Billeder: Oregon

Crater Lake

Crater of the Moon - lave tube

 Balanced rock

 John Day - Painted desert

 Smith Rock - klatring

 Vandet ved Oregons kyst er iskoldt!

Billeder: Mt Rushmore & Devils Tower

Billeder: Grand Teton

Et af de mest fotogene steder vi har været.

PS: Har god internetforbindelse hvor jeg er, så der kommer lige lidt billeder som vi er bagud med! Det er håbløst at uploade billeder på mange af de netværk vi ellers bruger. Og vi har været en del på camping, hvor vi er heldige når vi bare har vand :-)

Billeder: Yellowstone

Ved Trout Lake var Cutthrout Trout igang med at gyde. Der er 1000 vis af fisk i en lille bæk. Mads tog dette billede ved bare at tage kameraet ned i vandet!



Vi fangede også mange ørreder - desværre igen meget små.

Billeder: Yellowstone

Geyser: Old Faithfull

 Yellowstone River (Grand Canyon of the Yellowstone)

 Vi mødte er par bjørne under vejs:

 Varme kilder i alle farver:

Oregon

19. Juli
Vi forlader igen vores ‘hotel-liv’ med varmt vand, pool og varmegrader om natten og kører mod Oregon ved vestkysten. Vejen derover er flad med masser af bjerge og vulkaner. Der er meget kvæg og jorden bliver dyrket flittigt til majs, korn og græs/hø.

Første stop er Craters of the Moon National Monument. Allerede lige udenfor Idaho Falls går der en vej ind til gåture i lavafyldte områder og Craters of the moon er et stort område med forskellige typer af lava, huler og kratere. Første hike er gennem et lavalandskab, og det er virkelig flot. Næste stop er en hike op til et udsigtspunkt udover parken. Vi ser kratere med is i bunden ca. 20 meter nede – selvom vi går i 27 graders varme. Vi kommer også op og vandre langs kanten af den store vulkan. Det mest spændende er dog de 3 huler/lavetubes, som vi besøger. Den første er ikke så stor – eller jo den er lang, men der er trængt og ikke særlig højt til loftet. Vi er faktisk lidt i tvivl, om vi overhovedet må gå derind, men der kommer flere forbi og siger, at det er super flot, så med et par lygter – kravler vi derned. Der er vådt i hulen, og over hovederne er der is – hvis vi ikke havde lygterne med – ville vi ikke kunne se noget som helst. Næste hule er lidt større – igen med is på vægge og loftet, men der er ingen problemer med at stå oprejst. Den sidste er den største og længste. Man går ned i et stort rum, hvor loftet er faldet ned adskillige steder, så der er ikke brug for lygter her. I stedet kravler vi over lavaen og ud gennem et smalt hul bagest i hulen. Turen tilbage går ovenpå hulen, og det var endnu en oplevelse.

Shoshone falls – er det, som de kalder Idaho’s Niagara falls – den er bare større og knap så turistet. Et super flot vandfald med rigtig meget vand. Hvor Niagara her et fald på ca. 174 ft, så er Shoshone et fald på 215 ft. Jeg tror heller ikke, at det lige er her, at man skal forsøge at tage vandfaldet i en trætønde. Det ser ikke ligeså sikkert ud som i Niagara.

Balanced Rock – er en klippe, som sidder fast ret yderligt øverst oppe på en klippevæg. Mads havde forestillet sig noget helt andet og var dybt skuffet – vi andre havde set et billed af stedet inden, og syns, at det var en god oplevelse. Der var ikke andre turister end os, så vi kunne hike helt op til stenen og tilbage i eget tempo. Dejligt.

20. Juli

Om formiddagen kører vi ind i Oregon og er nu i  – Pacific time zone. Vi spiser frokost i Baker City, som vi troede var en hyggelig ’renoveret guldalderby’, men den havde ikke så megen charme, at vi blev der særlig længe. Vores mål for dagen er John Day Fossil Bed – Sheep Rock Unit, som er et stort område, hvor de har fundet masser af fossiler af dyr og planter. Vi besøger visitorscenteret, hvor der er et laboratorium, hvor de behandler/klargør de forssiler, som er fundet. Vi tager nogle hikes ud i området og ser de mystiske grønne klipper, som er kendetegnet for området.

Der er ikke lige så mange campingpladser i området og vi tager en primitiv camping ikke langt fra nationalparken. Det er et superfedt sted lige ned til en flod – hvad kan vi mere forlange? I vandet finder Niels nogle små metalting, som ligner guld, og vi begynder at vaske vandet. Der bliver en lille samling, som vi bestemt mener er det pureste guld J Vi spiser en gang pasta igen igen og går en aftentur langs floden. Undervejs møder vi en lille slange, som hurtigt forsvinder ud i floden. Vi møder også 4 motorcyklister, som hellere end gerne vil give nogle tips til, hvad vi skal se på vej op mod Seattle. Næste morgen syns Mads og Niels, at de lige skal morgenbade i floden – vi laver noget varm cacao imens, da det bliver en lidt kold fornøjelse.

21. Juli

Vores nationalpark fra i går - John Day Fossil Beds  – er opdelt i 3 og vi kører til næste sted, som hedder Painted Hills Unit. Igen et super flot område med bjerge i de smukkedeste røde, grønne, pink og lilla farver. Vi tager en hike op på toppen af et bjerg, hvor vi får et godt view ud over hele parken. Bagefter er der tre små ture, som vi lige tager rundt for at se det, som vi lige har set oppefra J

Herfra kører vi mod Bend, som er endnu et øl-sted med masser af mikrobryggerier. Vi vil egentlig ikke bo i byen, da vi har læst, at der ligger en super fed statepark lidt nordfor, som er kendt for deres klatrevægge i hele verden. Vi planlægger at booke en guidetur for hele familien, og skal lige en tur på turistbureauet for at få hjælp. For at se byen tager vi en gåtur rundt downtown, og kigger lige forbi et bryggeri undervejs J

Hjemme i DK har vi læst om butikskæden ’Trader Joe’, som er den kæde i USA, som har det mest tilfredse og loyale kunder. I Bend finder vi den første butik, og det skal afprøves. Kan ikke sige andet end, at vi kommer også igen. En butik ala Irma med masser af økovarer, som herovre ikke er ret meget dyrere end de almindelige varer J og vi hiver alle mulige spændende ting ned fra hylderne, som vi glæder os til at prøve. Når du så ligner en kunde, som er klar til at tjekke ud, så kommer der lige en butiksansat og spørger, om hun lige skal åbne en kasse og køre varerne igennem – det er da fedt.

Vi kører ud til Stateparken og sætter teltet op igen. Det er helt tydeligt, at denne campingplads er fyldt med aktive unge mennesker, som udnytter området til fulde både til klatring, cykling og på vandet.

22. Juli

Vi mødes med vores guide halv 9 ved Smith Rock, og David har bare tjek på det. Hurtigt får vi klatresko, harnisk og hjelm på og vi traver en tur ud til vores klatreklippe. Første tur er ca. 30 meter oppe på en –syns vi – ret stejl stigning. Mads går først og skal lige overvinde det at gå ned af bjerget efter målet er nået, men super flot klatret. Bagefter finder David en tur, som kan inddeles i en let, middel og svær stigning. Mads tog den lette to gange, Christina og Niels klarede både den lette og middel, mens den svære stigning måtte vente på de to lokale piger, som sad og ventede på vores ’klatrested’. Herefter var den halve dag gået, og vi er alle 4 høje af adrenelin og sikker på, at det ikke er sidste gang, at vi tager en klatretur. Christina må så lige restituere lidt i tommeltotten de næste dage, som er lidt øm – selvom alt klatring jo foregår i benene J

Vi spiser en velfortjent frokost og sætter kursen mod Cater Lake syd i Oregon.

Crater Lake – et imponerende syn af en sø midt i et vulkankrater knap 600 m dyb og med 2 øer. Her er oseaner af sne overalt – vi er i ca. 7000 ft’s højde – og selv på campingpladsen ligger der dynger af sne mellem teltene. Vi kører en tur rundt om krateret – 32 miles – og nyder solnedgangen.

23. Juli

Endnu en gang tager vi en tur rundt om krateret for at se formiddagssolen rundt på bjergene og søen. Det er ubeskriveligt flot igen igen. Vi tager en stejl hike ned til søens bred med det super klare vand. Vandet er lidt koldt og det lykkedes derfor at holde børnene tørre og varme denne gang J Vi slutter af med frokost, mens vi kigger ud over søen og kører mod kysten. Vi savner at se havet.

Vi har ikke booket nogen campingplads og forsøger lykken i Sunset Bay State Park. Der er booket men heldet er med os, da en beboer lige er tjekket ud før tid, og vi kan køre ind og sætte teltet op. Vi spiser og går ned til stranden for at se solnedgangen. Super flot og ungerne nyder at løbe langs vandet og lege med de ting, som er skyllet op på stranden.

24. Juli

Mads har læst et opslag, at der er et Ranger program på stranden, hvor vi skal kigge på de dyr, som kommer frem ved lavvande. Det bliver dagens første program og en super oplevelse. Lidt væk fra stedet kører vi ud til et udsigtspunkt, hvor vi kan se over på en lille ø, som er fyldt med sæler og søløver. Her får vi at vide, at der lige er set hvaler på det sted, som vi lige er kørt fra, og vi kører fluks tilbage. Da Christina går ned for at lave noget middagsmad – kommer hvalerne frem, og det skal vise sig at ske endnu et par gange mens hun er væk J Et supert syn, og til sidst ender det med, at vi alle får set hvalen ude i havet.

Vi kører mod nord, da vi har ca. 250 miles af kystvej, som vi skal nå indenfor de næste dage. Vi overnatter ved endnu en statepark og hygger med bål om aftenen.

25. Juli

Næste morgen er overskyet og meget diset, hvilket er meget generelt for området. Drengene ville have været på atv-tur i de store klitter langs stranden, men det er slet ikke vejr til det – øv. Vi går en hike gennem klitterne og ned til stranden, som mest af alt minder om Fanø – diset og ca. 15 grader – igen kan vi dog tilføje, at det hele bare er lidt større, men lighederne er  der bestemt J

Vi starter dagen i Sea Lion Cave, som er verdens største klippehule med søløver. Vi tager en elevator 200 ft ned og går ud til en platform, hvor vi kan observere søløverne på afstand. Vild facinerende at se deres kamp for at ligge på de bedste klipper. Udenfor går vi ud til et udsigtspunkt, hvor søløverne ligger om sommeren og soler sig – hvilket ikke var muligt lige nu, men der lå ca. 100 alligevel.

Vi fortsætter op mod Newport, hvor vi skal spise forkost hos Mo’s – en gammel kendt restaurant med fiskeretter. Mens vi spiser fortrækker disen sig, om vi kører resten af dagen i fin solskin.

Det lykkedes os at se en hval igen og vi følger den et par miles langs vejen. Det hele starter igen med, at Christina er fraværende – øv øv men denne gang får hun dog rig mulighed for at følge hvalen og se den adskillige gange.  Undervejs ser vi Verdens kortest flod – D River på bare 120 ft – inden vi slutter dagen på en statepark ved Devils Lake. Niels kører ned på stranden for at se solnedgangen mens ungerne laver bål og hygger.

26. Juli

Vejret i dag er lidt bedre – her er ikke dis og vi kan se udover vandet. Turen op langs kysten er ikke lige, hvad vi havde forestillet os, da vi kører det meste af tiden i en skov uden udsigt udover havet L Der er masser af udsigtspunkter undervejs, som giver os nogle super smukke oplevelser, hvilket gør, at vi ikke fortryder det mindste, at vi snart har kørt hele turen op nordpå. Langs kyster er der flotte stregninger med sandstrand, store klipper i havet og masser af fyrtårn.  

 Vi går en tur i Cannon Beach, som er godt turistet og hver kvardratmeter bebygget med huse og hoteller. Vi tager også en tur i bilen på en sandstrand, men det har vi ligesom prøvet før i DK og det er ikke så interessant, som guidebogen gør det. Vi tager turen helt til toppen, og denne gang er stateparken booket og vi må tage en privat, som er langt mindre charmerende men med masser af gøjl for ungerne. Pool, pandekager om morgenen., film om aftenen og en stor legeplads. Vores unger vil dog hellere lave bål, så hvorfor betale for alt gøjlen?

Black Hills - Billeder - Bison

Mads - Regnbueørred

Endte som natmad

Fødselsdage

Vi har haft to fødselsdagsbørn i den forløbne uge. Mia fik bla. en iPod touch - så var hun glad :-)

 Christian fik en Wallmart pose - og så var hun også glad :-) Og et par andre gaver blev det også til.

Black Hills, Yellowstone og Grand Teton

7-8/7

Fed køretur ud af RMNP fra Estes Park til Loveland (vej 34). Går ned ned ned og atter ned gennem klippeslugter langs en brusende Big Thompson flod. En oplevelse i sig selv!

Vi ankommer til South Dakota efter en overnatning i Wyoming og starter i byen Hot Springs med at besøge Mammouth Site. Her har de fundet rigtigt mange knogler fra marmutter. De er faldet i en sø for ca 12.000 år siden og nu graver de så alle disse store skeletter ud. Det er en igangværende udgravning, og de har ind til nu fundet ca 65 marmutter. De fortsætter med at grave de næste mange år, for laget er endnu tykt og udgravningen foregår med spatler og pensler. De graver ca 1-2 fod ned om året og der er mindst 65 fod til bunden! En lille perle af et museum. Kan klart anbefales.

Crazy Horse – En klaphat har fundet ud af, at han vil lave en statue af indianeren Crazy Horse i klipperne (lidt som Mt. Rushmore). Kunsteren (fantasten!) har været igang i 60 (treds) år og mangler MEGET endnu. Totalt dyrt, overrated og en rigtig turistfælde (som vi faldt i). Mit råd til andre: Drop det! De eneste Crazy er turisterne, der kommer og ser på. Pigerne vil godt lige tilføje, at der er en stor indianerudstilling i forbindelse med besøget, og det er ret spændende – syns vi J

Hill City – Campingpladsen har en lille å løbende igennem sig, så lige bag teltet kan drengene fiske – det er da genialt. Den opmærksomme læser vil vide, at det går de så straks i gang med. Mads fiskede på livet løs, og bækken var fuld af fisk. De fleste små, så de skal retur igen, men en enkelt regnbureørred på ca 35 cm landes, og den ender på bålet til natmad. Mums. Mads var ikke til at hive væk fra bækken igen – tror at en rigtig lystfisker er født. (faren er nu meget glad og tilfreds).

9/7

Custer State Park ligger  midt i  et stor frodigt skov- og græsprærie område. Vi kørte ad nogle af deres flotte veje forbi bla. needlepoint, som er en klippe, hvor der er et stor hul i – samme form som hullet i en synål. Vi hikede også en )hård) tur rundt i det kuperede terræn. Så bla. en hjort gå mod os på ’vores’ sti. Den var ca 15 meter væk da den drejede fra.

Custer har mange bison, og det lykkedes os at komme ind midt i en flok på måske 500 – 1000 dyr, som langsomt græssede sig vej over prærien og over den vej, hvor vi hold parkeret. Tror vi holdt stille i måske 1½ time og bare nød synet. Der var rigtigt mange kalve sammen med deres modre. Moren ’brummede’ konstant for at holde kontaten til kalven. Der var store tyre som også brummede – men nok mere for at gøre opmærksom på hvor store og flotte, de er. De gik lige foran og bag ved bilen. Var ud for at tage et par hundrede billeder – men satte mig jævnligt ind i bilen, når de kom lidt for tæt på.

På turen rundt lykkedes det os endeligt at se de berømte ’Big horn sheep’s. Vi har forsøgt i the Rockies, men det var kun lykkedes os at se en enkelt hun. Nu kan vi endlige skrive 2 han-får på listen over smukke dyr, som vi har set på vores vej. De gik græssende lige ved siden af vejen, og gik meget hurtigt videre, da Niels stak kameraet ud mod dem.

Mt. Rushmore – de 4 præsidenter, der er hugget ud i klipperne. Eller som Mia sagde – dem, der siger ’I legoland – land’ i Billund. Det har hun nu lært er en billig kopi JEn rigtigt flot og god oplevelse. Gik en tur rundt og nød synet at dette fantastiske kunstværk. Et rigtigt ikon. Vi kunne sagtens have brugt mere tid her for at fordybe sig i historien omkring USA’s historie og præsidenter, men vi var mættet for en dag og tog glade hjem til campingpladsen og fiskene - ja.

10/7

Dagen er afsat til kørsel. Vi skal fra Black Hills til Yellowstone. Der er langt, og vi beslutter at bryde turen med to aktiviteter:

Sturgis – byen for verdens største motorcykeltræf. Afholdes i august, men vi kørte gennem byen for at ’se giraffen’. Nada – er den bedste beskrivelse. Vi bør komme 2. weekend i august når 500.000 – 750.000 MC’er er i byen. Så er der nok lidt mere gang i den!

Andet stop er Devils tower. Et granit tårn, som nok mest er kendt fra filmen ’nærkontakt af 3. grad’. Imponerende og smukt tårn. Vi gik en tur rundt om klippen og kiggede på alle de friske unge mennemsker, som hikede op mod toppen. Klippen er af størknet lava, så hele tårnet er pga. afkølingen opdelt i hexadiagonale ’stave’, hvilket er helt tydeligt at se udefra. Der er gennem årene faldet en masse stykker klippe af, som ligger rundt om tårnet, og ungerne fik sig en god klatretur undervejs. Klipperne er fantastiske at klatre rundt på, så vi forstår godt, at der var så manger hikere.

Sidst på eftermiddagen ender vi i Cody, hvor vi sætter telt op for natten. Det viser sig, at vi har nogle super dejlige naboer, som vi får en lang sludder med omkring det at rejse og bo i USA. Mia leger med deres yngste pige, så alt er super godt.

11/7

Ungerne er heldige – campingpladsen har gratis pandekager til morgenmad – mums. Vi spiser og mens Niels skyper med moster Lene, pakker vi andre det hele med og vi kører mod Yellowstone. Der er ca. 70 miles endnu. Turen ind til parken er super fed og vi nyder de flotte klipper i forskellige formationer.  Vores første indtryk af Yellowstone er dog ikke så positivt, da vi igen kan se, at de fleste af træerne er døde og hele bjergsider ligger øde hen. Vi havde forstillet os, at Yellowstone ville være Rocky Mountains gange mange og i stedet oplever vi, at der er rigtig meget skov og ikke så mange høje bjerge, som vi troede. Ikke at her ikke er smukt, vi var bare forberedt på noget andet.

Vores campingplads de næste 6 nætter ligger i Brigde Bay nær Yellowstone Lake. Vi starter med at slå teltet op og tager herefter på vores første tur rundt i parken. Yellowstone Lake er på sin højeste vandstand nogensinde, og det er nemt at se, hvordan træer står ude midt i vandet og stier er oversvømmet. Vi kører til West Thumb Geyser Basin, hvor vi ser de første gysere i fuld gang med at sprøjte vand mens hot springs’ene damper vand, som kan ses langt vær fra. Området går helt ud i søen, hvorfor nogle af geyserne også er blevet oversvømmet af smeltevand. Normalt findes der en geyser, som har det rygte, at man kan fiske ørreder i søen og så dyppe(koge) den direkte ned i en geyser bagefter, for så at spise den. Ved ikke lige, hvor lækkert det er, men det vil godt kunne lade sig gøre J

Herefter kører vi til Old Faithful, som er den store geyser i parken, som kan forudsiges. Vi er heldige og kommer 10 min før udbruddet, og det er super flot. Vi havde nok forestillet os, at den smed vand en gang, og så var det det, men den blev ved ca. 5-10 min, og det var super flot. Mere nåede vi ikke i dag, og vi kørte tilbage til teltet og fik aftensmad, som primært består af pasta med 4-5 min. kogetid, tomatsovs og så enten hakket oksekød eller pølser. Mums.

12/7

I dag er det  Mia’s føsdelsdag – hurra hurra hurra, og der blev sunget og pakket gaver ud i teltet. Hovedgaven var en Ipod-touch, og den bragte lykke. Vi vågnede til solskin, og Mia havde valgt, at vi skulle køre tilbage til Old Faithful og se de andre geysere, hvilket vi så gjorde lige fra morgenstunden. Igen nåede vi lige ind til, at den store geyser gav en opvisning med vandsprøjt og damp. Herefter fortsatte vi rundt i området og så de mange andre spændende geysere. Vi så bla. amemone geyser, som tømmes helt for vand – indenfor 7 min. fyldes den igen og sprøjter vand op i 2-3 meters højde for så igen at tømmes osv. osv. Det var lige til vores tålmodighed. Der var rigtige mange geysere, og alle havde deres særpræg og farve. Vi sluttede af ved Riverside gyser, som har valgt at have et udbrud udover en flod, som varer ca. 20 min. Og så var det, at vi fandt ud af, at andre end Mia havde fødselsdag, da en thunderstorm kom ind over, som valgte at blive hos os indtil midt på eftermiddagen. Tiden indtil da blev brugt i bilen, da det trods regntøj og paraply ikke var det værd at bevæge sig ud. Da regnen foretog sig – var vi ankommet til Mud volcano området. Hvis I spørger ungerne, så er det et ’stinkeområde’, som luger af rådne æg. Det var dog rigtig flot med mudderhuller og andre syregeysere og –hot springs.

Ifølge Mia, havde det været en dejlig dag, som hun ikke vil glemme. Måske var det fordi, at der den aften var grillede bøffer til pasta’en J

13/7

Vi havde besluttet os for at tage en rangertur kl. 7, men vi vågnede ikke før halv otte, så det lykkedes ikkeJ normalt er vi ellers oppe omkring kl. 6, da vi gerne vil ud før alle andre, og fordi der er et super dyreliv om morgenen. Vi kommer forbi rangeren, da hans show er færdig, og vi finder ud af, at det havde været så tåget, at de ikke havde kunne se nogle dyr den dag alligevel. Vi fik en snak om ulve med ham, hvilket var meget interessant.

Næste stop er det, som de selv kalder lille Grand Canyon, og vi er nok lidt skeptiske på forhånd. Vi starter med at se et super flot vandfald øverst i krateret og går en hike rundt langs den sydlige kant. En af turene er over 300 trin ned i krateret med et super view op på vandfaldet. Turen op var nok lidt hård, men så var vi i gang med at hike J Christina mente at have læst, at hiken var 1 mile, og hun blev lidt urolig, at vi efter en lang hike kunne se ud på det sted, hvor vi skulle ende, og der var laaangt endnu. Et kompromis blev, at Niels gik tilbage og hentede bilen, men resten gik videre langt hiken og så den fantsatiske udsigt, som helt klart godt kunne måle sig med Grand Canyon. Bortset fra, at dette krater var lavet at en vulkan og ikke slidtage fra en flod. Efter sydturen – kørte vi langs nordkanten og tog de udsigtspunkter, som var interessante.

Resten af dagen kørte vi ud langs de veje, hvor dyrelivet var godt repræsenteret, da vi jo gerne vil se en ulv, en bjørn og en han-elg. Så, hvor gang en flok biler er samlet med en masse folk og deres kameraer/kikkerter, så holder vi ind og snakker med dem om det, som de ser. Ofte er det elge eller ’elk’s og dem har vi ligesom set i hobetal andre steder, så vi kører videre. Vi ender helt oppe ved ’Trout lake’, hvor drengene gerne ville fiske. Niels taler med nogle af dem på p-pladsen, som har fisket og de fortæller, at der ikke er noget at fiske, men man kan se ørreden gyde langs floden, som går ud fra søen. Det var virkelig et flot syn at se alle de fisk forsøge at komme op langs små vandfald i floden. Nogle gange lykkedes det og andre gang ikke, og så må fisken på den igen. På vej tilbage til bilen får vi at vide, at mens vi var ved floden havde de set en bjørn på højen bag os. Den kommer ikke sådan lige frem, så vi kører hjemad igen. På vejen hjem får vi så endelige set en bjørn – en brun bjørn. Den går rundt ca. 100 meter fra vejen for at finde mad. Vi bliver i området ca. en time og det er facinerede at se dens søgen lige ved siden af os. Igen giver det total kaos og to rangere forsøger at få trafikken til at glide.

14/7

Vi vågner til solskin og forsøger at tage til Old Faithful igen, for at se resten af gyser-landet uden regn. Det er svært at skrive, hvor flot og imponerende – det er, men det var helt klart en oplevelse at tage de mange ture rundt de mange steder, som er gjort tilgængelige for turisterne. Det tager os hele formiddagen at køre 26 km, da der er så mange små side veje, som vi lige skal gå eller køre for at se geysere, mud holes eller hot springs. Super flot og meget imponerende. Sidst på ruten pakker Niels fiskestangen ud, og går ud i Gibbon River for at fange noget aftensmad. Det går ikke lige så godt med maden, men det var en super oplevelse af gå ......

15/7

Igen starter turen omkring kl. 6 om morgenen – vi skal rundt med nord-rundturen. Første stop er ved ’et’ forstenet træ, som var godt hegnet ind og svær at tage billede af. Herefter spotter Mads en bjørn – cirka 3 år gammel, som går lige over vejen bag os. Vi bruger lidt tid på at kigge efter bjørnen, som dog hurtigt forsvinder over en bjertop. Godt spottet – Mads. Næste stop er Mammoth Hot Springs. I dette område af parken er der ’limestone’ klipper, som gør, at der opbygges nogle meget imponerede terrasser ned over det bjerg, som hver hot spring har lavet. Den ene har et meget flot farvespil , som skal ses i virkeligheden J Der er både en køre og en gåtur – vi tager hele paletten og fortsætter til Norris Gyser basin. Her har de verdens største gyser – altså den, som ikke kan forudsiges – desværre. Steamboat hedder den, og der er nu rigelig gang i den mens vi ser der. Sidst – den var i aktion var i 2005, så vi venter ikke lige til næste gang. Norris er et område – ligeson de andre geyser områder i parken – i konstant ændring. Nye geysere kommer til mens andre går i bero. Igen en fed oplevelse at se så megen aktivitet fra jordbunden.

Inden turen går hjem – skal fisketangen lige svinges igen igen – der er fundet et stykke dejligt vand med en parkeringsplads til Mia og jeg, som ikke har alt for mange myg, sol og derfor gider vi vente J

16/7
Hip Hurra igen igen – denne gang har Christina fødselsdag og vi har fået lov at sove længe. Halv 7 vågner vi dog – synger og pakker gaver ud. Herefter lægger vi os til at sove igen i solens varme ind i teltet og står først op midt på formiddagen. Tror kroppen har brug for det efter de sidste 5 dage med hikes hele dagen. Første tur går til Lewis Lake, som desværre ikke viser sig som en godt fiske/opholdsted for formiddagen. Søen er flot, men den er mest tilgængelig med båd eller kajak, og det har vi ikke lige på taget J Solen skinner og vi tager turen rundt til nogle af de hot springs, som vi tidligere har set. Vi tager ofte rundt om morgenen, hvor der er meget dis og damp, og vi vil se, hvordan de ser ud i solskin. Første stop er Black Sand Basin, og det viser sig, at være et godt initiv, da de forskillige pools viser sig meget mere fotogene i solskin uden alt for megen damp. Vi tager videre til Saphire Spring, Grand Prismatic Spring og ikke mindst laver vi et scoop, da vi vælger at tage Firehole Lake Drive endnu en gang. Sidst var i totel regnvejr og vi gad ikke gå ud hvert sted. Her er en Spring, hvor det ser ud som om, at nogen står med en lommelygte nede i vandet – det er vildt fedt at se på. Vi kører til Great Fountain Geyser, og her er fyldt med biler – det viser sig, at lige som vi kommer – er geyseren sat til at give et udbrud. Der går 10-14 timer mellem hvert udbrud, og vi stiller os op og kigger. Det er vildt fedt. Der var et par udbrud, som gik over 30 meter – resten lå op 10-12 meter. Den bliver ved i omkring en time og vi bliver kun i ca. 15 min. Super flot og super heldigt. Herefter går turen hjemad – dagen lakker mod enden og der er lige 1½ time i bil til campingpladsen. Ungerne får deres junior ranger medalje, som de har fortjent efter at have udfyldt opgaverne i den avis, som vi fik i starten.

Ved teltet er Christina heldig – der er buffalo kød til pasten. Sidste aften i teltet nærmer sig, og vi gør klar til endnu en tidlig afgang mod Grand Teton i morgen.

17/7

Vi er på vej ud af Yellowstone tidligt om morgenen, så vi ser en del elk’s og dådyr på vores vej. Det er her, at vi nemt kan bekræfte, at vi er lidt fyldt-med-indtryk lige nu. Ungerne gider ikke en gang kigge, selvom der står 2 store han dådyr med deres store gevir og spiser i sollyset. De har set rigeligt. Vi joker med det og også med alle de ’sten’ og ’træ-dyr’ som vi har set de sidste dage. En stenbjørn er, når vi tror, at vi har set en bjørn, og så er det bare en sten. Det var en ranger i Rocky Mountains, som introducerede og for begreberne.

Efter 1½ time er vi i Grand Teton, og hvor er her igen smukt. Bjergene er så flotte og ifølge Niels totalt fotogene, at det kræver rigtig mange stop. Der er masser af sne på toppen, og en anden turist fortalte, at der for bare en måned siden ar sne på hele bjerget, og det er lidt vildt. Vi tager en køretur igennem parken med de stop, som anbefales undervejs. Vi er helt sikre på, at det ikke er sidste gang, at vi er her i parken. Bjergene er lidt, som Bjur Al Arab i Dubai – så smukke, at vi kan sidde og kigge hele dagen uden at blive træt af synet.

Eftersom familien er lidt mættet beslutter vi os for at tage to overnatninger i Idaho Falls og restituere lidt. Ned af bjergene, hvor der er lidt varme om natten – en pool at bade i og nogle restauranter, som ikke kun sælger pasta til aftensmad. Det bliver dejligt og vi glæder os. Der er 32 grader, da vi ankommer og poolen kalder på os. Vi tager dog lige et bad inden poolen – vi kan ikke tillade os at kaste 4 beskidte kroppe efter 6 nætters camping ned, hvor andre bader. Imens kører vaskemaskinen på højtryk for at vaske de værste dufte ud af tøjet, så vi kan fortsætte vores hiking og eventyr i USA.

18/7

Ja – Idaho Falls er lidt af en bondeby trods sine 50.000 indbyggere. Vi bruger dagen på at planlægge de næste dage, shoppe lidt og handle mere pasta til endnu flere campingnætter J Mia har fået en varmere sovepose, så hun ikke fryser om natten. Det betyder, at hun faktisk glæder sig til at campere igen. Mest af alt har Mia dog glædet sig til at få hendes Ipod sat op med musik og billeder, så hun kan lege med den i bilen. Det var ikke lige muligt i Yellowstone, hvor vi skulle køre hen til et bestemt sted, hvis vi bare skulle ringe. Det var meget vigtigt for parken, at der ikke var internet og telefon – vi skulle nyde naturen fuldt ud.

Rocky Mountain National Park - Billeder

Coyote hvalp

Elk flok

Mule deer

Elk - han med flot gevir lige i vejsiden!

Lidt sne ligger endnu.

Elk flok

Han Elk i fuld galop

En stolt junior ranger

Vores camping lejer i Rocky Mountains National Park

Solopgang med Elk

Sø med rigtigt nice view.

Men en hård hike derop når nu der ligger 2 meter sne på stien. Vi er i Juli måned!

Billeder Colorado - Fiskeri

Små er de - men omgivelserne helt i top.

Bækken er iskold smeltevand, Og jeg står i almindelige bukser!

 Vandet er mange steder krystalt klart, så det er svært at få dem til at bide. De går op til spinneren men tager den ikke.

Colorado - Breckenridge + Rocky Mountains National Park

3. Juli
Egentlig havde vi troet, at Breckenridge var en lille skiby, som lå død om sommeren. Det skulle vise sig, at det er en STOR skiby, som bestemt ikke ligger øde hen om sommeren. Her i området cykler folk rundt på livet løs, fisker i floderne, rafter og hiker i den smukke natur. På grund af en store mængde af smeltevand er det lidt svært med raftingen, da vandløbene er rimelig kraftige og derfor svært tilgængelige. De, som ikke er aktive udenfor byen kan sagtens shoppe et par dage i byen. Her om vinteren er der gode priser på skitøjet fra i vinters – ski og støvler inklusiv. Igen ærgeligt, at kufferten er mere en fuld L Byen har også sit eget mikrobryggeri, og det gør jo ingen skade, at kunne sidde i solskin på deres terrasse og nyde aftensmaden med en friskbrygget øl. Vi vil i hvert fald mene, at vi er godt udrustet til endnu et besøg i Brickenridge en vinterdag med ski.

Vail ligger en god halv times kørsel væk, og vi er blevet alt for nysgerrige på vinterstederne til at ikke at lave et besøg her også. Der er lidt trafikkaos, da vi ankommer, men det har Vail løst med gratis parkering, gratis bus og gratis info-medarbejdere rundt i byen. Der er sommerferie og farmers market, så byen er fyldt med glade mennesker. Vores første indtryk er meget positivt. Byen er super lækker, husene er smukt lavet i ægte tyrolerstil. Vail er en lang skiby med to ’centrumer’ fyldt med butikker og restauranter. Der er masser af træer, en brusende flod gennem byen og en masse ’happenings’ rundt i byen, som bare gør den endnu mere facinerende som skiby. Ski terrænet er let tilgængeligt fra byen og der ser ligeså supert ud en sommerdag, som vi havde forestillet os det en vinterdag.

På vejen tilbage til hotellet ville drengene gerne prøve deres held i fiskeriet igen. På vej mod Vail havde vil set en dejlig sø – Officers Gulch – hvor vi gør holdt.  Den første ørred i Colorado landes. En lille Brook Trout. Vi fik lidt hjælp af en lokal. Han så min mepps 2 og sage at den ikke duede. Jeg fik en af hans spinnere (panter i gul og meget lille). Få kast senere var der fisk J

4.-7. Juli

Rocky Mountains Nationalpark er en af USA mest berømte og besøgte national parker (3 millioner besøgende hvert år). Vi har valgt at tage 3 overnatninger på  camping inde i parken. Formålet er, at komme tæt på dyrelivet og få ’hiket’ nogle gode ture. Det er en campingplads med ca. 250 pladser, hvilket ikke var til at mærke, da den var så stor, med skov og klipper, at du næsten ikke opdagede, at du havde en nabo.  Super godt lavet – der manglede måske lige et varmt bad J

Dyrelivet er utroligt, når vi kører rundt, og vi ser utroligt mange forskellige dyr. De er temmelige tamme (men stadigvæk vilde), og så længe man bliver på stier og veje, så kommer de meget tæt på. Bla. stod der en Elk i vejsiden med KÆMPE givir. Vi køret forbi og havde vi ragt armen ud af vinduet, så kunne vi have klappet den! Vi har set så mange forskellige dyr for at nævne nogel af disse: Egern (5 forskellige slags), Cayote (en slags ræv), Elk (stort krondyr – 6 takker), Mouse (elge), Mule Deer (en slags rådyr), Kaniner, kollibrier, mange andre fugle i forskellige farver, Bighorn sheep (får med store horn), Marmot, Spætte (hakkede liger over vores hoveder), forskellige slags slanger og ild fluer.

Det mest fantastike er, at selvom mange af stierne er fulde af mennesker, er det stadigvæk muligt at se dyr. 

Vi valgte at stå op med solen og nyde naturen om morgenen, før alle de andre kommer ud af soveposerne – det er utroligt fedt at være den første på en hike om morgenen, og når vi kommer tilbage så holder der måske 30 biler på hikens parkeringsplads.

Første dag ankom vi om eftermiddagen, og kørte lidt rundt og tog et par små gåture omkring nogle at de små søer.

Anden dag stod vi tidligt op og gik til Cub Lake (ca 4,6 mile). En dejligtur gennem ådal (sump) og så et par hundrede højdemeter op til søen. Søen var fyldt med åkanner i blomst og bjergene spejlede sig i det klare vand. Drenge ville gerne fiske og pigerne på ridetur, så eftermidddagen blev delt op i to grupper. Pigerne havde en dejlig 2 timers-tur rundt i lavlandet, hvor guiderne fortalte om parken mens vi nød at se det hele lidt fra en anden højde. Vi vil dog godt begge indrømme, at vi var lidt ømme bagi dagen efter.

3. dag stod vi igen tidligt op kørte med Trial Ridge Road. Her kommer vi over trægrænsen op i tundraen – her befinder hovedparken af dyrerne sig. Bla. en hord af Elk på ca. 50 dyr. Vi så også elge, da vi kom længere ned og ådalen blev til sump igen. Egentlig havde vi planlagt at ville hike en tur på tundraen, men med sne overalt, 8 grader og en kold vind – blev vi enige om, at det nok var bedre at hike længere nede. Hmm vi skulle ret langt ned igen før end der ikke var sne overalt – og så var lavlandet fyldt med vand fra sneen, så vi ikke kunne gå rundt på skier og græsenge. Det var lidt vildt. Vi nåede helt ud af parken med syd, da drengene gerne ville fiske i en af de store søer lige udenfor parken. Det var et meget smukt område med sø, bjerge og solskin – et rigtigt turiststed. På vejen tilbage af Trial Ridge Road kunne vi igen konstatere, at der var alt for mange folk på vejene, og vi kunne glæde os over, at vi igen var stået op i rette tid. Resten af dagen tis-øs-regnede det lige indtil vi skulle lave aftensmad, så skinnede solen igen. Resten  af aftenen fortsatte det med at regne mens vi hyggede i teltet.

Efter en dejlig køretur og ingen hike i går - stod vi igen tidligt op på 4. dagen og hikede op til 3 søer (Nymph, Dream, Hatikai). Udsigten er noget af det flotteste jeg nogensinde har set. Blanke søer, skov, høje bjergtinder med sne, blå himmel, krystal klart vand – fedt fedt fedt. Den sidste del af turen var ret krævende, da der flere steder lå op til 2 meter høje snedriver på stien – så lidt omveje og sneklatring var nødvendigt. Til gengæld var vi de eneste, der tog denne tur den formiddag (dumme Dänen)!

Begge børn deltog i Junior Ranger programmet, og fik udfyldt hele bogen, og kan nu kalde sig Rocky Mountain National Park Junior Ranger! Det er 3. park, hvor de deltager. Og det giver en masse spændende stof omkring parkerne og dets dyreliv. Arbejdsbogen bugner med natur/teknik og engelskundervisning.

Fiskeriet - Åerne er utrolige tiltalende, og det trækker i armen for at fiske. Vi har gjort et hæderligt forsøg og har også fanget en del fisk. Bla. Regnbueørreder, Brook trout, Brown trout (bækørred) – desværre er de alle små – mindre end 25 cm. Der er rigtigt meget smeltevand i øjeblikket, da vinteren har været lang og med meget sne. Der liger stadigvæk meget sne, der smelter. Vandet i åerne er iskoldt og meget klart. Det giver en stor udfordring, for fisken ser dig før du kan komme på kasthold. Åerne er som regel meget smalle og med mange træer – det giver mange fejlkast. Der er for mange mennesker i parken til at det er muligt at fange store fisk – tror man er nødt til at hike langt op i ’ingenmandsland, for at finde godt fiskeri.

Jeg har ikke vaders med, så når vi vader, er det i neopresvømmesko – det er squ koldt. Vandet er kun få grader varmt (der ligger stadigvæk is/sne i nogle af søerne), så der prikker godt i fødderne!

Hastighedsgrænser

Når vi kører rundt i parkerne, så foregår det i lav hastighed – dem, der kender mig, vil dårligt kunne tro så langsomt jeg kører, og trækker ofte til siden for at give plads til autocampere og andre ’hurtige’. Og skæbne ville det, at vi var nede i en by efter proviant, så kørte jeg faktisk for hurtigt, og blev nuppet af politiet. Jeg kørte 41 miles, og da jeg blev stoppet så, spurgte ’Bent Betjent’  om jeg vidste, hvor hurtigt jeg må kørere, og svaret var 35 miles – City Limit speed. Desværre så måtte jeg kun kører 25 på denne vej. Efter længere tid kom han tilbage, og ønskede mig godt tur – bare jeg fremover husker hastighedsgrænserne. Flink fyr! Pyha.

Gennerelt set, så kører amerikanerne utroligt pænt. Der bliver givet plads, de kører ikke for stærkt (måske +10 miles), men ingen ræser afsted. De holder afstand. Alt i alt meget nemt at kører rundt. Eneste unode er, at de på motorvejen konstant kører  i venstre bane (ja meget værre end i DK) – til gengæld så kører alle bare højre om. Ved ikke om det er tilladt, men skik følge eller land fly.

Død træer

Store områder af skoven er død. Der er rigtigt mange pine wood træer, der er døde eller tæt på at dø. Årsagen er en lille bille som borer sig ind i træet og æder det indefra. Billen har altid været tilstede, men pga. de sidste mange års milde vintre, så dør den ikke. Det betyder at store skovområder er grå af døde træer – lidt trist at se på, og en katastrofe for de kæmpe skovområder som Rocky Mountains netop er så kendt for.

Billeder: Colorado

Mt. Evans - Der ligger lidt sne endnu fra vinteren

 Marmott på Mt. Evans

 Niels på toppen af Mt. Evans (Man kan heldigvis ikke se jeg puster og stønner :-)

 Vores bil - Toyota Sienna i guld

 Mads på jagt efter billeder af fisk - Mt. Evans

 Mia er nu en rigtig cowgirl

 Frokost efter en god hike

Billeder: Sand Dunes & Royal Gorge

26/6

Great Sand Dunes National Park and Preserve: Verdens højeste sandkasse - Kitterne er ca 250 meter høje over terræn. Sandet kommer fra errosion af bjeregne i området og er blæst sammen i et hjørne af en  kæmpe dal. Sandet er er lidt rødligt/mørkt og bliver brændvarmt at gå på. Vi besluttede at gå til toppen. Pyha en hård tur – ikke særlig lang 1,5 miles og med 250 højdemeter, burde det være en let sag. MEN i løs sukkersand, i 2500 meters højde og i brændende sol, så skal der rigtigt meget vand og en del pauser til. Det var kun Mads og Niels der nåede toppen. Lige så hård opturen var, lige så fedt var nedløbet – vi hoppede og løb ned af de stejle klitter (ca 45 graders hældning). Det var fun!

På vej mod Denver besøgte vi Royal Gorge Bridge – verdens højeste hængebro. Lavet for ca 100 år siden til togets udbredelse i det vestlige USA. Vi troede, at der ’bare’ var en bro, men næ nej – det var rent tivoli med guldvask, masser af dyr i et minizoo, cowboyland, kabelbaner osv. Vi slendrede lidt rundt, men havde ikke rigtigt energi og lydt til det helt store (vi ankom kl 16). Broen er OK, men ikke noget, der skal køres langt efter. Vi var egentlig lidt forundrede over, at det var tilladt at gå over broen. Den slingrede helt vildt (Hvem husker ikke Tacoma Bridge!) og, det var sin sag ikke at bliver søsyg på vejen over. Derudover var den bygget i træsvælder, hvor der steder var over 6 cm hul lige direkte ned mod floden langt nedenunder. Mads og Niels tog også en tur ned i dalen med et stejlt tog.

27/7
Denver – Efter vores ugelange nationalpark tour-de-force tager vi et par slappe-a- dage i Denver. Denver by ligger fedt – lige for foden af Rocky Mountains, så man kan se de sneklædte bjerge i baggrunden. Vejret er godt det meste af tiden. Hver eftermiddag omkring kl 3-4 kommer der skyer ned fra bjergene – ofte med torden. Vi var ikke i tvivl den dag, hvor vi mødte en tordensky. Det starter med at blæse helt vildt, og vi kan se de mørke skyer komme nærmere, og så er det om at finde ly J

Bilbytning igen. Så udløb vores første lejeaftale med Hertz, og vi byttede vores Dodge ud med en Toyota Sienna (igen) Mads var trist over, at skulle tage afsked med Dodgen, men da Toyotaen var FCK- guldfarvet, så var det ikke så slemt. Vi får kørt mange km i den første bil 4200 miles og i 4270 i den anden bil i første lejemål. Dvs ca 11.000 km fra Florida til Denver på 1½ måned. Så omkostninger ved at leje en bil er ca 2 kr per km incl. bensin. Det er helt fint i betragtning af, at vi har en minivan og at de altid er nye. Det er væsentligt lavere end min Audi derhjemme – måske jeg bare skulle leje hos Hertz? PS: Nej Niels, det er ikke længere din Audi – du har solgt den J

Vi brugte 2 dage i Denver downtown, og det er en meget tiltalende by. Øgenavnet er ’mile high’, da byen ligger en mile over havniveau. Centrum er er meget tiltalende og flot – rent og ordentligt og ikke lige så nusset som de fleste andre byer i USA. De har lukket ca 1 mile af hovedgaden af til ’ The Mall’. Dvs. butikker på begge sider og gratis el-busser der kører i pendulfart frem og tilbage med 1 minut interval. Super service J Denver vil rigtig gerne være en kunst-by, og der er rig muighed for at besøge diverse musser og udstillinger plus at hvert byggeri med respekt for sig selv har en stor statue stående foran bygningen. Vi er ikke så kulturelle, men gik en tur rundt og kiggede på skulpturene og de sjove bygninger, som findes i downtown. Bla. er der en mini-kopi af Capitol Hill i Washington dc lavet i grå-granit. På trappen op til indgangen er der på trin nr. 15 en markering af, at man lige her står 1 mile over havoverfladen.

Colordao er hovedstaden for håndbryggerier i USA – især omkring Denver er der rigtigt mange. Vi har gjort et hæderligt forsøg i at besøge dem alle, men er fejlet i forsøget. Sjovt var det nu ;-) Listen er lang, og vi fortsætter bare hvor vi slap næste gang, vi kommer forbi.

Midt igennem byen løber en flod – og har er lavet en lille opstemning, så man kan rafte – ikke vildt, men OK. Der er også fyldt sand på, så man kan relaxe og bade. Det var en underlig oplevelse lige at have spist på bryggeri i byens downtown, og så gå ned for enden af gaden, hvor folk bader og hygger sig ved floden. Vi tog selv badetøj med på anden dagen og fik en dukkert – altså ikke Christina, da det var lige lidt for koldt til hende. Hun gik en tur i byens fedeste outdoor-butik lige ved siden af floden – Rei. Herefter nåede vi lige at løbe ind i bilen inden en tordensky brød løs og regnen silede ned. Det tager ikke så lang tid med sådan en tordensky – og så skinner solen igen.

30/6

Lige udenfor byen ligger Red Rock amfiteater, som er Denver’s førende udendørs koncertsted bygget ind mellem de flotteste store røde klipper. Vi startede med en hike rundt blandt klipperne og det var virkelig smukt. Niels har købt nyt kamera med ekstra zoom, så gåturen blev lidt forlænget, da der lige skulle tages 4-5 forskellige billeder af hver ting, så han kunne lære kameraet at kende. Bagefter gik vi en tur rundt i amfiteateret og nød det fede sted – der var desværre ikke noget på programmet, mens vi var der.  Det må blive næste gang.

Niels foreslog et besøg i Boulder, som skulle være en rigtig fed by lige udenfor Denver. Det viste sig at være en rigtig dejligt by og til en anden gang vil vi overveje at bo der og køre ind til Denver – ca. 25 min. Det viste sig også at være endnu en mikrobryggeri-by, og vi fandt endnu et supert sted til frokost, med dejlig mad og fristkt brygget øl.

Ja, vi blev nok lidt bidt af Rodeo i Texas, så vi tog lige et smut forbi Greeley, som reklamerede med Pro Rodeo. Her fik vi lært, at det staves/udtales ”Row-Dee-Oww”. Arrangementet varede en uge og finalerne var 4. juli, så det var de indledende runder, som vi så. Det var super fint at se et virkeligt professionelt arrangement. Vi blev lidt svedt, da vi så programmet, og troede, at det først sluttede omkring midnat. Der var både rodeo på hest uden sadel, på hest med sadel og sidst på tyr. Der var fangst af kalv med lasso og fangst og binding af kalv med lasso alene og med partner. Derudover var der mellem hver forskellig rodeo lokale indslag af forskellig kvalitet. Inden selve rodeoen havde vi set en masse unger mellem 3-7 år, som konkurrede om at blive siddende længst på et får. De 10 bedste skulle så dyste igen under rodeoen. Det ser altså vildt ud, når en lille unge ligger på et får, som pisker ned midt i et station. Enkelte klarede hele turen – resten blev smidt af undervejs. Vildt at de turde. Aftenen bød også på turens første regnbyge, som forsatte hele aftenen og natten. Godt vi havde regntøj i bilen, for det var for første gang virkelig koldt at sidde stille de 2 timer midt i en kold blæst. Trods vejret havde vi endnu en gang en fantastisk oplevelse med Rodeo, og det er igen ikke sidste gang, at vi besøger sådan en arena.

1/6

I dag er det tid til at sige farvel til Denver og goddag til Rocky Mountains. Taskerne med tøj er blevet fyldt med varmt tøj, da vi ikke rigtig ved, hvad højden byder på af vejr. Første stop er Mt. Evans – nordamerikas højest beliggende asfalterede vej 14.264 feet (ca 4.300 meter). Christina havde forberedt sig med med god søvn, mad, drikke og hovedpinepiller, og håbede, at hun kunne klare højden. Det gik super fint for hende, og det blev Mia, som måtte give op undervejs. Første stop på vej op de sidste 14 miles var ved meterhøj sne langs vejen. Udsigten på hele turen var ubeskrivelig flot og vi så bjerggeder, marmotte’er, fisk i søerne og en masse smukke blomster i den ellers meget golde jord. Meget imponerende var der rigtig mange, som tog turen op på cykel, og vi kunne forstå, at det var et mål, som der var arbejdet frem mod igennem længere tid. Niels og Mads vandrede de sidste meter op på toppen af bjerget og fik en masse smukke billeder med ned. Alle var klart påvirket af højde i mere eller mindre grad, men det var en fed oplevelse i alt. 4 miles nede var der en stor sø, hvor vi gjorde holdt. Søen var helt fyldt med isflager og der var masser af sne rundtomkring. På turen derop lagde vi mærke til, at rigtig mange grantræer var gået ud, og vi kan se, at det fortsætter i resten af området. Vi kender dog ikke årsagen, men det ser rigtig sørgeligt ud. Flere steder er de i gang med at fjerne de dødetræer, og store områder ligger derfor øde hen.

Vores nye hjem de næste 4 dage er Breckenridge, som ligger i  9600 feet. Vi havde forventet en lille bjergby, men det viser sig at være en stor skiby med masser af liv selv om sommeren. Vi har booket et hotel oppe i højde, og når vi vågner og kigger ud af vinduet er det på sneklædte bjerge – fedt. I år havde de sne til slutningen af maj, og det er usædvanligt. De fik 12 m sne mod 7 m normalt. Sidste sne faldt for 14 dage siden. Nu har solen taget over, og der er ca. 25 grader om dagen. Vi havde planlagt at bruge stedet som base for det, som vi skal se. Der er dog rigtligt at lave lige her, så vi får se, hvad i morgen byder J Vi skal lige have Mia helt frisk igen efter turen i højden.