige fra morgenstunden. Igen nåede vi lige ind til, at den store geyser gav en opvisning med vandsprøjt og damp. Herefter fortsatte vi rundt i området og så de mange andre spændende geysere. Vi så bla. amemone geyser, som tømmes helt for vand – indenfor 7 min. fyldes den igen og sprøjter vand op i 2-3 meters højde for så igen at tømmes osv. osv. Det var lige til vores tålmodighed. Der var rigtige mange geysere, og alle havde deres særpræg og farve. Vi sluttede af ved Riverside gyser, som har valgt at have et udbrud udover en flod, som varer ca. 20 min. Og så var det, at vi fandt ud af, at andre end Mia havde fødselsdag, da en thunderstorm kom ind over, som valgte at blive hos os indtil midt på eftermiddagen. Tiden indtil da blev brugt i bilen, da det trods regntøj og paraply ikke var det værd at bevæge sig ud. Da regnen foretog sig – var vi ankommet til Mud volcano området. Hvis I spørger ungerne, så er det et ’stinkeområde’, som luger af rådne æg. Det var dog rigtig flot med mudderhuller og andre syregeysere og –hot springs.

Ifølge Mia, havde det været en dejlig dag, som hun ikke vil glemme. Måske var det fordi, at der den aften var grillede bøffer til pasta’en J

13/7

Vi havde besluttet os for at tage en rangertur kl. 7, men vi vågnede ikke før halv otte, så det lykkedes ikkeJ normalt er vi ellers oppe omkring kl. 6, da vi gerne vil ud før alle andre, og fordi der er et super dyreliv om morgenen. Vi kommer forbi rangeren, da hans show er færdig, og vi finder ud af, at det havde været så tåget, at de ikke havde kunne se nogle dyr den dag alligevel. Vi fik en snak om ulve med ham, hvilket var meget interessant.

Næste stop er det, som de selv kalder lille Grand Canyon, og vi er nok lidt skeptiske på forhånd. Vi starter med at se et super flot vandfald øverst i krateret og går en hike rundt langs den sydlige kant. En af turene er over 300 trin ned i krateret med et super view op på vandfaldet. Turen op var nok lidt hård, men så var vi i gang med at hike J Christina mente at have læst, at hiken var 1 mile, og hun blev lidt urolig, at vi efter en lang hike kunne se ud på det sted, hvor vi skulle ende, og der var laaangt endnu. Et kompromis blev, at Niels gik tilbage og hentede bilen, men resten gik videre langt hiken og så den fantsatiske udsigt, som helt klart godt kunne måle sig med Grand Canyon. Bortset fra, at dette krater var lavet at en vulkan og ikke slidtage fra en flod. Efter sydturen – kørte vi langs nordkanten og tog de udsigtspunkter, som var interessante.

Resten af dagen kørte vi ud langs de veje, hvor dyrelivet var godt repræsenteret, da vi jo gerne vil se en ulv, en bjørn og en han-elg. Så, hvor gang en flok biler er samlet med en masse folk og deres kameraer/kikkerter, så holder vi ind og snakker med dem om det, som de ser. Ofte er det elge eller ’elk’s og dem har vi ligesom set i hobetal andre steder, så vi kører videre. Vi ender helt oppe ved ’Trout lake’, hvor drengene gerne ville fiske. Niels taler med nogle af dem på p-pladsen, som har fisket og de fortæller, at der ikke er noget at fiske, men man kan se ørreden gyde langs floden, som går ud fra søen. Det var virkelig et flot syn at se alle de fisk forsøge at komme op langs små vandfald i floden. Nogle gange lykkedes det og andre gang ikke, og så må fisken på den igen. På vej tilbage til bilen får vi at vide, at mens vi var ved floden havde de set en bjørn på højen bag os. Den kommer ikke sådan lige frem, så vi kører hjemad igen. På vejen hjem får vi så endelige set en bjørn – en brun bjørn. Den går rundt ca. 100 meter fra vejen for at finde mad. Vi bliver i området ca. en time og det er facinerede at se dens søgen lige ved siden af os. Igen giver det total kaos og to rangere forsøger at få trafikken til at glide.

14/7

Vi vågner til solskin og forsøger at tage til Old Faithful igen, for at se resten af gyser-landet uden regn. Det er svært at skrive, hvor flot og imponerende – det er, men det var helt klart en oplevelse at tage de mange ture rundt de mange steder, som er gjort tilgængelige for turisterne. Det tager os hele formiddagen at køre 26 km, da der er så mange små side veje, som vi lige skal gå eller køre for at se geysere, mud holes eller hot springs. Super flot og meget imponerende. Sidst på ruten pakker Niels fiskestangen ud, og går ud i Gibbon River for at fange noget aftensmad. Det går ikke lige så godt med maden, men det var en super oplevelse af gå ......

15/7

Igen starter turen omkring kl. 6 om morgenen – vi skal rundt med nord-rundturen. Første stop er ved ’et’ forstenet træ, som var godt hegnet ind og svær at tage billede af. Herefter spotter Mads en bjørn – cirka 3 år gammel, som går lige over vejen bag os. Vi bruger lidt tid på at kigge efter bjørnen, som dog hurtigt forsvinder over en bjertop. Godt spottet – Mads. Næste stop er Mammoth Hot Springs. I dette område af parken er der ’limestone’ klipper, som gør, at der opbygges nogle meget imponerede terrasser ned over det bjerg, som hver hot spring har lavet. Den ene har et meget flot farvespil , som skal ses i virkeligheden J Der er både en køre og en gåtur – vi tager hele paletten og fortsætter til Norris Gyser basin. Her har de verdens største gyser – altså den, som ikke kan forudsiges – desværre. Steamboat hedder den, og der er nu rigelig gang i den mens vi ser der. Sidst – den var i aktion var i 2005, så vi venter ikke lige til næste gang. Norris er et område – ligeson de andre geyser områder i parken – i konstant ændring. Nye geysere kommer til mens andre går i bero. Igen en fed oplevelse at se så megen aktivitet fra jordbunden.

Inden turen går hjem – skal fisketangen lige svinges igen igen – der er fundet et stykke dejligt vand med en parkeringsplads til Mia og jeg, som ikke har alt for mange myg, sol og derfor gider vi vente J

16/7
Hip Hurra igen igen – denne gang har Christina fødselsdag og vi har fået lov at sove længe. Halv 7 vågner vi dog – synger og pakker gaver ud. Herefter lægger vi os til at sove igen i solens varme ind i teltet og står først op midt på formiddagen. Tror kroppen har brug for det efter de sidste 5 dage med hikes hele dagen. Første tur går til Lewis Lake, som desværre ikke viser sig som en godt fiske/opholdsted for formiddagen. Søen er flot, men den er mest tilgængelig med båd eller kajak, og det har vi ikke lige på taget J Solen skinner og vi tager turen rundt til nogle af de hot springs, som vi tidligere har set. Vi tager ofte rundt om morgenen, hvor der er meget dis og damp, og vi vil se, hvordan de ser ud i solskin. Første stop er Black Sand Basin, og det viser sig, at være et godt initiv, da de forskillige pools viser sig meget mere fotogene i solskin uden alt for megen damp. Vi tager videre til Saphire Spring, Grand Prismatic Spring og ikke mindst laver vi et scoop, da vi vælger at tage Firehole Lake Drive endnu en gang. Sidst var i totel regnvejr og vi gad ikke gå ud hvert sted. Her er en Spring, hvor det ser ud som om, at nogen står med en lommelygte nede i vandet – det er vildt fedt at se på. Vi kører til Great Fountain Geyser, og her er fyldt med biler – det viser sig, at lige som vi kommer – er geyseren sat til at give et udbrud. Der går 10-14 timer mellem hvert udbrud, og vi stiller os op og kigger. Det er vildt fedt. Der var et par udbrud, som gik over 30 meter – resten lå op 10-12 meter. Den bliver ved i omkring en time og vi bliver kun i ca. 15 min. Super flot og super heldigt. Herefter går turen hjemad – dagen lakker mod enden og der er lige 1½ time i bil til campingpladsen. Ungerne får deres junior ranger medalje, som de har fortjent efter at have udfyldt opgaverne i den avis, som vi fik i starten.

Ved teltet er Christina heldig – der er buffalo kød til pasten. Sidste aften i teltet nærmer sig, og vi gør klar til endnu en tidlig afgang mod Grand Teton i morgen.

17/7

Vi er på vej ud af Yellowstone tidligt om morgenen, så vi ser en del elk’s og dådyr på vores vej. Det er her, at vi nemt kan bekræfte, at vi er lidt fyldt-med-indtryk lige nu. Ungerne gider ikke en gang kigge, selvom der står 2 store han dådyr med deres store gevir og spiser i sollyset. De har set rigeligt. Vi joker med det og også med alle de ’sten’ og ’træ-dyr’ som vi har set de sidste dage. En stenbjørn er, når vi tror, at vi har set en bjørn, og så er det bare en sten. Det var en ranger i Rocky Mountains, som introducerede og for begreberne.

Efter 1½ time er vi i Grand Teton, og hvor er her igen smukt. Bjergene er så flotte og ifølge Niels totalt fotogene, at det kræver rigtig mange stop. Der er masser af sne på toppen, og en anden turist fortalte, at der for bare en måned siden ar sne på hele bjerget, og det er lidt vildt. Vi tager en køretur igennem parken med de stop, som anbefales undervejs. Vi er helt sikre på, at det ikke er sidste gang, at vi er her i parken. Bjergene er lidt, som Bjur Al Arab i Dubai – så smukke, at vi kan sidde og kigge hele dagen uden at blive træt af synet.

Eftersom familien er lidt mættet beslutter vi os for at tage to overnatninger i Idaho Falls og restituere lidt. Ned af bjergene, hvor der er lidt varme om natten – en pool at bade i og nogle restauranter, som ikke kun sælger pasta til aftensmad. Det bliver dejligt og vi glæder os. Der er 32 grader, da vi ankommer og poolen kalder på os. Vi tager dog lige et bad inden poolen – vi kan ikke tillade os at kaste 4 beskidte kroppe efter 6 nætters camping ned, hvor andre bader. Imens kører vaskemaskinen på højtryk for at vaske de værste dufte ud af tøjet, så vi kan fortsætte vores hiking og eventyr i USA.

18/7

Ja – Idaho Falls er lidt af en bondeby trods sine 50.000 indbyggere. Vi bruger dagen på at planlægge de næste dage, shoppe lidt og handle mere pasta til endnu flere campingnætter J Mia har fået en varmere sovepose, så hun ikke fryser om natten. Det betyder, at hun faktisk glæder sig til at campere igen. Mest af alt har Mia dog glædet sig til at få hendes Ipod sat op med musik og billeder, så hun kan lege med den i bilen. Det var ikke lige muligt i Yellowstone, hvor vi skulle køre hen til et bestemt sted, hvis vi bare skulle ringe. Det var meget vigtigt for parken, at der ikke var internet og telefon – vi skulle nyde naturen fuldt ud.