Familen Michaelsen på Tur

De sidste feriedage..

2011-09-02T06:13:00.001+02:00

23. + 24. aug
Vinden igen lagt sig, og drengene er stået op kl 6 for at fiske fra kysten ved campingpladsen. Efter morgenmaden kører vi til Campbell River for at fiske pinks – mens pigerne forsøger at få tiden til at gå i området. Aftensmaden består heldigvis af friske fisk hver aften, som vi griller sammen med majs og andre grøntsager. Efter aftensmaden prøver drengene lykken igen ved kysten. Det var vist alt, hvad der er sket de to dage.

Mia har fundet nogle rigtig gode legekammerater, så vi ser hende en gang imelllem, når hun lige suser forbi teltet og siger hej. Dejligt for hende. De er ude og spille minigolf sammen og griller pølser over bål om aftenen. Hun har nydt dagene her på Salmon Point.

25. aug.
Teltet pakkes ned – Mia siger farvel til vennerne og vi tager lige forbi Campbell River for at fange aftensmaden ;-) Pigerne tager på neglebar og får den flotteste negellak på, så de er klar til den sidste uge på øen. Efter frokosten kører vi mod Pacific Rim på vestkysten af øen. Vi tager en overnatning på en meget lille campingplads helt ned til en dejlig bugt med sandstrand. Vi griller fisk på stranden – og drengene skal selvfølgelig lige forsøge sig med lidt fiskeri på klipperne ned i bølgerne. Vores telt står i regnskoven, så selvom solen skinner er alt træ vådt og det kræver nogle dygtige bålfolk for at holde gang i bålet.

26. aug.
Vi står op til en tyk tåge og håber, at solen får magten senere på dagen. Vi tager ind i nationalparken trods tågen, da vi skal hike i regnskoven. Der er ikke så mange gåture i parken og de er alle på omkring 1 km, så Niels kan sagtens følge med trods en blå ankel. Vi starter med at stoppe ved næste bugt, hvor der igen ligger en masse drivtømmer langs stranden. Mia bliver helt vild og kan næsten ikke finde ud af, hvordan hun skal starte en leg med alt det træ og vil helst blive resten af dagen. Vi andre går mere rundt og prøver at finde en løsning på, hvordan vi får noget af det med hjem som kunst. Sigtbarheden ændrer sig til vores fordel ved næste strand – Combers Beach, hvor vi kan se ud til nogle store klipper med søløver. Da vi kommer til gåturene i regnskoven er den ene trail lukket pga. stormvejr i foråret. Super ærgeligt, og vi skynder os over til den anden. Der er nogle flotte gamle ceder-træer og alt er fyldt med mos pga. fugtigheden. Der er et meget lille vandløb med nogle små laks, og det er svært at forestille sig, at det lille vandløb er gydested for fiskene senere på året.

Vi kører mod Tofino og lige inden byen finder vi endnu en campingplads med teltplads helt ned til stranden. Vi tager en overnatning og hygger med lektielæsning og grillet laks igen igen. Vi besøger også Tofino og får set lidt at den smukke natur, som er i området. Der er rigtig mange små-øer fyldt med træer – enkelte huse og så ellers masser af vand. Langs kysten er der flotte klipper og store bølger. Drengene vil rigtig gerne fiske – prisniveauet er dog lidt højt på alle aktiviter, og vi prøver lykken på sydøen i stedet for.

27. aug
Vi kører sydpå mod byen Snooke. Undervejs går vi en tur i en af de gamle skove på midtøen. Her er træerne over 800 år gamle, 76 m høje og her en omkreds på 9 m. Det er en flot lille tur, som bryder den 3 timer lange køretur. Det er nogle gange svært at forstå, at vi opholder os på en ø med de afstande J Til frokost stopper vi i Duncan, som er kendt for sine totempæle rundt i byen. Der er også farmers marked, så vi starter lige med at få fyldt maverne med økologisk brød, kager, en float til Mads og nogle nødder vendt i chokolade – ummm. Der er megen landbrug i området, og derfor er er fyldt med økologiske landmænd til markedet. Bagefter går vi turen gennem byen og ser en masse flotte (syns pigerne i hvert fald) totempæle i alle mulige farver og former. Det var en flot tur.

Næste stop er en blåbærplantage, som har specialiceret sig i at lave vin på bær. Vi prøvesmager vin lavet på blåbær, tajbær og hindbær. Ikke så sødt, som vi havde forestillet os. Vi køber en dessertflaske med blåbær og vil smage videre i teltet senere. Vi tager også forbi en landmand, som laver cider af æbler. Vi smager en 20% vin – som er meget alkohol-agtig og en vin med 14%, som er meget tør – rigtig meget tør. Vi ’nøjes’ med 2 slags cider og en stor æblejuice. Juicen holdt ikke så længe, da den var super duper. Den første cider var lagret på egetræsfade og ikke lige vores smag. Vi glæder os dog til den næste.

Det er lørdag, og da alle canadier camperer i weekenden, så er alle de offentlige parker fyldt. Vi finder dog et sted til teltet i Pedder Bay ned til en marina, og det bliver vores sidste overnatning i teltet. Næste stop er Victoria, hvor vi har valgt at bo i midtbyen på hotel.
Igen fisk til aftensmad i dag- underligt, og så er det jo godt, at vi kan få pasta med kødsovs igen igen.

28. aug.
Vi kører mod Snooke og er ret overrasket over, hvordan tågen ligger ind over byen. På campingpladsen var der varmt og fuld sol. Snooke er en lille by, hvorfra det tilfældigvis også er godt og fiske. Vi finder Otter Piont og trods skyerne går vi ud på klipperne og hygger, mens drengene fisker. Der er rigtig mange fine huse ud mod vandet heromkring, og USA ligger lige 30 km over vandet. Vi kan se Olympic Nationalpark herfra. Egentlig havde vi besluttet at besøge en park efterfølgende, hvor der skulle være nogle pool’s i klipperne langs Snook River – meeen det er søndag og vi kommer alt for sent til en parkeringsplads. I stedet beslutter vi at tage ind til vores hotel i Victoria.

Vi har booket hotel i downtown og bor tilfældigvis lige overfor byens store shoppingcenter J Dejligt at kunne gå rundt til alle seværdigheder, resturanter og havnen, hvor vi starter vores gå-tur rundt i byen. Aftensmaden bliver indtaget på et af byens brewpub’s. Det er en super dejlig by – slet ikke så kedelig som alle de andre byer på øen. Her er masser af hygge og dejlige butikker/caféer overalt.

Drengene får booket endnu en fisketur med guide – og pigerne besked på at lave noget af det, som drengene alligevel ikke gider = museumsbesøg. Vi glæder os til at kunne gå på museum i fred og ro indtil vi er færdige med at kigge og ikke indtil vi er trætte af at høre Niels’s brok.

29. aug.
Drengene tager af sted kl. 5, så Mia sover helt til halv 10 – jubii. Vi besøger at gammel te-hus fra 1894, og får morgenmad. Det var vildt hyggeligt – og her kan man købe en kande kvalitets-te for kr. 10,- Bagefter til vi ned på byens museum for at kigge på Britisk Columbia’s historie. Der er en masse om indianerne og tiden frem til nu samt en masse om dyrelivet i landsdelen. Vi nyder at kunne studere de flotte totempæle i den tid, som det nu tager – der står bla. en, som er over 500 år gammel – virkelig flot. Resten af dagen går vi i butikker og kigger igen lige så lang tid, som det nu en gang tager uden at drengene går efter os og sukker – uh vi nyder det.

Vi mødes halv 5 med drengene og tager ned i en park for at grill noget af dagens fangst. Det blæser en del op om aftenen, så det er vigtigt at finde lidt læ. I parken er der også en legeplads, hvor ungerne kan lege mens maden laves.

En dejlig dag for alle.

30. aug.
En hyggedag, hvor Mia får købe et par små gaver med hjem til veninderne. Vi kører en tur op langs østkysten her i Victoria og nyder et par timer på stranden. Det er super fedt med alt det drivtømmer, som ligger overalt. Selvom det blæser lidt, så kan vi lige samle lidt træ og lave læ. Vi finder områdets WalMart – som viser sig at være helt ny og kæmpe mega stor. Det bliver vores sidste besøg i den butik, hvor vi nok har handlet mest de sidste mange måneder – snøft. Køber lidt tilbehør til dagens laks, som vi griller i parken igen igen. I dag finder ungerne nogle venner fra Sydafrika, som de leger ta-fat med inden turen går hjem på hotellet til lektie, bad og pakning. Turen går til Vancouver i morgen. Dagen, hvor vi skal se, hvormeget baggage vi egentlig har – nærmer sig, og det bliver lidt af en opgave.

31. aug
Sejlturen ud fra Victoria er super flot. Vi sejler mellem en masse øer, og kan kigge ind på de mange flotte huse, som ligger helt ud til vandet med egen bådbro. Inden vi finder frem til vores sidste hotel ved English Bay – nyder vi en frokost med udsigt over Vancouver Downtown fra nordbyen. Hotellet er præcis som forventet med havudsigt og en dejlig balkon. Da vi ikke må grille på stranden, beslutter vi at nyde de to sidste selvfangede lakesider på balkonen. Vi bor øverst og håber ikke, at vi får klager. Inden længe sidder vi og nyder frisk grillet laks med pasta – med grill og trangia på balkonen.

Resten af dagen bruger vi på at få pakket ud, smidt ud, ryddet op og pakket ned igen. Niels har allerede forlængst købt og fyldt en taske med fiskegrej, så vores ½ tons happengut skal konverteres ned i 5 kuffertere a 23 kg hver! Til stuepigen stiller vi vores ’madkasse’ med indhold, grill, køleboks og en fiskestang. Vi fanger hende næste morgen og viser hende tingene – alt er væk og det er jo dejligt, at hun kan bruge noget, som vi ellers havde smidt ud.

1. sep
Ja – hvem havde ikke gættet det – Drengene tager tilbage til Hope for at fiske, og pigerne tager ind til en ny negledame – det er på tide at få kigget på tæerne også  Mens vi sidder og nyder vores behandling, bliver vi lige enige om, at en ny manicure også er tiltrængt. Det har slidt hårdt at være på camping samt grave i sten og sand på stranden.

Vi mødes på hotellet med drengene om eftermiddagen, da vi skal på stranden. Desværre er vejret ikke med os – det er overskyet og har faktisk regnet lidt om eftermiddagen, og vi bruger tiden på pakke færdig i stedet for. I receptionen låner vi en badevægt, så vi kan pakke til max.

Om aftenen nyder vi en smuk solnedgang på stranden, og ungerne får der sidste ferieis.

2. sep
Bilen skal afleveres inden kl. 9 og vores fly har afgang kl. 12.15 mod Düsseldorf og så videre til Hamburg.

3. sep
Vi ankommer lørdag tidlig morgen og flyver videre til Hamburg, hvorfra vi tager toget til Niebüll. I Niebüll bliver vi hentet af Søren og hans store bil, som sagtens har plads til alle vore kufferter – håber vi :-)

Sidste fisketur - Fraser River - Sockeye

2011-09-02T01:29:00.000+02:00

Så er vores tur jo snart slut, men en enkelt tur til Fraser River blev der tid til. Desværre er der åbnet for kommercielt fiskeri efter Sockeyes. Det betyder at opgangen er reduceret med 90% og der går jo ud over fangsterne. Så dagen i dag gav en enkelt sockeye, som så til gengæld var pænt stor. 6 kg tror jeg. Der blev derudover også fanget en del store springs på 10-15 kg. En fejlkroget stør kom også på land.

Vancouver Island - Sooke - Laksefiskeri

2011-08-30T01:51:00.002+02:00

I dag den 29/8 så var det tid til lidt laksefiskeri fra båd. I går stod vi og fiskede fra Otter Point og kunne se ud på en masse trollingbåde. Det så spændende ud og det ville vi også prøve, så derfor blev en lokal guide med trollingbåd booket. Nu skulle der fanme fanges store laks - og det fik vi !

Dagen starede med 3 hurtige hug som desværre alle blev tabt (modhageløsekroge!). Den første fisk på land stod Mads for - 19 pund solid sølv (Chinook). Ikke dårligt af en nybegynder ;-)

Nu måtte farmand så vise sønnik hvordan laks skulle fanges. En ny Chinook også på 19 pund (men dog væsentligt større - faren mener helt bestemt den er både længere og tykkere ;-). Den må være vejet på en kvindevægt - en af dem hvor der ikke altid er lige forhold mellem udseende og vægt - hehehe...
Udover de to chinook så fangede vi også 4 pinks og en lille coho. Bestemt ikke nogen dårlig dag.
Den store kom på grillen og smagte himmelsk.

Lidt nysgerriege sæler ville gerne have del i fangsten!

Cambell River - Igen & bjørn

2011-08-25T02:44:00.000+02:00

Med en forstuvet fod måtte jeg opgive kysten her til morgen. Vækkeuret ringede tidligt, men foden var øm. Det var ellers vindstille og mega lavvandet. Dvs. perfekte forhold. En hård nød at sluge, så jeg var nok en smule grumpy fra morgenstunden.
Vi besluttede at tage til Campbell River igen og fiske efter pinks. Det gik over alt forventing, og Mads og jeg er nu blandt dem der fanger aller mest i åen! Dagen i dag kastede 6 pinks af sig. 2 til Mads (tillykke med den første pink nogensinde) og 4 til farmand. Til frokosten så det ellers ud til at Mads var ved at slå sin gamle far, da han havde landet 2 stk og jeg kun havde fået en. Men lidt tekniks fiske snilde og sarbotage af Mads grej hjalp ;-)
Vi fik forment besøg ved floden, da en sort bjørn besluttede sig for at komme forbi - heldigvis på den anden side af floden!

Bjørn ved Campbell River:

Mads med 3 pinks - 2 har han selv fanget (De store :-)!

Fraser River + Vancouver Island

2011-08-24T07:12:00.001+02:00

13. aug

Da vi vågner i dag er teltet igen omringet af elk’s, som går og græsser. Det er totalt hyggeligt at spise morgenmad sammen med dyrene i naturen. Turen fortsætter mod Banff i dag langs Icefield Parkway. Det er en super flot tur med masser af bjerge, gletchere, floder og vandfald. Specielt de mange gletchere er imponerende at kigge på, og ved Athabasca gletcheren tager vi en hike op til gletcheren for at kigge nærmere på den den. Der er sat skilte i langs vejen, så vi kan se, hvor meget der er forsvundet af den med årene. Det er helt vildt, så hurtigt det er gået, og det er beregnet, at den er helt væk om ca. 30 år. Vi må ikke gå ud på gletcheren – kun med guide, så vi tager en tur langs kanten af det imponerende isbjerg.

Vi laver en masse små stop på vejen ned, hvor vi ser, hvordan floderne igennem årene har gravet sig ned i klipperne og lavet flotte kløfter og vandfald undervejs – søer med flot grønt/blåt vand og igen fortsat en masse gletchere, som er fyldt med is og sne.

I Banff får vi slået teltet op igen og besøgt turistbureauet, så vi kan forberede næste dags tur rundt i området. Kortene over nationalparkerne er ikke i den samme kvalitet, som vi er vant til fra USA. Alt for mange veje er ikke vist og specielt alle hike’s er ikke angivet. Det er lidt træls, at det ikke er samlet et sted, og at vi er afhængige af at besøge turistbureauet for at få det hele med.

Vi har købt en teltplads med båltilladelse, og det betyder her i Banff, at vi kan hente al den brænde, som vi ønsker og så gå i gang med bålet. Det skal man jo ikke sige to gange til Niels-pyromanus, der nu snart har oplært både Mia og Mads i samme ånd. Det giver også varmen om aftenen og holder ikke mindst myggene på afstand.

14. aug

Vi har glædet os til at se Lake Louise og starter vores tur hr. Mellem 11-16 skal man undgå de mest eftertragtede sights pga. turister – og da vi er kommet lidt sent op, er der allerede mange mennesker ved søen. Vi er desværre ikke helt så begejstrede over søen, som vi havde forventet – jo den er flot, men efter alle de søer, som vi allerede har besøgt adskiller den sig ikke specielt fra dem. Vi tager en hård hike op gennem skoven til et udsigtspunkt – bare lige for at få lidt morgenmotion, og opgiver turen rundt langs søen pga. turister. Vi kigger ind på Fairmont hotellet langs søbreden, og der er en flot stemning på hotellet. Mia er meget interesseret i en dame, som sidder og spiller på harpe – det ses ikke så ofte.

Næste stop er Moraine Lake, som ligger 14 km væk. Et super flot sted igen med en gletcher i baggrunden og tømmer liggende langs kanten i den ene ende af søen. Det er virkelig imponerende, hvordan farven på vandet kan se så grøn ud.

Morgendagens hike sidder i benene, og vi beslutter at køre tilbage til Banff og shoppe lidt resten af dagen. På vej hjem møder vi lige en stor flot grizzlybjørn igang med at spise buffalobær. Vi konkluderer, at sæsonen for os er godt valgt. Det er lige nu bærene er modne og buskene står ofte langs vejen = vi ser en masse bjørne. Flot er den i hvert fald. Vi ser også en flot han-elk med stort gevir og en flok geder, som står og spiser mad i vejkanten.

Ikke langt fra teltpladsen gør vi stop for at kigge ned i den floddal, som er en del af Banff. Den er super flot og for enden ligger det næste Fairmont-hotel, som ses i bladene og ligner et stort slot.

Det er søndag, og vi kan ikke finde brændstof til vores trangia, så aftensmaden bliver indtaget på det lokale bryghus i solen på deres altan med udsigt udover byen. Vi bliver hurtigt enige om, at det vil være et godt afterski sted J – prøv deres Creamy Ale. Mums.

15. aug

Øv regnvejr fra morgenstunden, og de har først lovet, at det stopper omkring middag. Vi ligger lidt længere i ’fisposen’, tager ind og får købt brændstof til trangiaen og beslutter, at dagens hike ligeså godt kan starte nu, da det snart er middag, og vi skal gå i skoven ved Johnston Canyon. Med lidt møje og besvær får vi overtalt ungerne til en 5 km hike op til begge vandfald. Det regner på hele turen, som går langs klipperne i en flot kløft, som vandet har lavet på sin vej ned. Der er specielt to vandfald undervejs, som er super flotte – trods vejret. Herefter beslutter vi, at det er tid til forkælelse på en café med varm cacao og kage. Mums. Herefter ender det faktisk med, at vejret bliver helt fint med sol, og vi kører lidt rundt og kigger på de omkringliggende søer. Efter skyerne er forsvundet fra himlen kan vi se, at den regn, som vi fik tidligere har lagt sig som sne på bjergene J

Efter aftensmaden kører vi ind til byen for at kigge lidt nærmere på Fairmont-hotellet. Niels ville godt have boet på hotellet, men vi andre syns, at det var lige over vores budget. Vi går en tur ind og kigger. Det er ikke specielt flot indeni – der er lavt i loftet på de gange, som vi går og det virker lidt indelukket. Placeringen af hotellet er dog super lige for enden af dalen med en super udsigt – kun få værelser har dog balkon – øv. Vi går en tur rundt udenfor og ser faciliteterne, og beslutter, at vi godt vil spise en gang aftensmad på resturanten, men hellere bo et andet sted. Hvis man skal bo der, så kan man med fordel booke 6 dage til under 170 dollar pr. dag, hvor vi skulle give 400 for en nat.

16. aug

Så er det pakke telt sammen tid, da vi skal ud af bjergene og ned til Fraser River og fiske. Vi kører ud gennem Yoho National Park, som desværre er fyldt med skyer, så det er svært at se noget. Vi tager op til Takakkaw Falls, som har et af de højeste fald i BC. Det er igen et smukt vandfald og da det regner lidt beslutter familien sig for at løbe hele vejen tilbage til bilen. Det bliver dagens motion på en bildag. De andre turister kigger mærkeligt efter os – måske også fordi Mia løber med tungen ud af munden for at samle regnvand J

Næste stop er en naturlig bro – lavet af vandet fra Kicking Horse River. Den er faktisk rigtig flot – selvom vi ikke må gå på den. Sidste stop i denne park er Emerald Lake. Her kunne vi godt tage et par overnatninger en anden gang. Der ligger nogle dejlige hytter med udsigt til den store flotte sø. Havde der været lidt mere sol – var billederne blevet super.

Vi stopper i Revelstoke for at gå en tur i byen. Der er desværre ikke meget by lige her, så vi kører til Kamloops for at tage overnatningen der i stedet for. Turen gå op og ned ad bjerge og langs flotte floder og søer. Det er utroligt, at det kan blive ved – også skovene. Gad vide, hvor mange træer der er i Canada målt pr. Indbygger? Vi bliver dog enige om, at vi snart har set træer nok og glæder os til at se lidt andet. I morgen skal vi forbi byen Hope, hvor filmen Rambo er filmet. For lige at friske det hele op igen – lejer vi en dvd og ser filmen sammen.

17. aug

Vi stopper i Fraser Canyon og ser det sted, hvor Rambo hænger på klippen for at undgå hunde og politi for derefter at springe ned i et træ i bunden af kløften. Super scene og flotte omgivelser er det også. Herefter ser vi den bro, hvor Rambo bliver sat af i starten af filmen. Det er sidste udkald, for der er nu bygget en ny bro og den historiske gamle er ved at blive pillet ned. Selve byen Hope er selvfølgelig forandret siden 1982, dog kan vi godt se, hvor de forskellige butikker i filmen var placeret – og ikke midst politigården. Sjov lille sightseeing og godt at vi lige så filmen dagen inden.

18. aug

Drengene er på stør-fiskeri og har allerede lagt et indlæg ind. Pigerne har shoppet – lidt kedeligt, når man fortsat ikke må købe noget. Da drengene kommer hjem er de godt trætte og ikke mindst super glade over dagens tur. Det har været en kæmpe oplevelse.

19. aug

Vi kan ikke få en billet til færgen over til Vancouver Island og bliver en dag mere. Vi tager til Hope og fisker faser laks om morgenen, da der kommer en strid blæst omkring middag, som gør det rigtig træls at sidde på stenbredden og være tilskuer. Der er rigtig megen kontrol i dag – der går 3 fiskefolk rundt og tjekker folks fangster og fiskelicenser. Rigtig mange har taget alle gadens unger med, da de så må tage flere fisk med hjem. Børnene skal dog selv havde trukket fisken i land – før det gælder, så rigtig mange unger får lige en opsang med, hvad de har fanget – når kontrollen nærmer sig. Det lykkedes drengene at fange en masse laks – vi tager to med hjem, så vi har til de næste dage.

Vi spiser aftensmad ved en søbred – dejligt sted, hvor der er masser, som bader og spiser aftensmad.

20. aug

Vi skal med færgen til Vancouver Isalnd omkring middag og glæder os til turen. Der er lidt diset over vandet, og vi kan lige skimte de smukke omgivelser. Vandet er spejlblankt og vi havde håbet på at se nogle killer whales. Mia og Niels mener, at det så nogle i det fjerne – ellers blev det ikke til noget.

Vi slår teltet op og går en tur langs stranden. Der står allerede nogle og fisker fra kysten, så det varer ikke længe inden drengene står med deres licens og fisker også.

21. aug

Vi tager ned på stranden og laver bål. Det er allerede begyndt at blæse op, og drengene kan ikke fiske. Vi beslutter at lave aftensmad på stranden over det bål, som ungerne har lavet. Det er super hyggeligt og Mia får bygget et hus af det træ, som ligger overalt på stranden. Hun kan bruge evigheder på den strand J

22. aug

Pga. vejrskift (blæst) har vi lagt kystfiskeriet på is og er gået i floderne. Væggeuret var ellers sat til at ringe tidlig morgen, men det var ikke nædvendig at gå udenfor teltet pga. regn og blæst.

Pigerne havde taget bussen ind til Campbell River – der på trods af 30.000 indbyggere har en by ligeså kedelig som Brøns.

Det er rigtig koldt i dag – minder om dansk sommer 17 grader, blæst og regn. Ved teltet varmer vi os ved grillen, laver varm cacao og putter i sengene.

Jasper - camping med Elk

Ice-field parkway - gletcher

Lake Louise - Med Fairmont hotel

Moraine Lake

Grizzly ved Lake Louise

Bål hver aften - ungerne kan nu selv lave det.

Fairmont i Banff

Campbell river - med forstuvet fod

2011-08-24T06:55:00.000+02:00

Hvad gør man lige når fisketrangen er intakt men foden kaput! Vi tog til Campbell river og fandt en pool, hvor jeg stod i dejligt køligt vand (godt for foden) og fiskede rimeligt stationært. Mads fik hug i første kast, men den faldt af igen. Efter ca ½ time kommer HUGGET - den tager 100+ meter udløb, de sidste 50 meter med mega stram bremse - baglinen var synlig, så Mads løb ned langs floden efter fisken. Desværre står der en del andre, så det er ikke så nemt. Og væk er fisken igen. PIS den var stor. Så den aldrig, men en helt anden kalibre end de øvrige fisk vi har fanget - gætter på 10+ kg. Vi fortsætter fiskeriet og Niels fanger 2 stk. pinks som trøstepremie (De kæmper nu forbavsende godt - størrelsen taget i betragtning). Så aftensmaden stod igen på laks.

Pis - tabt laks og forstuvet fod!

2011-08-23T18:54:00.001+02:00

Her til morgen var vi på kysten igen. Det var lavvande og vindstille, så perfekte forhold til at spotte laks. Vi så intet de næste par timer! De lokale stod bare på stranden og ventede uden at fiske. Efter en 3-4 km gåtur og ingen synlige fisk, så ragte min tålmodighed ikke længere og jeg startede jeg med at blindfiske. Efter 10 min. får jeg et godt hug. Regner med det er en pink, så efter en god fight vil jeg kane den i land (store sten og grus). Da den kommer ind på lavt vand kan jeg se at den er noget større end antaget (5-6 kg) og så går den ellers amok! Krogen slipper og den ligger og spræller i det lave vand. Som en "mis" springe jeg derned men når det ikke. Tilgengæld så vrider jeg om på foden på de glatte sten! Ligger nu i teltet med en hævet fod. Pis! Det lægger jo en dæmper på de planlagte fisketure.

Vancouver Island - Fiskeri

2011-08-23T04:28:00.000+02:00

Første stop er Campbell River – de kalder sig selv ’Salmon capital of the world’, så vi glæder os helt vildt. Der skal prøves kystfiskeri efter laks og så deres floder efter både ørreder og laks. Vi starter ved kysten (Salmon Point) og får nogle små (smolt). Næste morgen er jeg igang igen og mister en pink (ca 6 pund). Pis - min første krogede laks fra kysten. De springer og viser rygfinne, men jeg kan ikke få dem til at tage fluen. Snakker lidt med en lokal – han kan fange dem! Får lidt tips, men er ikke afprøvet endnu. Pga. vejrskift (blæst) har vi lagt kystfiskeriet på is og er gået i floderne.

I Campbell river står der rigtigt mange mennesker og fisker efter pinks. De fanger også nogle få, men det er ikke vildt. Vi prøver lidt - men opgiver. Om aftenen kører vi forbi Oyster river, hvor jeg får en god snak med en lokal. Går ned og tager et par kast – får en rigtig fin Cutthrouth trout på ca 35-40 cm. Dagen efter står den igen på Oyster River og heldt er igen med os. Vi fanger yderligt et par cutthrouth (skal releases igen). Helt ude i flodmundingen står en del pinks og viser sig. Får et enkelt hug – men den slipper igen (vi bruger modhageløse kroge). Beslutter at prøve i Cambelle River efter pinks – efter en god time i regnen og et par tabte fisk får jeg endeligt min første pink – JUBII!

Fraser River - Laks

2011-08-23T04:12:00.000+02:00

På vej ud af Hope kommer vi forbi en masse parkerede biler langs vejen og nogen mener, at det er pga. fiskeri. Vi stopper og møder en fisker på vej ned til vandet. Jo – ganske rigtig langs flodbreden står 70 mand og fisker laks. De må kun tage 2 af den ene slags laks (sockeye) og 1 af den anden slags (spring) med hjem, så der er stor udskiftning i fiskere hele tiden. Der hives den ene flotte fisk ind efter den anden – et vildt syn. En mand tilbyder Mads, at han kan hive en fisk i land – han har fisket hans kvote og Mads må gerne beholde den flotte laks, hvis han vil – dermed er aftensmaden reddet. Drengene bliver lidt utålmodige og det varer ikke længe, så har vi købt fiskelicens og står selv langs floden. Desværre har vi ikke køleskab på hotellet, så vi kan ikke gemme fiskene, som de fanger. Det bliver til et par flotte fisk og et par mistede store.

Fiskeformen er dog lidt omdiskuteret. Sockeye laks bider ikke i Fraser River. Fangsmetoden hedder ’flossing’ og består af blylod og 3-5 meter line med en enkeltkrog i enden. Der kastes ud og strømmen driver bly og krog nedstrøms. Laksen får linen i munden og dermed også krogen. Der strammen op og tilslag gives. Hermed er laksen kroget i munden, men har faktisk ikke selv bidt på krogen – men er teknisk set lovligt kroget og må derfor beholdes. Der er også en god bifangs af Chinook laks (kaldes springs). Sockeye er på 5-20 pounds og Springs er mellem 10-30 pounds. Når folk står skulder ved skulder (tænk Hvide Sande og sildefisker), og har kroget en 20-30 punds laks, så giver det lidt panik en gang imellem!

Til aften griller vi laksen og en masse majskolber nede ved floden. Mums det er dejligt og vi glæder os til, at der forhåbentligt står fisk på menuen de næste mange dage.

Mads fanger sing første laks og er rimeligt stolt. Selv Mia får lov at hive en laks i land. Jeg må jo gøre hvad der er muligt for at gøre dem begge til lystfisker!

Fraser River - Størfiskeri

2011-08-19T07:17:00.001+02:00

18. Aug

I dag står den på størfiskeri i Fraser River. Drengene har booket en guidet tur med Greatriverfishing.com. Målet er at fange en af de forhistoriske monstre som floden jævnligt kaster af sig. Lad os bare konkludere, at vi fik alle forventninger indfriet mange gange. Vi landende ialt 8 stør og tabte to rigtigt store også. Herudover havde vi vel 20-30 pillerier ved vores agn. Fiskeriet er ret simpelt. Stor blylod og en krog agnes med laks (der bruge både rådden, frisk og hele hoveder). Vi fangede følgende:

168 cm – 130 punds - Niels

97 cm – 35-40 pounds - Mads

218 cm – 250 pounds - Niels

180 cm – 170 pounds – Mads, måtte give op midt i kampen og overlade stangen til Niels

110 cm – 45 pounds – Mads

80 cm – 10 pounds – Niels

130 cm – 45-50 pounds – Niels

60 cm – 7 pounds – Mads

Pund for pund er støren ikke den bedste figher jeg har prøvet, men de er rigtigt tunge og store, så fighten er imponerende. De viser en råstyre som jeg ikke har prøvet før hos fisk. Det er lidt som at have en ko i den anden ende. Den bare trækker og trækker, så arme, ryg og ben er totalt gennemsyret. Den springer 2-3 gange inden de løber trætte. Når de kommer tæt på båden, så giver de lige en sidste fight. Great fun! Den store på 250 pounds måtte vi en tur i land for at afkroge og tage billeder. Fuck den var tung at løfte op af vandet for at tage billeder.

Et tip: Styrketræn dine arme før du tager på størfiskeri!

Billeder: Jasper

2011-08-15T00:39:00.000+02:00

Chris igang med elg-kald! Det har ikke virket endnu, men det tiltrækker bjørne så det er fint nok ;-)

Vores teltplads - her stod 10 elks, så vi måtte lige vente med at slå teltet op.

Billeder - Whistler

2011-08-15T00:33:00.002+02:00

Billeder

2011-08-15T00:30:00.000+02:00

Seattle med Mt. Rainier i baggrunden.

Seattle - Mia med tang

Mads med 'float' hos Modern Burger i Vancouver (Tak Lene for tippet).

Vores 'lille' bil - Chevrolet Suburban

Seattle, Vancouver, Whistler & Jasper

2011-08-15T00:23:00.002+02:00

3. Aug
Vi starter dagen på ’The Museum of Flight’ og Niels med et stort smil på. Museumet er super godt med mange kendte, historiske maskiner både udenfor og indenfor. Der er maskiner lige fra en kopi af Brdr. Wreight’s første maskine til en 747. Vi får lov til at komme ind i et concordefly og et tidligere air-force 1 fly. Niels kunne rigtig fortælle om alle de mange fly, og det var svært at få ham videre igen. Museumet lå ved siden af en lufthavn, hvor der hele tiden lettede og landede det ene mere spændende fly efter det andet. Bla. prøvefløj Boing’s 787 – dreamliner adskillinge gange.

Frokosten ville vi spise ved vandet, og nyde den sidste dag i USA. Vi kører ud i West Seattle og ligger på stranden, hvor vi kigger på Seattles skyline, øerne rundt om og skibe (bla. hangarskib) i fuld parade fra den amerikanske flåde. Super fedt og vi bliver lige til aften. Mia render rundt og finder alle mulige forskellige slags tang og kommer som den eneste også i vandet (koldt!). Godt gået.

4. aug

Vi må desværre ikke køre vores bil til Canada og skal derfor i lufthavnen og skifte bil. Det er kun de små bilklasser, som må køre til Canada, og vi er ret bekymrede for, om bagagen kan være der. Heldigvis ender det med, at vi kører en minivan tilbage til Canada, så vi kan skovle vores ting lige over i den nye bil – heldigt.

Turen til Canada bliver gjort med et kort frokost-stop i et outlet og uden den store ballade ved grænsen. Vi finder hurtigt vores hotel i Vancouver – spiser aftensmad på en dejlig vietnamesisk restaurant og glæder os til at besøge byen i morgen.

Igen starter vi dagen med at skifte bil J Vi skal have den bil, som er vores sidste på denne tur. Mens ungerne og Christina afleverer – henter Niels den nye og hold da kæft en bil. Farvel til minivan’en og hallo til en stor 4wd – kæmpe bil med trin op til døren – (Chevrolet Suburban) – niveauet lige under lastbil J. Jeg tænkte bare – den kører jeg IKKE i midtbyen! Selvom den er stor og høj viser det sig, at bagagerummet er mindre end i minivan’en. Det kan godt være der, men der mangler lidt frirum J

I vores nye, fine bil – kører vi til antropologimuseumet, da der er overskyet ind over byen. Det er et rigtig fint museum med en masse flotte ting, der fortæller en masse om verdens forskellige folkeslag. Der er en masse totempæle også – hvilket er de første, som vi ser på turen. Efter besøget kører vi rundt langs vandet og går en tur langs stranden med en super udsigt over Vancouvers skyline. Udfra Lene’s guide over Vancouver, besøger vi ’Modern Burger’ og nyder en perfekt burger til frokost. Det er sgu nemt at bestille, når man kun kan vælge mellem burger med hakket kalkun, oksekød eller laks og så pomfritter eller ej. Mads fik sin første Float (cola m. Is) mens Niels og jeg sad og mindes vores unge dage med denne drik.

Vi går en tur på 4th Street og kigger butikker – et dejligt kvarter. Herefter besøger vi Stanley Park – ser flere totempæle og går en lang tur rundt langs kysten i parken. Aftensmaden spiser vi på Granville Island, mens vi kigger på husbåde, marked og en masse lystbåde i havnen.

6. aug

Vi er ved at lære, at der er overskyet om morgenen, så vi kører ind til downtown fra morgenstunden og håber, at det bliver bedre senere. På vej derind kører vi lidt rundt og kigger på omgivelserne. Vi er ikke særlig imponeret over byen set herfra. Der er rigtig mange fattige folk (der tigger) i byen, og de er meget synlige overalt. Midtbyen er som enhver anden storby og ikke noget specielt, så vi tager en tur ned til vandet for at se de 5 sejl og kører så videre til Stanley Park igen for at ligge på stranden. Vejret er igen vendt og solen skinner dejligt ned på os. Ved stranden er folk allerede ved at tage plads til den årlige fyrværkeriaften, som starter kl 22. Det venter vi ikke på, da vi skal videre i morgen, men vi kunne helt sikkert have tjent penge på at sælge vores parkeringsplads til højestbydende J

7. aug

Turen går til Whistler i dag, og jeg (Christina skal køre vores motherfucker bil) derop. Tænk, hvis jeg kan lande den lastbil det rette sted? Fra Vancouver følger vi vandet rundt mod vest og så op i bjergene til ca. 600 m over havet. Vi finder desværre hurtigt ud af, at vi kører i den forkerte side, da alle udsigtspunkter ligger syd/østover, og det er forbudt at dreje derud. Øv øv – sådan noget hø. Vi stopper i HorseshoeBay og kigger på havenen, hvorfra der sejler en færge videre, hvis man skal langs kysten. Her er enormt hyggeligt, og vi vil overveje, at tage nogle overnatninger der, hvis vi kommer hertil igen. Næste stop – var ved et gletscher-udkigspunkt. Super flot. Sidste stop var noget af en nitte – var måske et flot view udover en dal, inden der blev sat en masse elmaster og træer J Vi ankommer først på eftermiddagen i Whistler og starter på søndagens farmer marked, hvor vi køber en masse økofrugt – mums. Bagefter tager vi en hike ned til Lost Lake. Vi havde nok ikke regnet med, at stedet ville være fyldt med badende gæster – hvilket vi dog hurtigt slutter os til. Vi har booket en 1-vær. lejlighed og som skiby, var vi forberedt på fransk standard, hvilket heldigvis ikke var tilfældet. Der var masser af plads og beliggenheden lige midt på gågaden. Det var ret underligt at lave mad med mere end en gryde ad gangen J Lastbilen nåede frem – parkeret i kælderen af Niels, men jeg var stolt alligevel.

8. aug

Vi står op til endnu en soldag og beslutter, at tage til toppen. Vi tager en gondol op på det ene bjerg, hvor vi hiker rundt et par timer. Super fedt at gå rundt mellem snedriver på 6-7 meter – pis at skisæsonen er ovre. Vi kan dog sagtens finde steder, hvor det endnu er muligt at ski. Målet er verdens højeste gondol (Peak2Peak) som samler de to skiområder i et uden at skulle til bunden. Niels får os overtalt til at tage gondolen med glasbund, og det er en syret oplevelse at kigge 450 m ned, mens man hænger mellem to bjergtoppe – sålænge det er Dobbeltmeyer, som har lavet liften – kan det jo ikke gå galt J På det andet bjerg er der masser af mennesker, og vi beslutter at tage stoleliften ned. Her er vi fortalt, at det er et godt bjørne-spotter-sted, men vi ser ikke andet end et par atv’er, som er på tour.

Uderover det lokale bryggeri, når vi ikke mere denne dag. Det tager jo lidt tid at gå ned gennem gågaden, når alle butikker har udsalg. Og ja – kufferten er fortsat overfyldt, og Niels minder os om det hele tiden – spielverderber.

Whistler er helt sikkert et sted, hvor vi gerne vil komme tilbage og stå på ski. Ikke så hyggeligt som i Colorado, men det ser super fedt ud i terrænet også her om sommeren.

9. aug

I dag står den på mountainbike i dalen. Vi får os en fed tur langs en masse søer, lokal boligerne og alle de parker, som er velanlagt til alles fordel med sport, vand og legemuligheder. Vi ender turen ved Lost Lake igen – denne gang godt trætte i røven og benene. Vores sidste tur var en grøn – skulle være den lette – selvom vi tvivler godt og grundigt, da vi kørte op op op og op, det meste af tiden. Der er rig mulighed for at bike rundt i flere dage også downhill, men så erfarende er vi nu ikke endnu. Bare at kigge på deres udstyr er rigeligt. De er nu super dygtige, når vi står i byen og kigger på en af de mange parker, som mountainbikerne har tilrådighed.

10. aug

-bliver vores køredag, da vi skal ind mod Jasper, og der er ca. 10 timer derind. Turen gå nu smertefrit og der er en masse smukke søer, klipper og udsigter undervejs. Byer er der ikke så mange af, så det går hurtigt mod Valemont, hvor vi har planlagt at sove. Vi vælger ’Wildernescamping’, som er en ubemandet plads med 15 teltpladser, hvoraf vi vælger en, som ligger lige ned til en dejlig å. Supert sted endnu en gang. Desværre er der ca 14 dage til åen vrimler med laks!

MEN – vi skal dog rigtig meget vænne os til, at prisniveauet her i Canada er 20-50% dyrene end i USA + 10% ekstra pga. kursen, og hvor 2 liter øko-mælk koster 26 kr. Det er lidt svært, og vi ved jo godt, at vi skal vænne os til DK – det er bare sværere nu, hvor mærkerne på varerne er de samme som i USA. Det samme gør sig også gældende for de aktiviteter, som bliver tilbud alle steder. Vi tænker os lige om 2 gange, inden vi booker. F.eks 2500,- for familien, hvis vi vil vandre på en gletcher eller rafte på vandet.

11. aug

Vi kører tidligt fra campingpladsen for at ankomme til Mt. Robson i god tid. Mt. Robson er det højeste bjerg i the Rockies – lige under 4000m, og igen et super flot bjerg uden sidestykke rundtom sig. Vi besøger et flot vandfald lige inden nationalparken, hvor lakene springer op og gyder omkring nu – pga. al den megen sne, som er kommet og har givet en masse smeltevand, så lader de desværre vente på sig. Alle steder vi kommer ind – kommer spørgsmålet om laksen er ankommet. Nej, men de er lige på vej og ring, hvis du ser dem!

Ankommet til Jasper kører vi ned til Lake Annett, hvor en ’baled eagle’ har rede – vi ser ungen, som prøver at kalde sine forældre til sig, men den er stor nok til at flyve fra reden, og de kalder begge fra hver deres retning i skoven ved siden af.

Bagefter tager vi til Lake Pyramid, som er en super smuk sø med bjerge hele vejen rundt. På vejen tilbage møder vi vores første brunebjørn her i Canada. Igen oplever vi en ændring fra USA, som vi bestemt ikke bryder os om. I USA var en ranger-bil i vejkanten lig med, at der var dyr i nærheden, så vi stoppede altid op og kiggede. Rangerens opgave var at holde os på afstand og trafikken i gang. Her i Canada gælder det om, at holde rangerne på afstand. Deres opgave er at drive dyrene væk med softguns og fyrværkeri, og så må vi jo finde dyrene et andet sted L Så kort tid efter, at vi har spottet vores brunbjørn – kommer rangeren og bjørnen er over alle bjerge. Rangeren er på vej til en grizzly, og vi skynder os derned, for at finde den inden ham. Det lykkedes desværre ikke. På vejen tilbage ser vi dog endnu en brunbjørn, som vi får et par gode billeder af. Lige nu er det sæson for buffalobær, og dem kan bjørnene rigtig godt lide - de spiser ca. 250.000 om dagen. Det er en lille busk, som står specielt langs vejen, hvilket er godt for os turister.

Sidste tur denne dag bliver gletcheren ved Mt. Edith Cavell. Vi går helt ned til søen, hvor smeltevandet løber ud. Turen derned er på den tørlagte jord, hvor der for bare få hundre år siden var fyldt med gletcher. I søen ligger der isflager, som er knækket af, og vi kan se, hvordan vandet flosser ned fra gletcheren. På plancher rundt omkring kan vi se, at de forventer, at gletcheren er væk om 20-30 år. Det er lidt svært at forklare ungerne – og os selv, men billeder viser den enorme udvikling, der har været siden 1900-tallet. Lidt skræmende at står der og være vidende til global opvarmning.

Vi kommer ned til vores campingplads og overraskes af, at der er ’Elk’s overalt. De er ret sky og lidt beklemt, får vi da også slået vores telt op. Det er en masse hunner med deres unger, og vi har 5 stykker lige på og rundt om vores teltplads. Fedt.

12. aug
I dag står vi tidligt op og kører mod Lake Maligne. Vejret er fint, men vi havde nok ikke lige regnet med, at der kun ville være 6 grader om morgenen og en masse gus over søen. Vi finder dog solen, og mens vi spiser morgenmad kommer der en rå-dyrunge forbi. Næste bil kommer også forbi og siger, at de har set en brunbjørn med to unger – pis, hvorfor var det ikke os? Sådan er det, og selvom vi kigger på vej tilbage, så ser vi dem ikke. Vi tager en 1,5 km hike frem og tilbage langs vandet ved søen, som ligger super flot med bjerge og sol. PÅ vejen møder vi igen dådyr – denne gang en mor med dens to unger, som står og tisser i søen J

Vi stopper ved Lake Medicine – navnet har den fået af indianerne, som var bange for søen, da den er fyldt med vand om sommeren og næsten tømt om vinteren. I dag ved man, at søen har et underjordisk afløb, og sålænge smeltevandet løber i forår og sommer, så beholder søen sin højde. Om vinterne falder søen med omkring 20 m pga afløbet, som går 16 km væk. Vi hiker langs en slugt, som vandet tager, inden det går under jorden. Vildt facinerende at se, hvordan vandet i mange år har formet klipperne.

Frokosten tager vi ved Lake Pyramid, hvor ungerne fodrer og fanger små fisk i vandet imens. På vej tilbage prøver vi igen at finde bjørne, men det lykkedes ikke denne gang. Næste stop er Athabasca Falls, som igen er et super flot sted. Et vandfald, som skærer sig ned i klipperne plus en lille hike ned i en af de slugter, som før i tiden også var en del af vandfaldet men nu tørlagt. Vildt at gå dernede og kigge op på de steder, hvor vandet har formet huller og sprækker.

På vej tilbage mod Jasper møder vi igen en brunbjørn lige midt på vejen. Vi følger den den næste halve time, og foråsager et mindre trafikkaos. Vildt at følge bjørnen, hvordan den finder bær i buskene og rødder ved træroden etc.

Sidste afstikker i dag skulle have været skiområdet, men efter at have tilbagelagt 2/3 af vejen op i terrænet lukkes vejen, og vi må køre ned igen. Totalt nedtur, som dog hurtigt bliver glemt, da vi på hovedvejen ser vores første grizzlybjørn. Stor og flot er den og desværre igen jagtet af rangere. De har jagtet bjørnen i 4-5 dage, og den bliver ved med at komme tilbage pga. bærene, som er modne lige nu. Den er tæt på de to store campingpladser, hvoraf vi bor på den ene J De jager den væk for campisternes skyld- ses de på pladsen bliver de ofte skudt, og det vil man undgå. F.eks i Whistler var der lige skudt 3 brunbjørne pga. samme problem. Det lykkedes os at se bjørnen endnu en gang – inden rangerne går i gang igen med at skræmme den. Vi taler med den ene ranger – han kan huske os fra i går, og ønsker os tillykke med at have set en grizzly. Han mener, at hvis vi bliver i ca. 15 min, så vil den komme tilbage – rangerne kører væk nu. Efter 30 min. opgiver vi dog for denne gang, men set den – det har vi. Nu mangler vi fortsat kun en han-elg J selvom vi er ved at tvivle på, om den overhovedet eksisterer.

Og så fik vi lige testet at vores bil automatisk kan ringe til alarmentralen – der skal bare trykkes på en enkelt rød knap på bakspejlet. Tak for det Chris ;-)

Oregon & Washington State

2011-08-03T07:16:00.000+02:00

27. juli
Vi kører rundt langs havet og Colombia River til Portland. På stranden ser vi et gammelt skibsvrag, som ungerne syns var ret sjovt, at det havde ligget der i lang tid. Velankommet i Portland - hvor civilisationen ifølge Mads igen starter - har vi fundet et par butikker, som vi lige er nødt til at besøge. Vi har fundet vores 'lille' outdoorbutik, som vi kan gå i i timevis, da der er så meget udstyr, at det ikke er lykkedes os at blive trætte af butikken endnu - prøv selv på REI.com. Her parkerer vi bilen og går rundt downtown. Generelt er det outdoorbutikkerne, som vi går efter, og det er dejligt med sommerudsalget :-) og skidt med fyldte kufferter :-(

Byen er ret fin - dog ligger de gode gader ret spredt mellem de slidte og halvlukkede gader. Det er lidt træls.

På vej til hotellet oplever vi den trafikkaos, som vi kommer til at møde de følgende dage. Midtbyen er ikke til at komme frem eller tilbage i og der skal tålmodighed til = Christina kører.

28. juli
Vi tager den historiske tur ad vej 30 langs Columbia River på Oregon siden. Første stop er Multnomah vandfald, som er delt i to. Et på ca. 65 ft og et øvre på ca. 620 ft. Det er super flot og vi tager hele turen om ad bjerget til toppen af vandfaldet. En dejlig morgenhike. Der er adskillige vandfald mere, men vi gider ligesom ikke rigtig se flere, da vi allerede har set så mange smukke vandfald på vores lange tur, og vi kører direkte mod Mt. Hood. Undervejs er der en masse frugtplantager, som nyder godt af sol og al den regn, som kommer i området.

Mt. Hood er et meget imponerende syn - et kæmpe bjerg blandt en masse bjerge med skov. Stor, høj og flot stiger den op med sin sneklædte top, og Niels kan næsten ikke vente på at se toppen. Puh - toppen - ja den er fyldt med snowbordere og vetaranbiler (der er årsmøde på lodgen på toppen). Niels finder et par skidrenge og får en snak omkring forholdene, og kommer tilbage med de største bambiøjne og et stort smil -"jeg ønsker mig at stå på ski - på min fødselsdag" var det eneste, han kunne sige. Hmm - terrænet så fint ud og solen skinnede. Kompromiset blev ski+outlet :-). For at undgå for megen travlhed lørdag - blev vi enige om, at der nok var færre folk fredag.

Outlettet skulle vise sig at være et scoop - North Face havde ekstra -40% og yderlig -15% pga sommer, så for lige at sige det igen - pis kufferten allerede er fyldt og vi skal rejse langt endnu.

29. juli
Nogle dage er bedre end andre. Dagen i dag er bestemt en af de gode. Vi startede tidligt omkring kl 5 for at nå frem til Mt. Hood kl 7 når skilifterne åbner. Her er åbent året rundt, og masser af skiteams er
igang med træningen. Der er heldigvis også plads til os andre, så vi susede rundt i sneen. Det er fantastisk her i slutningen af Juli at stå på ski.
Vejret var super. Sol, blå himmel og næsten vindstille. Temeraturen på P-Pladsen var ca 20 grader. Nede i byen omkring 28-30 grader. Vi stoppede omkring middagstid (kl 13), da der var en del slush ice. Herefter gik turen tilbage til Portland og til Oregon Brewers Festival. Her er samlet 85 forskellige craft beer bryggerier. Købte en krus og en stak poletter, og så gik Niels ellers i gang med prøvesmagningen. Der var mange gode men også en par kiksere. Desværre var der rigtigt mange mennesker, så det gav lidt kø ved de populære øltyper. Ungerne kedede sig og holdt godt øje med, hvor mange poletter, der ar tilbage. Næste gang kommer vi uden unger og uden bil :-) En sjov oplevelse var det, og på verdenskortet kunne vi se, at der også var andre danskere tilstede. Godt trætte efter en lang og super dag - går vi tidligt i seng :-)

30. Juli
Hurra, hurra for Niels' fødselsdag, som kommer til at foregå i bilen - oplevelserne fra i går trækker dog stadig smilet frem.

Vi skal til Mt. Rainier, som er en gammel vulkan. Den ligger højt hævet over det øvrige landskab. Det betyder, at når fugtige skyer fra stillehavet rammer bjerget, så stiger de op og bliver til nedbør. Pga. højden, så falder det meste som sne. I den forløbne vinter har de fået 26 meter (ja seks-og-tyve). Det ses tydeligt, da der overalt fortsat ligger mega meget sne. Vi snakker mellem 2-5 meter, og vi har den 30. juli. Visitor centret lukker igen i september, når sneen kommer igen! Lige nu burde højmoserne blomstre, men pga. sneen, så er det begrænset, hvad der er af blomster.

Bjerget er fyldt at gletcher, meget dominerende og super smukt. Vi kører på til visitorscentret og spørger på nogle gåture. Ja, hvis vi vil gå i sne, så er der mange ellers ikke. Vi vælger at tage nogle småture den sne dagen efter. Vi prøver at finde en rasteplads, hvor vi kan spise aftensmad, men de fleste steder kan vi ikke se borde/bænkene for sne, så vi ender med at sidde på en stenkant i solen og kigge ud over parken - dejligt. Der er også 1000 år gamle træer.

31. Juli
Vi bruger dagen i nationalparken. Desværre er der mange skyer over Mt. Rainier i dag, og vi glæder os over, at vi fik set toppen i fuld sol i går.

Vi kører lidt rundt for at se området, de smukke blomster langs vejkanten og forbi alle vandfaldene fyldt med smeltevand fra den sne, som fortsat ligger overalt. Ungerne leger i sneen.

1/8
Ankommet i Seattle til en skyfri morgen - beslutter vi at tage til Space Needle-tårnet, for udsigten må være super i dag. Det er den også, og ikke mindst synet af Mt. Rainier. I dag er toppen fri for skyer mens bundet er dækket. Det er et mærkeligt syn - næsten som om bjerget svæver. Bagefter tager vi downtown - går en tur i Pike marked og spiser frokost på endnu et bryggeri. Bag bryggeriet i en lille gade - står der er masse mennesker og kigger på en væg, som er fyldt med brugt tyggegummi ! Underligt koncept og dem vi spørger ved ikke, hvorfor denne væg fyldes med tyggegummi, så det skal vi lige have googlet ved lejlighed.

2/8
Tidligt op, da vi skal besøge Boing-fabrikkerne. Rundturen starter 8.30 og det var en super oplevelse. Med bus blev vi kørt over til deres store haller, hvor de samler 747, 777 og 787 maskinerne. Et imponerende syn at se og vi er glade for, at der var en guide til at fortælle alt om det, som vi så. Tænk at de har bestillinger på 130+ af de nye 787 dreamliner fly, som ikke endnu er godkendt og som koster 1 mia stykket. Der er allerede 35 færdige fly, som kun mangler motoren - de står udenfor bygningen klar til test, når godkendelsen kommer. Bagefter var vi forbi deres udstilling - alt i alt en rigtig spændende tur og med masser af tal - ifølge Mads.

På vej tilbage til Seattle kører vi forbi Microsoft. Hovedsædet, som vi har hørt meget om, og som måtte ses. Der var et besøgscenter, men det var ikke noget specielt. En sjov oplevelse - ikke andet.

De sidste dage har vi skruet lidt ned for oplevelsesknappen, da det er tid til at planlægge næste etape på¨turen. 12. august udløber vores USA visum, og hvad skal vi så? Vi har alle gået rundt og tænkt over, hvad der skal ske. Mads er klar til mere, Mia vil hjem i skole og lege med vennerne. Fælles for os alle 4 er, at vi kan mærke, at vores oplevelsesmodtager er ved at være fyldt. F.eks. når vi kører i en nationalpark, hvor alle stopper for at se en elk, så siger ungerne på bagsædet - "videre - dem har vi set". Hvis et vandfald ikke er ud over det sædvanlige smukt, så bliver ungerne i bilen - Christina åbner måske vinduet og kigger ud - og Niels tager et billed. Been there - done that. Mt. Rainier fik ikke så mange hikes, som vi normalt tager - vi har set bjerge nok. Hvis der ikke er en tur med et højdepunkt udover natur og udsigt - er vi begyndt at tænke - nej gider ikke mere. Sammenhold med, at vores lejere af huset har meldt deres afrejse 1. september, er vi nået dertil, at turen måske er ved at lakke mod enden. Der er ingen grund til at rejse videre til New Zealand, hvor vi igen skal se bjerge, søer - super natur, men hvilket udbytte vil vi få, når vi er mættet nu? Hvorfor så ikke gemme turen til New Zealand til en anden god gang, og så tage hjem med alt det i baggagen, som vi allerede har nu? Ja - både Niels og jeg har tænkt det samme, hvorfor vi i dag har planlagt den sidste måned udenfor Danmark. Vi tager til Canada 4. august og ankommer i Europa 3. september. Selvfølgelig skal vi have Canada med - det er et eller andet med nogle fisk - og vi er sikker på, at når der nu er kommet en afklaring på fremtiden, så vil vi kunne nyde den sidste måned langt bedre. Det har været den fedeste tur indtil nu, og vi er sikker på, at de næste 4 uger også vil blive mindst ligeså gode.

Billeder: Oregon

2011-07-28T17:20:00.000+02:00

Crater Lake

Crater of the Moon - lave tube

Balanced rock

John Day - Painted desert

Smith Rock - klatring

Vandet ved Oregons kyst er iskoldt!

Billeder: Mt Rushmore & Devils Tower

2011-07-28T16:40:00.001+02:00

Billeder: Grand Teton

2011-07-28T16:37:00.000+02:00

Et af de mest fotogene steder vi har været.

PS: Har god internetforbindelse hvor jeg er, så der kommer lige lidt billeder som vi er bagud med! Det er håbløst at uploade billeder på mange af de netværk vi ellers bruger. Og vi har været en del på camping, hvor vi er heldige når vi bare har vand :-)

Billeder: Yellowstone

2011-07-28T16:28:00.000+02:00

Ved Trout Lake var Cutthrout Trout igang med at gyde. Der er 1000 vis af fisk i en lille bæk. Mads tog dette billede ved bare at tage kameraet ned i vandet!

Vi fangede også mange ørreder - desværre igen meget små.

Billeder: Yellowstone

2011-07-28T16:24:00.000+02:00

Geyser: Old Faithfull

Yellowstone River (Grand Canyon of the Yellowstone)

Vi mødte er par bjørne under vejs:

Varme kilder i alle farver:

Oregon

2011-07-27T06:15:00.000+02:00

19. Juli
Vi forlader igen vores ‘hotel-liv’ med varmt vand, pool og varmegrader om natten og kører mod Oregon ved vestkysten. Vejen derover er flad med masser af bjerge og vulkaner. Der er meget kvæg og jorden bliver dyrket flittigt til majs, korn og græs/hø.

Første stop er Craters of the Moon National Monument. Allerede lige udenfor Idaho Falls går der en vej ind til gåture i lavafyldte områder og Craters of the moon er et stort område med forskellige typer af lava, huler og kratere. Første hike er gennem et lavalandskab, og det er virkelig flot. Næste stop er en hike op til et udsigtspunkt udover parken. Vi ser kratere med is i bunden ca. 20 meter nede – selvom vi går i 27 graders varme. Vi kommer også op og vandre langs kanten af den store vulkan. Det mest spændende er dog de 3 huler/lavetubes, som vi besøger. Den første er ikke så stor – eller jo den er lang, men der er trængt og ikke særlig højt til loftet. Vi er faktisk lidt i tvivl, om vi overhovedet må gå derind, men der kommer flere forbi og siger, at det er super flot, så med et par lygter – kravler vi derned. Der er vådt i hulen, og over hovederne er der is – hvis vi ikke havde lygterne med – ville vi ikke kunne se noget som helst. Næste hule er lidt større – igen med is på vægge og loftet, men der er ingen problemer med at stå oprejst. Den sidste er den største og længste. Man går ned i et stort rum, hvor loftet er faldet ned adskillige steder, så der er ikke brug for lygter her. I stedet kravler vi over lavaen og ud gennem et smalt hul bagest i hulen. Turen tilbage går ovenpå hulen, og det var endnu en oplevelse.

Shoshone falls – er det, som de kalder Idaho’s Niagara falls – den er bare større og knap så turistet. Et super flot vandfald med rigtig meget vand. Hvor Niagara her et fald på ca. 174 ft, så er Shoshone et fald på 215 ft. Jeg tror heller ikke, at det lige er her, at man skal forsøge at tage vandfaldet i en trætønde. Det ser ikke ligeså sikkert ud som i Niagara.

Balanced Rock – er en klippe, som sidder fast ret yderligt øverst oppe på en klippevæg. Mads havde forestillet sig noget helt andet og var dybt skuffet – vi andre havde set et billed af stedet inden, og syns, at det var en god oplevelse. Der var ikke andre turister end os, så vi kunne hike helt op til stenen og tilbage i eget tempo. Dejligt.

20. Juli

Om formiddagen kører vi ind i Oregon og er nu i – Pacific time zone. Vi spiser frokost i Baker City, som vi troede var en hyggelig ’renoveret guldalderby’, men den havde ikke så megen charme, at vi blev der særlig længe. Vores mål for dagen er John Day Fossil Bed – Sheep Rock Unit, som er et stort område, hvor de har fundet masser af fossiler af dyr og planter. Vi besøger visitorscenteret, hvor der er et laboratorium, hvor de behandler/klargør de forssiler, som er fundet. Vi tager nogle hikes ud i området og ser de mystiske grønne klipper, som er kendetegnet for området.

Der er ikke lige så mange campingpladser i området og vi tager en primitiv camping ikke langt fra nationalparken. Det er et superfedt sted lige ned til en flod – hvad kan vi mere forlange? I vandet finder Niels nogle små metalting, som ligner guld, og vi begynder at vaske vandet. Der bliver en lille samling, som vi bestemt mener er det pureste guld J Vi spiser en gang pasta igen igen og går en aftentur langs floden. Undervejs møder vi en lille slange, som hurtigt forsvinder ud i floden. Vi møder også 4 motorcyklister, som hellere end gerne vil give nogle tips til, hvad vi skal se på vej op mod Seattle. Næste morgen syns Mads og Niels, at de lige skal morgenbade i floden – vi laver noget varm cacao imens, da det bliver en lidt kold fornøjelse.

21. Juli

Vores nationalpark fra i går - John Day Fossil Beds – er opdelt i 3 og vi kører til næste sted, som hedder Painted Hills Unit. Igen et super flot område med bjerge i de smukkedeste røde, grønne, pink og lilla farver. Vi tager en hike op på toppen af et bjerg, hvor vi får et godt view ud over hele parken. Bagefter er der tre små ture, som vi lige tager rundt for at se det, som vi lige har set oppefra J

Herfra kører vi mod Bend, som er endnu et øl-sted med masser af mikrobryggerier. Vi vil egentlig ikke bo i byen, da vi har læst, at der ligger en super fed statepark lidt nordfor, som er kendt for deres klatrevægge i hele verden. Vi planlægger at booke en guidetur for hele familien, og skal lige en tur på turistbureauet for at få hjælp. For at se byen tager vi en gåtur rundt downtown, og kigger lige forbi et bryggeri undervejs J

Hjemme i DK har vi læst om butikskæden ’Trader Joe’, som er den kæde i USA, som har det mest tilfredse og loyale kunder. I Bend finder vi den første butik, og det skal afprøves. Kan ikke sige andet end, at vi kommer også igen. En butik ala Irma med masser af økovarer, som herovre ikke er ret meget dyrere end de almindelige varer J og vi hiver alle mulige spændende ting ned fra hylderne, som vi glæder os til at prøve. Når du så ligner en kunde, som er klar til at tjekke ud, så kommer der lige en butiksansat og spørger, om hun lige skal åbne en kasse og køre varerne igennem – det er da fedt.

Vi kører ud til Stateparken og sætter teltet op igen. Det er helt tydeligt, at denne campingplads er fyldt med aktive unge mennesker, som udnytter området til fulde både til klatring, cykling og på vandet.

22. Juli

Vi mødes med vores guide halv 9 ved Smith Rock, og David har bare tjek på det. Hurtigt får vi klatresko, harnisk og hjelm på og vi traver en tur ud til vores klatreklippe. Første tur er ca. 30 meter oppe på en –syns vi – ret stejl stigning. Mads går først og skal lige overvinde det at gå ned af bjerget efter målet er nået, men super flot klatret. Bagefter finder David en tur, som kan inddeles i en let, middel og svær stigning. Mads tog den lette to gange, Christina og Niels klarede både den lette og middel, mens den svære stigning måtte vente på de to lokale piger, som sad og ventede på vores ’klatrested’. Herefter var den halve dag gået, og vi er alle 4 høje af adrenelin og sikker på, at det ikke er sidste gang, at vi tager en klatretur. Christina må så lige restituere lidt i tommeltotten de næste dage, som er lidt øm – selvom alt klatring jo foregår i benene J

Vi spiser en velfortjent frokost og sætter kursen mod Cater Lake syd i Oregon.

Crater Lake – et imponerende syn af en sø midt i et vulkankrater knap 600 m dyb og med 2 øer. Her er oseaner af sne overalt – vi er i ca. 7000 ft’s højde – og selv på campingpladsen ligger der dynger af sne mellem teltene. Vi kører en tur rundt om krateret – 32 miles – og nyder solnedgangen.

23. Juli

Endnu en gang tager vi en tur rundt om krateret for at se formiddagssolen rundt på bjergene og søen. Det er ubeskriveligt flot igen igen. Vi tager en stejl hike ned til søens bred med det super klare vand. Vandet er lidt koldt og det lykkedes derfor at holde børnene tørre og varme denne gang J Vi slutter af med frokost, mens vi kigger ud over søen og kører mod kysten. Vi savner at se havet.

Vi har ikke booket nogen campingplads og forsøger lykken i Sunset Bay State Park. Der er booket men heldet er med os, da en beboer lige er tjekket ud før tid, og vi kan køre ind og sætte teltet op. Vi spiser og går ned til stranden for at se solnedgangen. Super flot og ungerne nyder at løbe langs vandet og lege med de ting, som er skyllet op på stranden.

24. Juli

Mads har læst et opslag, at der er et Ranger program på stranden, hvor vi skal kigge på de dyr, som kommer frem ved lavvande. Det bliver dagens første program og en super oplevelse. Lidt væk fra stedet kører vi ud til et udsigtspunkt, hvor vi kan se over på en lille ø, som er fyldt med sæler og søløver. Her får vi at vide, at der lige er set hvaler på det sted, som vi lige er kørt fra, og vi kører fluks tilbage. Da Christina går ned for at lave noget middagsmad – kommer hvalerne frem, og det skal vise sig at ske endnu et par gange mens hun er væk J Et supert syn, og til sidst ender det med, at vi alle får set hvalen ude i havet.

Vi kører mod nord, da vi har ca. 250 miles af kystvej, som vi skal nå indenfor de næste dage. Vi overnatter ved endnu en statepark og hygger med bål om aftenen.

25. Juli

Næste morgen er overskyet og meget diset, hvilket er meget generelt for området. Drengene ville have været på atv-tur i de store klitter langs stranden, men det er slet ikke vejr til det – øv. Vi går en hike gennem klitterne og ned til stranden, som mest af alt minder om Fanø – diset og ca. 15 grader – igen kan vi dog tilføje, at det hele bare er lidt større, men lighederne er der bestemt J

Vi starter dagen i Sea Lion Cave, som er verdens største klippehule med søløver. Vi tager en elevator 200 ft ned og går ud til en platform, hvor vi kan observere søløverne på afstand. Vild facinerende at se deres kamp for at ligge på de bedste klipper. Udenfor går vi ud til et udsigtspunkt, hvor søløverne ligger om sommeren og soler sig – hvilket ikke var muligt lige nu, men der lå ca. 100 alligevel.

Vi fortsætter op mod Newport, hvor vi skal spise forkost hos Mo’s – en gammel kendt restaurant med fiskeretter. Mens vi spiser fortrækker disen sig, om vi kører resten af dagen i fin solskin.

Det lykkedes os at se en hval igen og vi følger den et par miles langs vejen. Det hele starter igen med, at Christina er fraværende – øv øv men denne gang får hun dog rig mulighed for at følge hvalen og se den adskillige gange. Undervejs ser vi Verdens kortest flod – D River på bare 120 ft – inden vi slutter dagen på en statepark ved Devils Lake. Niels kører ned på stranden for at se solnedgangen mens ungerne laver bål og hygger.

26. Juli

Vejret i dag er lidt bedre – her er ikke dis og vi kan se udover vandet. Turen op langs kysten er ikke lige, hvad vi havde forestillet os, da vi kører det meste af tiden i en skov uden udsigt udover havet L Der er masser af udsigtspunkter undervejs, som giver os nogle super smukke oplevelser, hvilket gør, at vi ikke fortryder det mindste, at vi snart har kørt hele turen op nordpå. Langs kyster er der flotte stregninger med sandstrand, store klipper i havet og masser af fyrtårn.

Vi går en tur i Cannon Beach, som er godt turistet og hver kvardratmeter bebygget med huse og hoteller. Vi tager også en tur i bilen på en sandstrand, men det har vi ligesom prøvet før i DK og det er ikke så interessant, som guidebogen gør det. Vi tager turen helt til toppen, og denne gang er stateparken booket og vi må tage en privat, som er langt mindre charmerende men med masser af gøjl for ungerne. Pool, pandekager om morgenen., film om aftenen og en stor legeplads. Vores unger vil dog hellere lave bål, så hvorfor betale for alt gøjlen?

Black Hills - Billeder - Bison

2011-07-27T03:56:00.001+02:00

Mads - Regnbueørred

2011-07-27T03:43:00.003+02:00

Endte som natmad

Fødselsdage

2011-07-20T04:31:00.000+02:00

Vi har haft to fødselsdagsbørn i den forløbne uge. Mia fik bla. en iPod touch - så var hun glad :-)

Christian fik en Wallmart pose - og så var hun også glad :-) Og et par andre gaver blev det også til.

Black Hills, Yellowstone og Grand Teton

2011-07-19T06:15:00.001+02:00

7-8/7

Fed køretur ud af RMNP fra Estes Park til Loveland (vej 34). Går ned ned ned og atter ned gennem klippeslugter langs en brusende Big Thompson flod. En oplevelse i sig selv!

Vi ankommer til South Dakota efter en overnatning i Wyoming og starter i byen Hot Springs med at besøge Mammouth Site. Her har de fundet rigtigt mange knogler fra marmutter. De er faldet i en sø for ca 12.000 år siden og nu graver de så alle disse store skeletter ud. Det er en igangværende udgravning, og de har ind til nu fundet ca 65 marmutter. De fortsætter med at grave de næste mange år, for laget er endnu tykt og udgravningen foregår med spatler og pensler. De graver ca 1-2 fod ned om året og der er mindst 65 fod til bunden! En lille perle af et museum. Kan klart anbefales.

Crazy Horse – En klaphat har fundet ud af, at han vil lave en statue af indianeren Crazy Horse i klipperne (lidt som Mt. Rushmore). Kunsteren (fantasten!) har været igang i 60 (treds) år og mangler MEGET endnu. Totalt dyrt, overrated og en rigtig turistfælde (som vi faldt i). Mit råd til andre: Drop det! De eneste Crazy er turisterne, der kommer og ser på. Pigerne vil godt lige tilføje, at der er en stor indianerudstilling i forbindelse med besøget, og det er ret spændende – syns vi J

Hill City – Campingpladsen har en lille å løbende igennem sig, så lige bag teltet kan drengene fiske – det er da genialt. Den opmærksomme læser vil vide, at det går de så straks i gang med. Mads fiskede på livet løs, og bækken var fuld af fisk. De fleste små, så de skal retur igen, men en enkelt regnbureørred på ca 35 cm landes, og den ender på bålet til natmad. Mums. Mads var ikke til at hive væk fra bækken igen – tror at en rigtig lystfisker er født. (faren er nu meget glad og tilfreds).

9/7

Custer State Park ligger midt i et stor frodigt skov- og græsprærie område. Vi kørte ad nogle af deres flotte veje forbi bla. needlepoint, som er en klippe, hvor der er et stor hul i – samme form som hullet i en synål. Vi hikede også en )hård) tur rundt i det kuperede terræn. Så bla. en hjort gå mod os på ’vores’ sti. Den var ca 15 meter væk da den drejede fra.

Custer har mange bison, og det lykkedes os at komme ind midt i en flok på måske 500 – 1000 dyr, som langsomt græssede sig vej over prærien og over den vej, hvor vi hold parkeret. Tror vi holdt stille i måske 1½ time og bare nød synet. Der var rigtigt mange kalve sammen med deres modre. Moren ’brummede’ konstant for at holde kontaten til kalven. Der var store tyre som også brummede – men nok mere for at gøre opmærksom på hvor store og flotte, de er. De gik lige foran og bag ved bilen. Var ud for at tage et par hundrede billeder – men satte mig jævnligt ind i bilen, når de kom lidt for tæt på.

På turen rundt lykkedes det os endeligt at se de berømte ’Big horn sheep’s. Vi har forsøgt i the Rockies, men det var kun lykkedes os at se en enkelt hun. Nu kan vi endlige skrive 2 han-får på listen over smukke dyr, som vi har set på vores vej. De gik græssende lige ved siden af vejen, og gik meget hurtigt videre, da Niels stak kameraet ud mod dem.

Mt. Rushmore – de 4 præsidenter, der er hugget ud i klipperne. Eller som Mia sagde – dem, der siger ’I legoland – land’ i Billund. Det har hun nu lært er en billig kopi JEn rigtigt flot og god oplevelse. Gik en tur rundt og nød synet at dette fantastiske kunstværk. Et rigtigt ikon. Vi kunne sagtens have brugt mere tid her for at fordybe sig i historien omkring USA’s historie og præsidenter, men vi var mættet for en dag og tog glade hjem til campingpladsen og fiskene - ja.

10/7

Dagen er afsat til kørsel. Vi skal fra Black Hills til Yellowstone. Der er langt, og vi beslutter at bryde turen med to aktiviteter:

Sturgis – byen for verdens største motorcykeltræf. Afholdes i august, men vi kørte gennem byen for at ’se giraffen’. Nada – er den bedste beskrivelse. Vi bør komme 2. weekend i august når 500.000 – 750.000 MC’er er i byen. Så er der nok lidt mere gang i den!

Andet stop er Devils tower. Et granit tårn, som nok mest er kendt fra filmen ’nærkontakt af 3. grad’. Imponerende og smukt tårn. Vi gik en tur rundt om klippen og kiggede på alle de friske unge mennemsker, som hikede op mod toppen. Klippen er af størknet lava, så hele tårnet er pga. afkølingen opdelt i hexadiagonale ’stave’, hvilket er helt tydeligt at se udefra. Der er gennem årene faldet en masse stykker klippe af, som ligger rundt om tårnet, og ungerne fik sig en god klatretur undervejs. Klipperne er fantastiske at klatre rundt på, så vi forstår godt, at der var så manger hikere.

Sidst på eftermiddagen ender vi i Cody, hvor vi sætter telt op for natten. Det viser sig, at vi har nogle super dejlige naboer, som vi får en lang sludder med omkring det at rejse og bo i USA. Mia leger med deres yngste pige, så alt er super godt.

11/7

Ungerne er heldige – campingpladsen har gratis pandekager til morgenmad – mums. Vi spiser og mens Niels skyper med moster Lene, pakker vi andre det hele med og vi kører mod Yellowstone. Der er ca. 70 miles endnu. Turen ind til parken er super fed og vi nyder de flotte klipper i forskellige formationer. Vores første indtryk af Yellowstone er dog ikke så positivt, da vi igen kan se, at de fleste af træerne er døde og hele bjergsider ligger øde hen. Vi havde forstillet os, at Yellowstone ville være Rocky Mountains gange mange og i stedet oplever vi, at der er rigtig meget skov og ikke så mange høje bjerge, som vi troede. Ikke at her ikke er smukt, vi var bare forberedt på noget andet.

Vores campingplads de næste 6 nætter ligger i Brigde Bay nær Yellowstone Lake. Vi starter med at slå teltet op og tager herefter på vores første tur rundt i parken. Yellowstone Lake er på sin højeste vandstand nogensinde, og det er nemt at se, hvordan træer står ude midt i vandet og stier er oversvømmet. Vi kører til West Thumb Geyser Basin, hvor vi ser de første gysere i fuld gang med at sprøjte vand mens hot springs’ene damper vand, som kan ses langt vær fra. Området går helt ud i søen, hvorfor nogle af geyserne også er blevet oversvømmet af smeltevand. Normalt findes der en geyser, som har det rygte, at man kan fiske ørreder i søen og så dyppe(koge) den direkte ned i en geyser bagefter, for så at spise den. Ved ikke lige, hvor lækkert det er, men det vil godt kunne lade sig gøre J

Herefter kører vi til Old Faithful, som er den store geyser i parken, som kan forudsiges. Vi er heldige og kommer 10 min før udbruddet, og det er super flot. Vi havde nok forestillet os, at den smed vand en gang, og så var det det, men den blev ved ca. 5-10 min, og det var super flot. Mere nåede vi ikke i dag, og vi kørte tilbage til teltet og fik aftensmad, som primært består af pasta med 4-5 min. kogetid, tomatsovs og så enten hakket oksekød eller pølser. Mums.

12/7

I dag er det Mia’s føsdelsdag – hurra hurra hurra, og der blev sunget og pakket gaver ud i teltet. Hovedgaven var en Ipod-touch, og den bragte lykke. Vi vågnede til solskin, og Mia havde valgt, at vi skulle køre tilbage til Old Faithful og se de andre geysere, hvilket vi så gjorde lige fra morgenstunden. Igen nåede vi lige ind til, at den store geyser gav en opvisning med vandsprøjt og damp. Herefter fortsatte vi rundt i området og så de mange andre spændende geysere. Vi så bla. amemone geyser, som tømmes helt for vand – indenfor 7 min. fyldes den igen og sprøjter vand op i 2-3 meters højde for så igen at tømmes osv. osv. Det var lige til vores tålmodighed. Der var rigtige mange geysere, og alle havde deres særpræg og farve. Vi sluttede af ved Riverside gyser, som har valgt at have et udbrud udover en flod, som varer ca. 20 min. Og så var det, at vi fandt ud af, at andre end Mia havde fødselsdag, da en thunderstorm kom ind over, som valgte at blive hos os indtil midt på eftermiddagen. Tiden indtil da blev brugt i bilen, da det trods regntøj og paraply ikke var det værd at bevæge sig ud. Da regnen foretog sig – var vi ankommet til Mud volcano området. Hvis I spørger ungerne, så er det et ’stinkeområde’, som luger af rådne æg. Det var dog rigtig flot med mudderhuller og andre syregeysere og –hot springs.

Ifølge Mia, havde det været en dejlig dag, som hun ikke vil glemme. Måske var det fordi, at der den aften var grillede bøffer til pasta’en J

13/7

Vi havde besluttet os for at tage en rangertur kl. 7, men vi vågnede ikke før halv otte, så det lykkedes ikkeJ normalt er vi ellers oppe omkring kl. 6, da vi gerne vil ud før alle andre, og fordi der er et super dyreliv om morgenen. Vi kommer forbi rangeren, da hans show er færdig, og vi finder ud af, at det havde været så tåget, at de ikke havde kunne se nogle dyr den dag alligevel. Vi fik en snak om ulve med ham, hvilket var meget interessant.

Næste stop er det, som de selv kalder lille Grand Canyon, og vi er nok lidt skeptiske på forhånd. Vi starter med at se et super flot vandfald øverst i krateret og går en hike rundt langs den sydlige kant. En af turene er over 300 trin ned i krateret med et super view op på vandfaldet. Turen op var nok lidt hård, men så var vi i gang med at hike J Christina mente at have læst, at hiken var 1 mile, og hun blev lidt urolig, at vi efter en lang hike kunne se ud på det sted, hvor vi skulle ende, og der var laaangt endnu. Et kompromis blev, at Niels gik tilbage og hentede bilen, men resten gik videre langt hiken og så den fantsatiske udsigt, som helt klart godt kunne måle sig med Grand Canyon. Bortset fra, at dette krater var lavet at en vulkan og ikke slidtage fra en flod. Efter sydturen – kørte vi langs nordkanten og tog de udsigtspunkter, som var interessante.

Resten af dagen kørte vi ud langs de veje, hvor dyrelivet var godt repræsenteret, da vi jo gerne vil se en ulv, en bjørn og en han-elg. Så, hvor gang en flok biler er samlet med en masse folk og deres kameraer/kikkerter, så holder vi ind og snakker med dem om det, som de ser. Ofte er det elge eller ’elk’s og dem har vi ligesom set i hobetal andre steder, så vi kører videre. Vi ender helt oppe ved ’Trout lake’, hvor drengene gerne ville fiske. Niels taler med nogle af dem på p-pladsen, som har fisket og de fortæller, at der ikke er noget at fiske, men man kan se ørreden gyde langs floden, som går ud fra søen. Det var virkelig et flot syn at se alle de fisk forsøge at komme op langs små vandfald i floden. Nogle gange lykkedes det og andre gang ikke, og så må fisken på den igen. På vej tilbage til bilen får vi at vide, at mens vi var ved floden havde de set en bjørn på højen bag os. Den kommer ikke sådan lige frem, så vi kører hjemad igen. På vejen hjem får vi så endelige set en bjørn – en brun bjørn. Den går rundt ca. 100 meter fra vejen for at finde mad. Vi bliver i området ca. en time og det er facinerede at se dens søgen lige ved siden af os. Igen giver det total kaos og to rangere forsøger at få trafikken til at glide.

14/7

Vi vågner til solskin og forsøger at tage til Old Faithful igen, for at se resten af gyser-landet uden regn. Det er svært at skrive, hvor flot og imponerende – det er, men det var helt klart en oplevelse at tage de mange ture rundt de mange steder, som er gjort tilgængelige for turisterne. Det tager os hele formiddagen at køre 26 km, da der er så mange små side veje, som vi lige skal gå eller køre for at se geysere, mud holes eller hot springs. Super flot og meget imponerende. Sidst på ruten pakker Niels fiskestangen ud, og går ud i Gibbon River for at fange noget aftensmad. Det går ikke lige så godt med maden, men det var en super oplevelse af gå ......

15/7

Igen starter turen omkring kl. 6 om morgenen – vi skal rundt med nord-rundturen. Første stop er ved ’et’ forstenet træ, som var godt hegnet ind og svær at tage billede af. Herefter spotter Mads en bjørn – cirka 3 år gammel, som går lige over vejen bag os. Vi bruger lidt tid på at kigge efter bjørnen, som dog hurtigt forsvinder over en bjertop. Godt spottet – Mads. Næste stop er Mammoth Hot Springs. I dette område af parken er der ’limestone’ klipper, som gør, at der opbygges nogle meget imponerede terrasser ned over det bjerg, som hver hot spring har lavet. Den ene har et meget flot farvespil , som skal ses i virkeligheden J Der er både en køre og en gåtur – vi tager hele paletten og fortsætter til Norris Gyser basin. Her har de verdens største gyser – altså den, som ikke kan forudsiges – desværre. Steamboat hedder den, og der er nu rigelig gang i den mens vi ser der. Sidst – den var i aktion var i 2005, så vi venter ikke lige til næste gang. Norris er et område – ligeson de andre geyser områder i parken – i konstant ændring. Nye geysere kommer til mens andre går i bero. Igen en fed oplevelse at se så megen aktivitet fra jordbunden.

Inden turen går hjem – skal fisketangen lige svinges igen igen – der er fundet et stykke dejligt vand med en parkeringsplads til Mia og jeg, som ikke har alt for mange myg, sol og derfor gider vi vente J

16/7
Hip Hurra igen igen – denne gang har Christina fødselsdag og vi har fået lov at sove længe. Halv 7 vågner vi dog – synger og pakker gaver ud. Herefter lægger vi os til at sove igen i solens varme ind i teltet og står først op midt på formiddagen. Tror kroppen har brug for det efter de sidste 5 dage med hikes hele dagen. Første tur går til Lewis Lake, som desværre ikke viser sig som en godt fiske/opholdsted for formiddagen. Søen er flot, men den er mest tilgængelig med båd eller kajak, og det har vi ikke lige på taget J Solen skinner og vi tager turen rundt til nogle af de hot springs, som vi tidligere har set. Vi tager ofte rundt om morgenen, hvor der er meget dis og damp, og vi vil se, hvordan de ser ud i solskin. Første stop er Black Sand Basin, og det viser sig, at være et godt initiv, da de forskillige pools viser sig meget mere fotogene i solskin uden alt for megen damp. Vi tager videre til Saphire Spring, Grand Prismatic Spring og ikke mindst laver vi et scoop, da vi vælger at tage Firehole Lake Drive endnu en gang. Sidst var i totel regnvejr og vi gad ikke gå ud hvert sted. Her er en Spring, hvor det ser ud som om, at nogen står med en lommelygte nede i vandet – det er vildt fedt at se på. Vi kører til Great Fountain Geyser, og her er fyldt med biler – det viser sig, at lige som vi kommer – er geyseren sat til at give et udbrud. Der går 10-14 timer mellem hvert udbrud, og vi stiller os op og kigger. Det er vildt fedt. Der var et par udbrud, som gik over 30 meter – resten lå op 10-12 meter. Den bliver ved i omkring en time og vi bliver kun i ca. 15 min. Super flot og super heldigt. Herefter går turen hjemad – dagen lakker mod enden og der er lige 1½ time i bil til campingpladsen. Ungerne får deres junior ranger medalje, som de har fortjent efter at have udfyldt opgaverne i den avis, som vi fik i starten.

Ved teltet er Christina heldig – der er buffalo kød til pasten. Sidste aften i teltet nærmer sig, og vi gør klar til endnu en tidlig afgang mod Grand Teton i morgen.

17/7

Vi er på vej ud af Yellowstone tidligt om morgenen, så vi ser en del elk’s og dådyr på vores vej. Det er her, at vi nemt kan bekræfte, at vi er lidt fyldt-med-indtryk lige nu. Ungerne gider ikke en gang kigge, selvom der står 2 store han dådyr med deres store gevir og spiser i sollyset. De har set rigeligt. Vi joker med det og også med alle de ’sten’ og ’træ-dyr’ som vi har set de sidste dage. En stenbjørn er, når vi tror, at vi har set en bjørn, og så er det bare en sten. Det var en ranger i Rocky Mountains, som introducerede og for begreberne.

Efter 1½ time er vi i Grand Teton, og hvor er her igen smukt. Bjergene er så flotte og ifølge Niels totalt fotogene, at det kræver rigtig mange stop. Der er masser af sne på toppen, og en anden turist fortalte, at der for bare en måned siden ar sne på hele bjerget, og det er lidt vildt. Vi tager en køretur igennem parken med de stop, som anbefales undervejs. Vi er helt sikre på, at det ikke er sidste gang, at vi er her i parken. Bjergene er lidt, som Bjur Al Arab i Dubai – så smukke, at vi kan sidde og kigge hele dagen uden at blive træt af synet.

Eftersom familien er lidt mættet beslutter vi os for at tage to overnatninger i Idaho Falls og restituere lidt. Ned af bjergene, hvor der er lidt varme om natten – en pool at bade i og nogle restauranter, som ikke kun sælger pasta til aftensmad. Det bliver dejligt og vi glæder os. Der er 32 grader, da vi ankommer og poolen kalder på os. Vi tager dog lige et bad inden poolen – vi kan ikke tillade os at kaste 4 beskidte kroppe efter 6 nætters camping ned, hvor andre bader. Imens kører vaskemaskinen på højtryk for at vaske de værste dufte ud af tøjet, så vi kan fortsætte vores hiking og eventyr i USA.

18/7

Ja – Idaho Falls er lidt af en bondeby trods sine 50.000 indbyggere. Vi bruger dagen på at planlægge de næste dage, shoppe lidt og handle mere pasta til endnu flere campingnætter J Mia har fået en varmere sovepose, så hun ikke fryser om natten. Det betyder, at hun faktisk glæder sig til at campere igen. Mest af alt har Mia dog glædet sig til at få hendes Ipod sat op med musik og billeder, så hun kan lege med den i bilen. Det var ikke lige muligt i Yellowstone, hvor vi skulle køre hen til et bestemt sted, hvis vi bare skulle ringe. Det var meget vigtigt for parken, at der ikke var internet og telefon – vi skulle nyde naturen fuldt ud.

Rocky Mountain National Park - Billeder

2011-07-19T02:03:00.003+02:00

Coyote hvalp

Elk flok

Mule deer

Elk - han med flot gevir lige i vejsiden!

Lidt sne ligger endnu.

Elk flok

Han Elk i fuld galop

En stolt junior ranger

Vores camping lejer i Rocky Mountains National Park

Solopgang med Elk

Sø med rigtigt nice view.

Men en hård hike derop når nu der ligger 2 meter sne på stien. Vi er i Juli måned!

Billeder Colorado - Fiskeri

2011-07-11T07:03:00.000+02:00

Små er de - men omgivelserne helt i top.

Bækken er iskold smeltevand, Og jeg står i almindelige bukser!

Vandet er mange steder krystalt klart, så det er svært at få dem til at bide. De går op til spinneren men tager den ikke.

Colorado - Breckenridge + Rocky Mountains National Park

2011-07-11T04:28:00.001+02:00

3. Juli
Egentlig havde vi troet, at Breckenridge var en lille skiby, som lå død om sommeren. Det skulle vise sig, at det er en STOR skiby, som bestemt ikke ligger øde hen om sommeren. Her i området cykler folk rundt på livet løs, fisker i floderne, rafter og hiker i den smukke natur. På grund af en store mængde af smeltevand er det lidt svært med raftingen, da vandløbene er rimelig kraftige og derfor svært tilgængelige. De, som ikke er aktive udenfor byen kan sagtens shoppe et par dage i byen. Her om vinteren er der gode priser på skitøjet fra i vinters – ski og støvler inklusiv. Igen ærgeligt, at kufferten er mere en fuld L Byen har også sit eget mikrobryggeri, og det gør jo ingen skade, at kunne sidde i solskin på deres terrasse og nyde aftensmaden med en friskbrygget øl. Vi vil i hvert fald mene, at vi er godt udrustet til endnu et besøg i Brickenridge en vinterdag med ski.

Vail ligger en god halv times kørsel væk, og vi er blevet alt for nysgerrige på vinterstederne til at ikke at lave et besøg her også. Der er lidt trafikkaos, da vi ankommer, men det har Vail løst med gratis parkering, gratis bus og gratis info-medarbejdere rundt i byen. Der er sommerferie og farmers market, så byen er fyldt med glade mennesker. Vores første indtryk er meget positivt. Byen er super lækker, husene er smukt lavet i ægte tyrolerstil. Vail er en lang skiby med to ’centrumer’ fyldt med butikker og restauranter. Der er masser af træer, en brusende flod gennem byen og en masse ’happenings’ rundt i byen, som bare gør den endnu mere facinerende som skiby. Ski terrænet er let tilgængeligt fra byen og der ser ligeså supert ud en sommerdag, som vi havde forestillet os det en vinterdag.

På vejen tilbage til hotellet ville drengene gerne prøve deres held i fiskeriet igen. På vej mod Vail havde vil set en dejlig sø – Officers Gulch – hvor vi gør holdt. Den første ørred i Colorado landes. En lille Brook Trout. Vi fik lidt hjælp af en lokal. Han så min mepps 2 og sage at den ikke duede. Jeg fik en af hans spinnere (panter i gul og meget lille). Få kast senere var der fisk J

4.-7. Juli

Rocky Mountains Nationalpark er en af USA mest berømte og besøgte national parker (3 millioner besøgende hvert år). Vi har valgt at tage 3 overnatninger på camping inde i parken. Formålet er, at komme tæt på dyrelivet og få ’hiket’ nogle gode ture. Det er en campingplads med ca. 250 pladser, hvilket ikke var til at mærke, da den var så stor, med skov og klipper, at du næsten ikke opdagede, at du havde en nabo. Super godt lavet – der manglede måske lige et varmt bad J

Dyrelivet er utroligt, når vi kører rundt, og vi ser utroligt mange forskellige dyr. De er temmelige tamme (men stadigvæk vilde), og så længe man bliver på stier og veje, så kommer de meget tæt på. Bla. stod der en Elk i vejsiden med KÆMPE givir. Vi køret forbi og havde vi ragt armen ud af vinduet, så kunne vi have klappet den! Vi har set så mange forskellige dyr for at nævne nogel af disse: Egern (5 forskellige slags), Cayote (en slags ræv), Elk (stort krondyr – 6 takker), Mouse (elge), Mule Deer (en slags rådyr), Kaniner, kollibrier, mange andre fugle i forskellige farver, Bighorn sheep (får med store horn), Marmot, Spætte (hakkede liger over vores hoveder), forskellige slags slanger og ild fluer.

Det mest fantastike er, at selvom mange af stierne er fulde af mennesker, er det stadigvæk muligt at se dyr.

Vi valgte at stå op med solen og nyde naturen om morgenen, før alle de andre kommer ud af soveposerne – det er utroligt fedt at være den første på en hike om morgenen, og når vi kommer tilbage så holder der måske 30 biler på hikens parkeringsplads.

Første dag ankom vi om eftermiddagen, og kørte lidt rundt og tog et par små gåture omkring nogle at de små søer.

Anden dag stod vi tidligt op og gik til Cub Lake (ca 4,6 mile). En dejligtur gennem ådal (sump) og så et par hundrede højdemeter op til søen. Søen var fyldt med åkanner i blomst og bjergene spejlede sig i det klare vand. Drenge ville gerne fiske og pigerne på ridetur, så eftermidddagen blev delt op i to grupper. Pigerne havde en dejlig 2 timers-tur rundt i lavlandet, hvor guiderne fortalte om parken mens vi nød at se det hele lidt fra en anden højde. Vi vil dog godt begge indrømme, at vi var lidt ømme bagi dagen efter.

3. dag stod vi igen tidligt op kørte med Trial Ridge Road. Her kommer vi over trægrænsen op i tundraen – her befinder hovedparken af dyrerne sig. Bla. en hord af Elk på ca. 50 dyr. Vi så også elge, da vi kom længere ned og ådalen blev til sump igen. Egentlig havde vi planlagt at ville hike en tur på tundraen, men med sne overalt, 8 grader og en kold vind – blev vi enige om, at det nok var bedre at hike længere nede. Hmm vi skulle ret langt ned igen før end der ikke var sne overalt – og så var lavlandet fyldt med vand fra sneen, så vi ikke kunne gå rundt på skier og græsenge. Det var lidt vildt. Vi nåede helt ud af parken med syd, da drengene gerne ville fiske i en af de store søer lige udenfor parken. Det var et meget smukt område med sø, bjerge og solskin – et rigtigt turiststed. På vejen tilbage af Trial Ridge Road kunne vi igen konstatere, at der var alt for mange folk på vejene, og vi kunne glæde os over, at vi igen var stået op i rette tid. Resten af dagen tis-øs-regnede det lige indtil vi skulle lave aftensmad, så skinnede solen igen. Resten af aftenen fortsatte det med at regne mens vi hyggede i teltet.

Efter en dejlig køretur og ingen hike i går - stod vi igen tidligt op på 4. dagen og hikede op til 3 søer (Nymph, Dream, Hatikai). Udsigten er noget af det flotteste jeg nogensinde har set. Blanke søer, skov, høje bjergtinder med sne, blå himmel, krystal klart vand – fedt fedt fedt. Den sidste del af turen var ret krævende, da der flere steder lå op til 2 meter høje snedriver på stien – så lidt omveje og sneklatring var nødvendigt. Til gengæld var vi de eneste, der tog denne tur den formiddag (dumme Dänen)!

Begge børn deltog i Junior Ranger programmet, og fik udfyldt hele bogen, og kan nu kalde sig Rocky Mountain National Park Junior Ranger! Det er 3. park, hvor de deltager. Og det giver en masse spændende stof omkring parkerne og dets dyreliv. Arbejdsbogen bugner med natur/teknik og engelskundervisning.

Fiskeriet - Åerne er utrolige tiltalende, og det trækker i armen for at fiske. Vi har gjort et hæderligt forsøg og har også fanget en del fisk. Bla. Regnbueørreder, Brook trout, Brown trout (bækørred) – desværre er de alle små – mindre end 25 cm. Der er rigtigt meget smeltevand i øjeblikket, da vinteren har været lang og med meget sne. Der liger stadigvæk meget sne, der smelter. Vandet i åerne er iskoldt og meget klart. Det giver en stor udfordring, for fisken ser dig før du kan komme på kasthold. Åerne er som regel meget smalle og med mange træer – det giver mange fejlkast. Der er for mange mennesker i parken til at det er muligt at fange store fisk – tror man er nødt til at hike langt op i ’ingenmandsland, for at finde godt fiskeri.

Jeg har ikke vaders med, så når vi vader, er det i neopresvømmesko – det er squ koldt. Vandet er kun få grader varmt (der ligger stadigvæk is/sne i nogle af søerne), så der prikker godt i fødderne!

Hastighedsgrænser

Når vi kører rundt i parkerne, så foregår det i lav hastighed – dem, der kender mig, vil dårligt kunne tro så langsomt jeg kører, og trækker ofte til siden for at give plads til autocampere og andre ’hurtige’. Og skæbne ville det, at vi var nede i en by efter proviant, så kørte jeg faktisk for hurtigt, og blev nuppet af politiet. Jeg kørte 41 miles, og da jeg blev stoppet så, spurgte ’Bent Betjent’ om jeg vidste, hvor hurtigt jeg må kørere, og svaret var 35 miles – City Limit speed. Desværre så måtte jeg kun kører 25 på denne vej. Efter længere tid kom han tilbage, og ønskede mig godt tur – bare jeg fremover husker hastighedsgrænserne. Flink fyr! Pyha.

Gennerelt set, så kører amerikanerne utroligt pænt. Der bliver givet plads, de kører ikke for stærkt (måske +10 miles), men ingen ræser afsted. De holder afstand. Alt i alt meget nemt at kører rundt. Eneste unode er, at de på motorvejen konstant kører i venstre bane (ja meget værre end i DK) – til gengæld så kører alle bare højre om. Ved ikke om det er tilladt, men skik følge eller land fly.

Død træer

Store områder af skoven er død. Der er rigtigt mange pine wood træer, der er døde eller tæt på at dø. Årsagen er en lille bille som borer sig ind i træet og æder det indefra. Billen har altid været tilstede, men pga. de sidste mange års milde vintre, så dør den ikke. Det betyder at store skovområder er grå af døde træer – lidt trist at se på, og en katastrofe for de kæmpe skovområder som Rocky Mountains netop er så kendt for.

Billeder: Colorado

2011-07-03T16:42:00.000+02:00

Mt. Evans - Der ligger lidt sne endnu fra vinteren

Marmott på Mt. Evans

Niels på toppen af Mt. Evans (Man kan heldigvis ikke se jeg puster og stønner :-)

Vores bil - Toyota Sienna i guld

Mads på jagt efter billeder af fisk - Mt. Evans

Mia er nu en rigtig cowgirl

Frokost efter en god hike

Billeder: Sand Dunes & Royal Gorge

2011-07-03T16:36:00.000+02:00

2011-07-03T16:21:00.000+02:00

26/6

Great Sand Dunes National Park and Preserve: Verdens højeste sandkasse - Kitterne er ca 250 meter høje over terræn. Sandet kommer fra errosion af bjeregne i området og er blæst sammen i et hjørne af en kæmpe dal. Sandet er er lidt rødligt/mørkt og bliver brændvarmt at gå på. Vi besluttede at gå til toppen. Pyha en hård tur – ikke særlig lang 1,5 miles og med 250 højdemeter, burde det være en let sag. MEN i løs sukkersand, i 2500 meters højde og i brændende sol, så skal der rigtigt meget vand og en del pauser til. Det var kun Mads og Niels der nåede toppen. Lige så hård opturen var, lige så fedt var nedløbet – vi hoppede og løb ned af de stejle klitter (ca 45 graders hældning). Det var fun!

På vej mod Denver besøgte vi Royal Gorge Bridge – verdens højeste hængebro. Lavet for ca 100 år siden til togets udbredelse i det vestlige USA. Vi troede, at der ’bare’ var en bro, men næ nej – det var rent tivoli med guldvask, masser af dyr i et minizoo, cowboyland, kabelbaner osv. Vi slendrede lidt rundt, men havde ikke rigtigt energi og lydt til det helt store (vi ankom kl 16). Broen er OK, men ikke noget, der skal køres langt efter. Vi var egentlig lidt forundrede over, at det var tilladt at gå over broen. Den slingrede helt vildt (Hvem husker ikke Tacoma Bridge!) og, det var sin sag ikke at bliver søsyg på vejen over. Derudover var den bygget i træsvælder, hvor der steder var over 6 cm hul lige direkte ned mod floden langt nedenunder. Mads og Niels tog også en tur ned i dalen med et stejlt tog.

27/7
Denver – Efter vores ugelange nationalpark tour-de-force tager vi et par slappe-a- dage i Denver. Denver by ligger fedt – lige for foden af Rocky Mountains, så man kan se de sneklædte bjerge i baggrunden. Vejret er godt det meste af tiden. Hver eftermiddag omkring kl 3-4 kommer der skyer ned fra bjergene – ofte med torden. Vi var ikke i tvivl den dag, hvor vi mødte en tordensky. Det starter med at blæse helt vildt, og vi kan se de mørke skyer komme nærmere, og så er det om at finde ly J

Bilbytning igen. Så udløb vores første lejeaftale med Hertz, og vi byttede vores Dodge ud med en Toyota Sienna (igen) Mads var trist over, at skulle tage afsked med Dodgen, men da Toyotaen var FCK- guldfarvet, så var det ikke så slemt. Vi får kørt mange km i den første bil 4200 miles og i 4270 i den anden bil i første lejemål. Dvs ca 11.000 km fra Florida til Denver på 1½ måned. Så omkostninger ved at leje en bil er ca 2 kr per km incl. bensin. Det er helt fint i betragtning af, at vi har en minivan og at de altid er nye. Det er væsentligt lavere end min Audi derhjemme – måske jeg bare skulle leje hos Hertz? PS: Nej Niels, det er ikke længere din Audi – du har solgt den J

Vi brugte 2 dage i Denver downtown, og det er en meget tiltalende by. Øgenavnet er ’mile high’, da byen ligger en mile over havniveau. Centrum er er meget tiltalende og flot – rent og ordentligt og ikke lige så nusset som de fleste andre byer i USA. De har lukket ca 1 mile af hovedgaden af til ’ The Mall’. Dvs. butikker på begge sider og gratis el-busser der kører i pendulfart frem og tilbage med 1 minut interval. Super service J Denver vil rigtig gerne være en kunst-by, og der er rig muighed for at besøge diverse musser og udstillinger plus at hvert byggeri med respekt for sig selv har en stor statue stående foran bygningen. Vi er ikke så kulturelle, men gik en tur rundt og kiggede på skulpturene og de sjove bygninger, som findes i downtown. Bla. er der en mini-kopi af Capitol Hill i Washington dc lavet i grå-granit. På trappen op til indgangen er der på trin nr. 15 en markering af, at man lige her står 1 mile over havoverfladen.

Colordao er hovedstaden for håndbryggerier i USA – især omkring Denver er der rigtigt mange. Vi har gjort et hæderligt forsøg i at besøge dem alle, men er fejlet i forsøget. Sjovt var det nu ;-) Listen er lang, og vi fortsætter bare hvor vi slap næste gang, vi kommer forbi.

Midt igennem byen løber en flod – og har er lavet en lille opstemning, så man kan rafte – ikke vildt, men OK. Der er også fyldt sand på, så man kan relaxe og bade. Det var en underlig oplevelse lige at have spist på bryggeri i byens downtown, og så gå ned for enden af gaden, hvor folk bader og hygger sig ved floden. Vi tog selv badetøj med på anden dagen og fik en dukkert – altså ikke Christina, da det var lige lidt for koldt til hende. Hun gik en tur i byens fedeste outdoor-butik lige ved siden af floden – Rei. Herefter nåede vi lige at løbe ind i bilen inden en tordensky brød løs og regnen silede ned. Det tager ikke så lang tid med sådan en tordensky – og så skinner solen igen.

30/6

Lige udenfor byen ligger Red Rock amfiteater, som er Denver’s førende udendørs koncertsted bygget ind mellem de flotteste store røde klipper. Vi startede med en hike rundt blandt klipperne og det var virkelig smukt. Niels har købt nyt kamera med ekstra zoom, så gåturen blev lidt forlænget, da der lige skulle tages 4-5 forskellige billeder af hver ting, så han kunne lære kameraet at kende. Bagefter gik vi en tur rundt i amfiteateret og nød det fede sted – der var desværre ikke noget på programmet, mens vi var der. Det må blive næste gang.

Niels foreslog et besøg i Boulder, som skulle være en rigtig fed by lige udenfor Denver. Det viste sig at være en rigtig dejligt by og til en anden gang vil vi overveje at bo der og køre ind til Denver – ca. 25 min. Det viste sig også at være endnu en mikrobryggeri-by, og vi fandt endnu et supert sted til frokost, med dejlig mad og fristkt brygget øl.

Ja, vi blev nok lidt bidt af Rodeo i Texas, så vi tog lige et smut forbi Greeley, som reklamerede med Pro Rodeo. Her fik vi lært, at det staves/udtales ”Row-Dee-Oww”. Arrangementet varede en uge og finalerne var 4. juli, så det var de indledende runder, som vi så. Det var super fint at se et virkeligt professionelt arrangement. Vi blev lidt svedt, da vi så programmet, og troede, at det først sluttede omkring midnat. Der var både rodeo på hest uden sadel, på hest med sadel og sidst på tyr. Der var fangst af kalv med lasso og fangst og binding af kalv med lasso alene og med partner. Derudover var der mellem hver forskellig rodeo lokale indslag af forskellig kvalitet. Inden selve rodeoen havde vi set en masse unger mellem 3-7 år, som konkurrede om at blive siddende længst på et får. De 10 bedste skulle så dyste igen under rodeoen. Det ser altså vildt ud, når en lille unge ligger på et får, som pisker ned midt i et station. Enkelte klarede hele turen – resten blev smidt af undervejs. Vildt at de turde. Aftenen bød også på turens første regnbyge, som forsatte hele aftenen og natten. Godt vi havde regntøj i bilen, for det var for første gang virkelig koldt at sidde stille de 2 timer midt i en kold blæst. Trods vejret havde vi endnu en gang en fantastisk oplevelse med Rodeo, og det er igen ikke sidste gang, at vi besøger sådan en arena.

1/6

I dag er det tid til at sige farvel til Denver og goddag til Rocky Mountains. Taskerne med tøj er blevet fyldt med varmt tøj, da vi ikke rigtig ved, hvad højden byder på af vejr. Første stop er Mt. Evans – nordamerikas højest beliggende asfalterede vej 14.264 feet (ca 4.300 meter). Christina havde forberedt sig med med god søvn, mad, drikke og hovedpinepiller, og håbede, at hun kunne klare højden. Det gik super fint for hende, og det blev Mia, som måtte give op undervejs. Første stop på vej op de sidste 14 miles var ved meterhøj sne langs vejen. Udsigten på hele turen var ubeskrivelig flot og vi så bjerggeder, marmotte’er, fisk i søerne og en masse smukke blomster i den ellers meget golde jord. Meget imponerende var der rigtig mange, som tog turen op på cykel, og vi kunne forstå, at det var et mål, som der var arbejdet frem mod igennem længere tid. Niels og Mads vandrede de sidste meter op på toppen af bjerget og fik en masse smukke billeder med ned. Alle var klart påvirket af højde i mere eller mindre grad, men det var en fed oplevelse i alt. 4 miles nede var der en stor sø, hvor vi gjorde holdt. Søen var helt fyldt med isflager og der var masser af sne rundtomkring. På turen derop lagde vi mærke til, at rigtig mange grantræer var gået ud, og vi kan se, at det fortsætter i resten af området. Vi kender dog ikke årsagen, men det ser rigtig sørgeligt ud. Flere steder er de i gang med at fjerne de dødetræer, og store områder ligger derfor øde hen.

Vores nye hjem de næste 4 dage er Breckenridge, som ligger i 9600 feet. Vi havde forventet en lille bjergby, men det viser sig at være en stor skiby med masser af liv selv om sommeren. Vi har booket et hotel oppe i højde, og når vi vågner og kigger ud af vinduet er det på sneklædte bjerge – fedt. I år havde de sne til slutningen af maj, og det er usædvanligt. De fik 12 m sne mod 7 m normalt. Sidste sne faldt for 14 dage siden. Nu har solen taget over, og der er ca. 25 grader om dagen. Vi havde planlagt at bruge stedet som base for det, som vi skal se. Der er dog rigtligt at lave lige her, så vi får se, hvad i morgen byder J Vi skal lige have Mia helt frisk igen efter turen i højden.

bæverturen og fisketuren

2011-07-03T04:49:00.004+02:00

Hej

2. Juli

I dag har vi været på tur til Frisko(en lille bjergby), hvor vi skulle gå i en skov på en af bjergene rundt om byen (3,2 miles i alt). På turen var træerne af en eller anden grund næsten alle døde. Vi ved ikke hvorfor. På turen var det meningen, at man kunne se bæver dæmninger. Vi fik også set en masse bæver dæmninger. Vi var ikke i tvivl når vi så en bæver dæmning og en dæmning der var menneskelavet. Bæveren laver nemlig en spids ude for enden og mennesket laver et lige cut igennem træet. Vi fik os en overraskelse på turen, da vi så en bæver svømme ind i sit hus. I søen sammen med bæveren var der fyldt med salamandere, iler og en væltende Mia :-) Da vi kom hjem til vores egen by fik mig og min far lov til at fiske i den nærtliggende flod efter ørreder. Det var pisse svært fordi der var så meget strøm på grund af alt den sne, de fik i vinter, som nu smelter og bliver til vand, der løber ned igennem floden . Den eneste måde at fiske på var ved at vælge de bassiner som strømmen lavede. Desværre fangede vi ingenting. Vi havde dog et par hug hver men ellers ingenting.

PS: Billedet er fra et lille sidevandløb til Blue River uden ret meget strøm.

Hilsen Mads – 2. juli 2011

Billeder

2011-06-26T15:01:00.000+02:00

Petroglyph:

Tent Monument

Tent Monument:

Bisti:

Mesa Verde

Colorado natur:

Black Canyon:

Det sidste af New Mexico og starten på Colorado

2011-06-26T14:21:00.001+02:00

21/6

Very Large Array (VLA)

Er der liv derude? Det er jo et godt spørgsmål, og herude midt i ingenting, lytter de. Det har de gjort siden 70’erne, og har stadigvæk ikke fundt liv derude, men tænk nu hvis...... Antennerne står i et 3 benet Y. Det korte ben er 11 miles og de lange 13 miles, så der er squ langt ud til sidste antenne (som man tydeligt kan se).

El Morro National Monument

Super flot nationalpark, hvor vi tog den store hike på 2 mile rundt i hele parken og op på klipperne (240 ft). Det er et gammelt indianer/spansk bosted, hvor der er inskriptioner i klipperne – mest hvem folk er, og hvornår de besøgte stedet. Der findes ligeledes et digt. Der er en stor vandpool, som var en af årsagerne til, at man bosatte sig her. Bag klipperne er der en slugt, som førhen også havde vand. Øverst på klipperne var resterne af et stenhus med 18 værelser. Kan klart anbefales – turen og udsigten var superb.

Bandera Volcano and ice cave

Vi havde forleden besøgt ’valley of fire’ og Mia ville så gerne besøge en vulkan. Vi kom forbi dette sted, hvor der i parken er 29 vulkaner, hvoraf denne er størst. Desværre var det en forkert vulkan i Mia’s verden. Denne vulkan var cone’formet med en dyb midte, hvor vi stod på kanten og kiggede ned. Det skulle have været en vulkan – formet som et bjerg J Det var 10.000 år siden, at der havde været et udbrud og de fleste lavarør var derfor også brudt sammen. Et flot syn dog, og hele hiken værd. Bagefter gik turen ned til ishulen, som lå i et ødelagt laverør ca. 50 m nede. Temperaturen er konstant på -1 grad, og det var virkelig en surrealistisk oplevelse at gå fra 35 grader med til -1 på få højdemeter.

22/6

Petroglyph National Monument
Det havde vi vikkelig set frem til efter besøget hos ’Tree Rivers’, som ’kun’ var en statepark – PNM er den kendte og mest berømte af petroglyph stederne. Vi valgte at tage den lange hike på 2 miles, hvor der var mulighed for at se 500-700 petroglypher. Desværre var disse petroglypher ikke særlig tydelige, stien var et stykke fra klipperne og jeg tror, at vi i alt fandt frem til 50 inden turen var omme. Så nej, vi vil klart anbefale Tree Rivers til andre og skippe denne tur. Det var dog en dejlig hike, hvor vi så harer, firben og en masse dyrespor langs ruten.

Kasha-Katuwe Tent Rocks national monument

Dagens længste og helt bestemt den fedeste tur. Vi gik 2,5 miles ind gennem flotte klipper i alle former og op til toppen af bjergene, så vi kunne se ned på alle de kegleformede klipper i dalen. Der var ikke en gang ungerne klagede over længden eller varmen, for det var så smuk og vidunderlig en tur, at tiden gik helt a’ sig selv.

Bagefter tog vi den sidste hike forbi en hule i klipperne – vi måtte ikke gå derop, da sandstenene er ret skrøbelige. Det var dog lidt svært at holde sig væk J Sidste stykke tilbage havde flere af de her ’tippiformede’ klipper, som var fyldt med mos, der viser, hvor lang tid, de har været i parken.

23/6

Bisti/De-Na-Zin Wilderness
Et underligt område – ligner mest af alt en forureningskatastrofe! Klipperne er farvet i alle mulige farver, rød, gul, hvid, sort, lilla, ... Længere nede er der en del ret flotte klippeformationer (Hoodoos). Området er sværre tilgængeligt, da det ikke er en national park, så der er ingen hjælp at hente mht. til visitor center eller kort. Vi fandt et kort på nettet og gik så ellers bare rundt i området. Her var varmt men det var bestemt turen værd.

Endelig lykkedes det at fange en af de ’støv-tornadoer’ vi har set så mange af. Jeg løb alt hvad jeg kunne og kom midt i den – men helt ærligt mellem os, så var det sjovt med ikke rigtigt fedt. Sten på størrelse med ærter blev slynget rundt og ramte en på den nederste del af kroppen. Hovedet blev ramt af støv og sand. Been there done that – never doing it again J

På turen kørte vi forbi et par underlige klippeformationer – Shiprock og Chimney Rock.

Vi er nu kørt fra New Mexico ind i Colorado. Ændringen i klimaet er tydeligt. Vi har kørt op i ca 1500 meters højde, med høje bjerge omkring os. Luften er blevet køligere og knastør- ca 33 grader om dagen, men natten er kold – ned til 12 grader. Vi har været ramt at super blå himmel og ikke en sky at se. Sigtbarheden helt i top 100+ km. Colorado minder på mange områder om alperne – skøne at se grønne landskaber og brusende floder igen.

24/6

Mesa Verde National Park indeholder indianer bygninger fra år 600 – 1200. De nyeste er bygget inde i klippehulninger i stejle klippevægge. Der findes ca 600 sådanne bygninger i området. Vi gik selv rundt og var på en guidet tur, for at få lidt historie med. Dette er et ’must-see’, og bestemt en oplevelse. Køreturen derop utrolig flot. Fra toppen kunne vi se til shiprock (ca 50 miles væk) og til en bjergkæde bag denne som ligger ca 110 km væk. Hvornår har du sidst stået på Rådhuspladsen og set på Storebæltsbroen!

25/6

Morgenen bød på en længere biltur gennem Colorados smukke landskab. Vi paserede varme kilder og et pas hvor der stadigvæk lå sne. Vi fik en rask sneboldekamp.
Især strækningen mellem Silverton og Ouray (på vej nr 550) er utrolig smuk. Vi skal tilbage og bo nogle dage i Ouray (men det må blive næste gang!).
Black Canyon of the Gunnison National Park: En canyon med mørke klipper, mega stejle og ca 800 meter dyb. Det killer i maven at stå ved rækværket at se ud. Børnen deltog i parken junior ranger program og har nu fået endnu et junior ranger badge.

Vågnede i nat da jeg hunnefrøs – kæmpede et par timer med kulden, men stod til sidst op for at konstatere at der er IS på bilen. Noget af en omvældning fra længere nede sydpå hvor vi megasvedte og var glade når nattemperaturen var under 30 grader. Nu skal vi vist være glade når den er over 10! Vi sover i ca 2200 meters højde. Er lidt bekymret for de næste par nationalparker hvor vi skal ligge i telt – Yellowstone ligger vel 1000 -1500 km nordpå.

New Mexico

2011-06-23T06:25:00.000+02:00

Vi skal på tour-de-nationalpark den sidste tur op mod Denver, så vores ophold bliver med en overnatning, for at komme videre næste dag.

19/6

Første stop er Carlsbad, som har en meget imponerende drypstenshule syd for byen. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og kan lige nå at se flagermusene forlade hulen ved solnedgangen, for at finde mad. Normalt er der mellem 200-400.000 flagremus i hulen, men endnu en gang bliver den manglende regn en ’show-stopper’ for os. Vi bliver fortalt, at vi kun skal forvente 100-1.000 flagermus, og det bliver også, hvad vi ser. Det har ikke regnet i området siden 27. september, så der er ikke mange insekter for dem at spise. Plus at der i mandags har været en stor brand udenfor hulen, så det blæser rundt med aske, og der er ikke meget liv tilbage udover de gribbe, som flyver rundt.

Dagen efter tager vi ned i selve hulen. Vi går de 1½ mile og ca. 300 højdemeter ned i selve hulen. En dejlig tur med en masse forskilligheder at vise frem, inden vi når helt ned i den ’store hule’. Her går vi igen en runde på 1 mile. Det er så imponerende stort og flot, at de huler, som vi har set tidligere i Tyskland og Østeuropa – godt kan pakke sammen. Indtil videre er ca. 100 miles hule ’opdaget’, og som turister kan vi bevæge os på ca. 6 miles af dem. Noget af det alene og andet kun på guidet tur. Mia, Mads og Niels tog en guidet tur, som viste sig at være en blanding mellem oplæsning, sang, gåtur, mørke og informationer om stedet. De havde forventet en gå-tur, men det havde været en helt speciel oplevelse trods alt. Mads har en utrolkig evne til at forstå og huske rigtig meget af de ting, som bliver sagt, og det er super flot. Mia hænger lidt bagud, men hun mangler også 3 års Lotte-engelsk-undervisning J Mia er dog utrolig interesseret i at lære det engelske sprog, og øver sig hele tiden og vil gerne i dialog med folk, som vi møder.

20/6

White Sands National Monument

Et område med kridhvide klitter lavat af et material som hedder Gypsum. Selv med solbriller så blænder alt. Lidt som at stå midt i sneen – eneste forskel var temperaturen. Udover de hvide imponerende klitter, så så vi en del smådyr, og masser af spor efter slanger, rotter og ræve. Nogle steder var det sanden stenhårdt at gå på, og ander steder vildt blødt, så man sank i til midt på skinnebenet. Klitterne var temmelige stejle, så ungerne kastede sig ned af de stejle skråninger (som også var de bløde) – så der var sand overalt. Da sandet var så lyst – kunne man gå med bare tæer på det uden at brande fødderne, som vi ellers kender det J

Three Rivers National Rec.

En lille national park med 1000 år gamle indianter tegninger. Der er ca 20.000 i alt, så næsten hver sten, vi går forbi, har en petroglyph. Petroglyph’erne er meget tydelige og det er nemt at se, hvad de skal forestille. Rangeren mente, at vi var de første danskere, som besøgte parken. Ligemeget hvor vi er – vil de nemlig, at vi skriver os i en gæstebog, så de kan se, hvem der kommer og går.

På vejen derhen kørte vi i et flat ørkenlandskab. Der var vildt mange varme tornadoer – på et tidspunkt kunne vi se 13 på samme tid ! Ikke rigtige tornadoer, men dem der kommer pga. varmen. Dog temmelige store og noget kraftigere, end vi er vandt til hjemmefra en varm sommerdag. Alt er bare større i USA J

Valley of Fire National Rec.

En lavaflod på 5 km i bredden og lige så lang, som vi kunne se. Vi gik en tur i dette månelandskab. Så en del firben, som vi kunne komme helt tæt på. Der var en campingplads på stedet med udsigt til begge sider, hvor der var flotte bjerge både mod øst og vest – så vi besluttede, at den skulle stå på camping og solnedgang fra teltet. Ind til nærmeste by og handle lidt pasta, og så var vi klar (selv hos købmanden skulle vi skrive i gæstebogen!). Det blæste en del, og vores telt er en billig udgave, så det har lidt problemer med at stå fast. Et par ekstra baduner løste dette. Efter solnedgangen (som i øvrig var rigtig flot), så lage vinden sig. Vi så stjernehimmel, mælkevejen, stjernskud og et par satelitter, og fik en lang snak omkrig dette. Næste morgen stod Mads og jeg (Niels) op for at se solopgangen. Godt vi var oppe, for da solen stod op kom vinden igen – denne gang kraftigere (ca 12 ms/s) og fra modsatte retning – vores tælt lå næsten ned. Det var pludselig pakketravlhed! Mens Mia forsat sov i teltet.

Flere billeder

2011-06-20T16:44:00.000+02:00

God måde at holde temperaturen lav :-)

Dino Spor

Lidt billeder

2011-06-20T16:37:00.000+02:00

Sct. Joseph Pennisular - Haj fra stranden

Sukkerrør i Lousianna

Oak Ally

Lousianna Sump

Galveston - Sand trout

Dallas

2011-06-20T16:15:00.000+02:00

Så er vi kommet til varme Dallas. Temperaturen ligger om dagen omkring 39-41 grader og om aftenen, når vi går i seng, er der ca 35 grader. Det blæser også, så det virker ekstra varmt (det er, som at stå i en føntørrer). Heldigvis er luftfugtigheden lav (omkring 20 %), så det er bare om at drikke og svede for at holde temperaturen nede. Poolen bruges flittigt.

Fort Worth ligger ca 30 km fra Dallas og havde engang stor betydning, da flere kvægdriverruter gik gennem byen. Idag er en del af de gamle huse bevaret, og der er en helt del cowboy aktiviteter i byen. Bla. et stort rodeo og daglig kvægdrivning i hovedgaden. Rodeo var en overraskende god oplevelse – gang i den og med masser af action. De er bindegale, at de sætter sig frivilligt på ryggen af en tyr, hvor kuglerne klemmes sammen. Forstår godt, hvorfor den er lidt sur og vil kaste manden af. Da vi skulle købe billetter til rodeo fik vi ellers først et: Det er ikke muligt. Vi kiggede lidt på manden, og fik så en lektion i, at det måske hedder rodeo i Californien, men her i Texas hedder det altså [Råwdeeooo]. Da vi kunne udtale det korrekt – fik vi lov til at købe billetterne J

Dallas Downtown er mest kendt for stedet, hvor John F. Kennedy blev skudt. Museumet er indrettet der, hvor Lee Harvild Oswald skød fra, så man kan stå og se ned på gaden, hvor JFK blev skudt. Et rigtigt godt museum. Resten af byen er lidt kedelige (almindelig) bortset fra, at de også har airconkølede tunler under byen. Med 40 grader i gaden forstår jeg godt hvorfor!

Hvem kender ikke TV serie Dallas? Deres ranch South Fork ligger ikke langt fra Dalls, så der måtte vi selvfølgelig ud. Udefra ligner den sig selv, lidt mindre imponerende end jeg husker den, men indefra er den lille bitte. Deres pool er lille, terassen er lille, alt er bare meget mindre end i serie. Dog er lokationen og alle optagelser udenfor optaget her ved huset. De har været enormt kreative med vidvinkelkameraer og spelje, når de har optaget til serien (alt skal jo være stort i Texas).

Så blev det også tid til at bytte bil – vores Toyota ville gerne have lavet service, så efter 4.200 miles fik vi udleveret en sprit ny Dodge Caravan. Så den kører vi så i frem til Denver. Mads var jubel-lykkelig, da han har forelsket sig i mærket Dodge, og han hoppede op og ned, mens bilen blev pakket. Han har fået købt sig en Lids-cap (det har de store fra 10. kl. efter deres tur til New York vist lært ham, at det skal være J han har fået trykt ’Dobelt M’ med samme skrifttype som Dodge bruger – det forklarer lidt om hans facination.

Sidste stop i Texas blev: Dinosaur Valley State Park. Her er der originale dino fodspor. De er lavet for 111 millioner år siden. Dengang tildækket og nu kommer de frem i en flod igen. En ret fantastisk tanke at stå samme sted, som en række forskellige dinoer slendrede forbi for længe siden. Det er mange gode spor, og man var ikke i tvivl om, hvordan de havde gået rundt. Igen var der alt for lidt vand i floden, og vi kunne desværre ikke bade pga. risiko for amøber. Heldigvis betød det så også, at fodsporerne var mere let tilgængelige for os turister. Amerikanerne var selvfølgelig i vandet trods advarslerne J Vi fandt en anden park ved en sø, hvor vi fik en dukkert i stedet for. Vandet var ’pissekoldt’ (25 grader) men tiltrængt, da temperaturen havde nået 42 grader udenfor.

På vej mod New Mexico kom vi igennem den del af Texas, hvor der er typiske oliepumper overalt. Vi så dem stå i sorte og lyse farver i hundredevis. Det var super fedt og meget imponerende. Vi kom også forbi rigtig mange ranche’r med heste og kvæg. Flot tur til en ny stat.

13-18. juni 2011

Huston

2011-06-20T15:53:00.000+02:00

Vi har haft 3 dejlige dage i Huston – som viste sig at være en super fed storby. Efter at have rejst rundt i nordvest Florida og Louisianna, som ligger lidt på landet – er vi endelig kommet tilbage til storbyen igen J Første besøg var Johnson Space Center. Det er herfra, at al kommunikation til satelitter, rumfærger og rumstationer foregår, samt træningen af astronauterne, og ja den kendte sætning: Huston – we have a problem – er også herfra. Nu havde vi lige set dem sende sidste rumfærge op fra Kennedy Space Center i Florida, og i det sekundt færgen er i luften – overtager Huston ansvaret og kontrollen over al trafik i rummet. Vi var på en tur rundt og se mission control rummene, og det gav en god sammenhæng for os. Derudover kunne vi på museumet røre ved et stykke månesten, gå ind i en kopi af første rumstation, samt se en masse foredag/video omkring første tur til månen, hordan de lever på rumfærgen, lave en raket i papir og affyre den. Vi troede, at det ville blive en ½ dagstur, men vi var der hele dagen, da der var så meget at se på og røre ved. Forestil jer, at Niels ikke ville forlade en flysimulator, som skulle lande rumfærgen, før det lykkedes J

Dagen efter var vi på stranden i Galveston, og det har drengene allerede skrevet om. En fin strand, men ikke med den flotte kridhvide sand, som vi havde set i nordvest Florida, så vi var lidt skuffede der.

Sidste dag blev brugt i downtown Huston, og det var nok her vi blev lidt forelskede i Huston. Der var de smukkeste skyskrabere samt gaderne var rene og pæne. Vi kunne bare ikke finde nogle biler eller mennesker i gaden? På turistbureauet fandt vi ud af, at det var på grund af varmen. Huston downtown har et kæmpe tunnelsystem under jorden, hvor alle butikker, caféer og resturanter ligger. Så kan folk gå i aircon og slipper for de 40 grader udenfor. Skide smart og nemt at finde rundt i iøvrigt. Der hang heller ikke fattige folk rundt i gaderne, som vi har set det i de tidligere storbyer. Vi besøgte en skyskraber, som havde et udsigtspunkt på 60. etage – det gav et godt udsyn udover byen. Dejlig by, som vi bestemt ikke har besøgt for sidste gang.

10.-12. juni 2011 - Christina

Blandet nyt fra USA fronten

2011-06-15T03:51:00.005+02:00

Vejret
Det sydøstlige hjørne af USA har de sidste 3-4 uger været ramt at en hedebølge. Det har vi indtil nu nydt rigtigt god af. En tur i bølgerne eller poolen er dejligt svalende, når termometeret viser 35 grader. Så kan vi kun være glade for, at vi ikke skal arbejde J. Temperaturen om dagen ligger altid over 30 grader og typisk på 32-34 grader. I dag slog vi rekorden med 39 grader lidt nord for Houston – så er det godt nok også lunt! I Florida og igen i Texas er det en dejlig behagelig varme – dvs at luftfugtigheden er tilpas lav. I Lousianna var der varmt og fugtigt – det er en rigtig dårlig kombination. Især, når der tilsætte en god portion myg. Man sveder som et svin – men en kold øl smager på den anden side rigtigt godt.

Et par enkelte ’thunderstorms’ er vi også løbet ind i, men det er lige så hurtigt overstået, som det kommer.

Fiskemanden i Steinhatchee havde sået majs 5. april, og det havde ikke regnet siden! Min kalk og gødning hjemme i haven virker helt herover ;-)

Befolkningen
Der er forbavsende stor forskel på befolkningen i de forskellige stater vi besøger. I Miami var der ikke ret mange hvide, men mest hispanic og negere. På Miami Beach gælder det om at føre sig frem, men den helt rigtige ’jeg er så cool’ attitude. I Key West var der en helt anden afslappet atmosfere. Mange turister gør selvfølge sit, men de lokale var også menget nede på jorden. Key West er et gammelt hippietilflugtssted, og det kan stadigvæk ses. Desværre også på den negatige side med forholdsvist mange hjemløse og ’tabere’ hængende i gadebilledet. I det nordlige Florida starter ’HillBilly Country’ er alle hvide igen (næsten). Accenten bliver rigtigt sydstats agtigt, tempoet falder og befolkninger er lidt bonderøvsagtigte. Da jeg spurgte nogle lokale (bonderøve) i en sumpflod om, hvorfor de ikke fanger stør var svaret (skal udtales med rigtigt sydstatsaccent): We a’int catching them ’cause t’ey taste bad”. Da jeg spurgte, hvordan man evt. skulle fange en var svaret: ”You might catch one with your face”. Underforstået de hopper, så du måske bliver ramt i båden. I Lousianna er der alle racer og typer – der er rigtigt mange suspekte typer og mange steder, hvor jeg ikke vil opholde mig om natten (eller om dagen for den sags skyld!).

Fiskeri

Lidt fiskeri har også sneget ind i programmer i den sidste uges tid.

Steinhatchee – 5. Juni
Vi booked igen en local guide med båd til ’inshore’ fiskeri. Dvs. fiskeri nogle få kilomter fra land over lavvandede græssletter. Vores mål var Spottet Seatrout, og hvad der ellers bed. Det var en super god tur med masser af gang i den. Det er et ret sjovt fiskeri. Meget direkte og tæt på alt det, der bider. Kaster efter de mørke/lyse pletter på bunden. Vi havde monteret en Cajun Thunder prop på vores line og en jig med en reje gulp hængende ca 1 meter under. Proppen poppes aggresivt (men med lange pauser) og afgiver nogle kliklyde, som efterligner en rejse kliklyd. Ørreden bliver nysgerrig og ser jiggen – haps der er bid. Gad hvide om det vil virke i Haderslev Fjord? Det må prøves. Udover de spottede seatrout fangede vi også Lady Fish (kæmpe stor), BlackTip shark, Seabass, Bluerunner, Cobia, Sugefisk (dem der er på hajer). Vi så et par store kæmpe skildpader – det er tæt på kysten, for det er æglægnings sæsson på stranden.

St. Joseph Peninsular State Park 5.-8. Juni

Så er det campingtid igen. Denne gang på en halvø. Dvs. Mexicanske Golf (hav) på den ene side og lavvandet på den anden. Øen er smal så der er nem adgang til begge sider.

Første dag prøve vi efter hajer i golfen – dog uden anden resultat end at alle mine småfisk blev spist eller bid midt over. Der var kæmpe bølger, så det var umuligt at se, når det bed. Næste dag lå vi på læsiden i det lavvandede område. Her vrimlede det med multer, spottede seatrout, rokker, dolkhaler, pinfish + MEGET andet liv. Det er en lavvandet græsslette med spredte sandområder. Et perfekt sted til vadefiskeri, hvilket vi også brugte hele dagen på. Det gav spottet seatrout og ladyfish. Mads fangede også mange pinfish. Næste morgen stod vi tidligt op og tog til samme område. Det gav et par mindre bluerunner, og tab af et par større fisk, der bed linen over (alle fisk her har skarpe tænder). Sidste formiddag blev brugt på straden. Vinden havde ændret retning, og der var ingen bølger mod Golfen (udover lidt gamle dyninger). Vi riggede hurtigt til med en agnfisk. På et par timer fangede vi 2 catfish (dem med pigge, der er giftige) og en backtip haj på 5-6 kg. Og Mia – jo hun var jo ude og svømme imens ;-)

Galveston 12. Juni

På en endagsudflugt fra Houston havde vi valgt at tage til stranden i Galveston – det skulle være den bedste strand i området (og også gode muligheder for fiskeri). V i så en helt række personer stå ude i vandet og fange fisk – det måtte vi også prøve. Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet, at der bliver fanget så mange mange fisk (pånær sildefiskeri). Dagens resultat var ca 40-50 Sand Trouts. Det tog os lige lidt tid at lure dem. Tror vi have 50 hug før vi have første fisk på land, men så gik det slag i slag. Størrelsemæssigt lå de mellem 30-45 cm. Igen tabte jeg den store (er efterhånden en vane) – den var på 3-4 kg og helt inde. En fladfisk på ca. 2 kg tog min jig. Vi fiskede udelukkende med jig og gulp rejer eller gulp ’hvid fisk’. Må godt nok erkende, at jeg er fået øjnene op for gummiagn – det skal prøves i Hjortvad engang! Tror det kan blive rigtigt giftigt. Multer i tusindtal trak rundt i store stimer – fisk på op til 3 kg – helt ind til stranden. Andre stod og fiskede efter hajer. Alt imens at badende hoppede rund omkring os. Det er en ret syret oplevelse at fiske men andre bader – samme sted.

Vi forlader nu den Mexicanske Golf (suk og snøk) for at drage ind i landet. Det har været en fornøjelse, og vi kommer helt sikkert tilbage. Temaet bliver ”Den Mexikanske Golf Rundt - med fiskstang”. Chris ved det bare ikke endnu ;-)

New Orleans

2011-06-14T02:02:00.000+02:00

Vi havde glædet os til at komme tilbage til New Orleans, da vi under vores jordomrejse for mange år siden ikke fik det optimale ud af byen. Vi indlogerede os på et hotel midt i byen, så vi kunne gå rundt. Første dag gik vi langs floden ned til French Market, som havde ændret sig til et turistmarked og kun havde en stand tilbage med frugt :-( Bagefter gik vi en dejlig tur i French Quater, hvor vi fik frokost på en café med live banjo-musik. Vi besluttede at komme tilbage om aftenen, for her var dejligt. NOT - efter at blive smidt ud på de første to bar'ere/spisesteder, da vi havde børn med - måtte vi gå ud af French Quater. Vi fandt en bar med kold fadøl, og her blev vi budt ind trods børnene. Vi fik prøvet deres cajun-mad, og måske var vi ikke heldige, men det var ikke noget, som vi kommer til at savne. Tilbage på hotellet smed vi ungerne i seng og gik ned på hotellets sportsbar.

Næste dag tog vi bilen ud for at besøge et par af de gamle plantagehuse, som var stenrige sukkerproducenter for år tilbage. De første huse tog vi billeder af udefra, men ved 'Oak Alley Platation' blev vi nærmest draget ind. Det var simpethen så flot og så 'peaceful' at kigge ned af alléen på huset for enden. Rundvisningen inde i huset gav et godt billed af, hvordan de levede dengang og fik os til at tænke på 'Nord og syd'-serien. Desværre var alle slavehytterne gået til, selvom vi sagtens kunne forstille os, hvor trangt og hvor ringe vilkår - de måtte have haft. Efter tour'en fik vi en mint-sukkerrørs-drink, som smagte dejligt kold på endnu en hed dag.

Bagefter kørte vi efter en 'sump-oplevelse' sydpå, hvilket viste sig at være lidt af en opgave. De er ikke så gode til at reklamere med deres attraktioner, hvorfor de er lidt sværere at finde end forventet. Vi så sump, men det var lidt svært at gå rundt og se, så alt i alt var det lidt megen køren og for lidt gåtur. Heldigvis havde vi den fedeste tur dagen efter, hvor vi forlod New Orleans for at køre mod Texas. Efter et tip fandt vi frem til Lake Mathews, som viste sig at være lige præcis det, som vi ønskede at se. Sump, alligatorere, skildpadder, slanger og en super gåtur (uden myd og andre kryb efter os). Mætte af indtryk tog vi det sidste stykke i bilen til Huston - klar til cowboys, rodeo og steaks.

Hillbillyland

2011-06-10T15:57:00.000+02:00

Efter at have forladt Orlando-Mimi-området kan vi godt mærke, at vi er kommet lidt på landet. Folk taler med en anden accent og er faktisk til tider svære at forstå. I supermarkedet kunne vi ikke købe vin - det var forbudt i denne kommune. Da vi kom til Steinhatschee - kunne vi godt købe vin - bare ikke om søndagen, så den tog kassedamen væk igen med et meget forbløffet ansigt over, at jeg virkelig havde tænkt mig at købe vin i dag. Føler man sig så lige lidt på landet?

Drenge har været ude at fiske igen, så Mia og jeg havde lige 6 timer at slå ihjel i et noget gudsforladt område (Steinhatchee). Der var ingen strand - kun brunt muddervand med alligatoradvarsler - det var megavarmt, så vi kunne ikke bare sidde i solen og vente. Vi kørte 45 min til nærmeste by og kiggede butikker. Det blev til Walmart og Kmart igen igen, da det var søndag og butikkerne havde ikke åbent eller åbnede kl. 1. Det havde drengene valgt godt. Vi havde ellers bestemt, at i dag måtte være dagen. hvor vi skulle have ordnet vores negle. Vi fik kun købt mad til de næste 3 dage i telt - fed shoppingtur :-)

Efter fiskeriet kørte vi til St. Joseph Peninsula State Park, som ligger på en dejlig ø i det nordvestlige Florida. Masser af hvid sandstrand, mangrove og fiskevand. På vejen derop oplevede vi igen, at mindst hvert andet hus er til salg. Det er helt vildt, som tingene er gået i stå. Byer, som før var en turistmagnet - ligger nu øde hen. Vi var forbi de mest kendte strande bla. Grayton Beach - og her kan du leje huse i vandkanten til 500 $ om ugen. Der var ikke så mange myg på denne telttur - dejligt. Vi kunne spise ved teltet. Dog er luftfugtigheden steget rigtig meget, og vi har svært ved at tørre vores tøj og ellers bare være 'svedfrie' :-) Vi har dog måttet sande, at den høje luftfugtighed har givet vores gamle myggestik et nyt liv, så velankommet i New Orlens har vi rigtig fundet ud af, hvormange stik vi egenligt har og hvor meget de klør. Et besøg i en lokal sump gav en ny samling stik! Vi gik en kort tur, og til sidst løb vi mod bilen. Det var ellers en rigtig fin sump - men når luften er levende af alle mulige mystiske insekter, der alle kun har til formål at stikke/bide os, så er det svært at stå stille og nyde udsigten og få taget billeder.

Kano turen på Suwannee River og redningsaktionen

2011-06-05T00:28:00.003+02:00

4/6-2011
Hey i dag har vi været på kano tur til Suwannee River - en flod som i år er rekord lav. Flere steder var der ikke mere end 10-20 cm vand. Der var også mange steder hvor mig og Mia skulle ud og skubbe. Vandet var helt brunt fordi det var mosevand, men dyreliv det var der nok af (Fisk, Ørne, Fiskehejre, haletusser, guldsmede, ...)
På vejen derud var vi ved at køre en skildpadde over fordi den var ude på vejen. Vi tænkte "skal vi ikke gå ud og redde den?". Vi stod ud af bilen, tog skildpadden i skjoldet og bar den over til den anden side.

mvh mads michaelsen

Fanninger Spring

2011-06-04T04:32:00.001+02:00

3/6-2011 Lene's fødselsdag - tillykke med det!
Idag kom vi tilfældigt forbi et skilt til Fanninger Spring. Vi besluttede at kører derind. Det var en rigtig god (og heldig) beslutning. Vi kom til lille (men gode) Fanninger Spring State Park, hvor en kilde dannede et stort bassin med helt krystalklart vand fyldt med fisk. Det var lidt koldt omkring 21 grader, men en snorkeltur i dette vand var helt perfekt. I baggrunden kunne vi høre nogle store plask ude fra floden (Suwannee River). Vi gik de ca 200 meter derud, for at se på det vi trode var nogle børn der sprang i floden. Det viste sig at være stør der sprang helt fri af vandet. Der sprang mange hver minut, og de var store. De største vel omkring 2 meter og 20-30 kg ! Beklager kvaliteten, men det er klippet fra en video, men støren skulle være synlig. Det var ret vildt!

Farvel til Tampa og Orlando

2011-06-03T03:43:00.000+02:00

Inden afgang til Orlando besøgte vi BuschGarden, som er en forlystelsespark i Tampa. Drengene var rundt og prøve så mange rutchebaner, som muligt og desværre lykkedes det ikke at prøve den nyeste. Den var for besøgt og havde 80-90 min. ventetid, og så tålmodig er Niels jo ikke ligefrem. Men der var 5-6 andre, så helt galt gik det ikke. Mia og jeg startede med at prøve nogle vandbåde, og det resulterede i, at vi var gennemblødte helt ind til skindet. Godt det var 36 garder og solskin, så det ikke tog så lang tid at blive tør igen. Mia sluttede også af med at blive gennemblødt igen i Sesamestreet's vandland.

Bagefter kørte vi til vores 2-vær. hotellejlighed i Orlando. Stort kompleks med masser af pools, forældresoveværelse med egen spa og vaskemaskine ikke mindst. Dejligt med lidt luksus en gang imellem. Vi havde kun booket 2 nætter og kunne desværre ikke forlænge. Den første dag i Orlando havde vi tordenvejr og temperaturen faldt til 22. Det betød shopping, så noget godt kom der da ud af det :-) Om eftermiddagen var regnen væk og vi lå ved poolen - trængte til en pause efter et parkbesøg.

I dag har vi været i Disney Hollywood Studios - det var den park, som ungerne kunne blive enige om at besøge. Ungerne syntes, at det har været en fantastisk dag med en masse stuntshows, 3 og 4D film, parade og rutchebaner. Mads elsker jo Anders And, og det var derfor meget interessant for ham at lære lidt mere om Disney-himself. God trætte er vi nu på vej mod vestkysten af Florida igen igen. Denne gang med stop i Deadmans Bay og bagefter har vi booket camping i en Statepark på en lille ø med sandstrand og fiskeri på vej over til New Orleans. Der er under en måned til, at vi skal være i Denver, så vi må nok hellere se at komme deropad. Hilsen Christina

Tampa - home of the Rays!

2011-05-31T04:35:00.000+02:00

Velankommet til Tampa startede vi med at besøge Tampa Rays, som spillede hjemmekamp i baseball mod Cleveland Indians. Det blev en laaaang og egentlig ret kedelig affære, der for os stoppede i 7'ne omgang. På det tidspunkt førte Rays med 7-0 og det så ikke ud til, at nogen af spillerne ville begynde at ramme bolden mere end i de foregående timer. Enten var det to gode kastere eller også havde alle dem, der skulle slå til bolden, en mega off dag. Der var kun 1 homerun og en masse strikeouts til begge hold. Mads kunne de fleste af reglerne efter at have spillet på wii'en derhjemme, så det var nemt at gå til. Mia forsøgte at sove efter kort tid og mente, at fodbold var meget mere interesant. God pige - specielt når det var samme eftermiddag, som FCK spillede sidste hjemmekamp mod AAB, og det plejer vi jo at se. Vores nabotilskuere endte med at råbe 'boring' ned til kampen, og vi var en del, som forlod kampen på samme tid. Måske har vi været uheldige - hvem ved. Næste gang bliver det i hvert fald Basketball eller football.
Bagefter var vi på visit i Ybor-city, som Niels huskede som 'Jomfru-Ane-Gade' bare i USA-størrelse. Det var i hvert fald ikke tilfældet kl. 6 om aftenen, og det virkede som om bydelen var blevet alt for turistet de ca. 8 år, der var gået siden sidste besøg. Natklubber var der, men de var ikke åbne endnu og spisestederne var burger og pizza, så vi forlod stedet efter en gåtur på hovedgaden.
I dag har vi været på lidt shopping - ved vilje eller ej, så døde Niels's fiskestang, og pigerne kunne lokke drengen ud at shoppe. Personligt mener jeg, at fiskestangen er slidt op på de sidste 14 dage :-) Ny stang fik vi, og Mads fik en Lids-cap med navn - hvilket han havde glædet sig meget til. Efter lidt shopping tog vi på på stranden i Clearwater, hvor der er super dejligt og fyldt med masser af strandglade folk på en dejlig MemorialDay. Tak for jeres kommentarer og hilsner - Christina

Cayo Costa - Paradis eller helved?

2011-05-29T15:07:00.002+02:00

Om dagen er Cayo Costa et tropisk paradis. En ø ud for Florida vestkyst ud i den Mexikanske Golf. En ø på størrelse med Fanø, som den faktisk har mange lighedspunker med. Kridhvidt sandstrand på den ene side, og mudder mangrove på den anden. Øen er en ubeboet statepark med en enkelt camping plads. Her slog vi os ned i 3 dage. Formålet var at nyde livet og fange nogle fisk. Vi løb ind i en gruppe danskere derover, som have været der i 2 uger udelukkende med det formål at fiske. Det er faktisk deres skyld, at vi overhovedet var på øen! De er kommet fast på øen i 5 år og har fange mange og store fisk. Det har de skrevet en del artikler omkring i fiskeblade. Dem har jeg naturligvis læst med stor interesse og er blevet inspireret af. Vores første forsøg var i en lagune – efter få kast fangede Mads en Sheephead – så var aftensmanden da hjemme. Vi gik ned på stranden og fortsatte. Fangede et par småfisk, og hajstangen blev rigget til. Det gav 3 stk. Blacktip sharks – ikke så store, men hajer! Dagen efter var fiskeriet lidt dødt – en række små underlige fisk blev det da til. Nogle kunne puste sig op som balonner. Vi tabte et par gode fisk. En større haj slog med halen så min hovedline knækkede. Et par større fisk tog vores lille stang, som vi brugte til at fange agnfisk. Det er nu begrænset hvad et sildeforfang kan holde til ! Prøvede med prop og et stykke filet. Statede med 0.50 mm forfang – bidt over uden modstand. Opgraderede til 1.0 mm forfang – tabte en større fisk, muligvis en Jack, da den også bede linen over. At se en 1.0mm line ligne en flosset tandtråd er ret specielt. Opgraderede til stålforfang, men så hugger de ikke. Nu er gode råd squ godt nok dyre. Fredag var vi igang igen. Lige fra morgensunden startede Mads rigtigt godt med en Spottet Seatrout. Den blev efterfulgt af et par hajer. Grillen var ibrug igen. Det er super fedt at sidde på stranden og grillen dagen fangst, mens solen går ned ;-) Det er squ livet.

Helvede på jorden? Når så solen går ned så ændrer stemningen sig drastisk – MYG og nogle små næsten usynlige bæster (lidt ligesom knot) kommer frem i hobetal. Myggespray ”drikker” de med velbehag! Vi fandt kun løsninge at være indenfor i teltet. De danske fiskere have udviklet en ’antimyggedragt’, som bestod af regnstøj, støvler, hat med stor skygge der overhænges med et tylnet. Pga. den troposke varme er dette en næsten ulidelig påklædning, men den eneste rustning der kan holde dem på afstand. Vi fandt hurtigt rytmen med at være i teltet, når det var mørkt, og på stranden, når det var lyst. Så gik det helt fint.

Hvad laver pigerne?

2011-05-25T03:01:00.000+02:00

Godt spørgsmål Lene. Jo ser du, vi passer teltet og sikrer, at poolen ikke er tom :-) Vi har læst et par bøger og nydt det gode vejr. Og så har vi forsøgt at forsøde Niels lidt de sidste dage - hans planer om at sejle kano i Everglades og her i Fort Myers gik fløjten pga myg og andre utøj, som stikker og bider. De sidste 24 timer har været specielt hårde ved ham, og vi ruster os nu alle til 3 overnatninger på denne øde, ubeboede fiskeø, hvor livet ikke kan være bedre for en fisker. Vi håber, at myggene holder sig ude af teltet, og vi får lidt ro for dem de næste dage - ellers bliver det nogle laaaange dage. Mia er særlig angrebet og har store bid på hele kroppen. Kunne forstå på to amerikanere i dag, at der havde været regn i området for 10 dage siden, hvorfor der i går var nyudklækkede og rigtig mange utøj. I dag har vi været på Sanibel Island - dejlig ø med masser af strand. Bagefter har vi for første gang fået lov til at besøge et outlet - jubii. Mads havde fået en sportstrøje, som er garanteret fri for insektstik, og det blev pludselig interessant for os andre :-) Desværre er denne teknologi helt ny og ikke ankommet til outlet's endnu, men der var en Esprit med ekstra 30% hæ hæ en fiskedag - dankort sving, to fiskedage - dankort sving......

Everglades der ikke blev til noget

2011-05-25T00:00:00.001+02:00

hey i går da vi tog ud til Everglades syntes vi at der var mange insekter. men vi troede at det bare var i starten og at alt vil blive bedre. men næ nej niels var ude i 30 sek i alt han fik flere myggestik en han fik den første uge tilsammen. til sidst fandt vi et myggometer hvor der stod forfærdeligt så var det at vi sagde til os selv at det gad vi fandme ikke bo to dage med. så vi fandt en camping plads vi troede var myggefri nå men det var den ikke der var 2 slags myg den normale og nogle der hedder "noseethems" fordi de er så små. nu har vi alle fire ca. 30-70 myggestik. i morgen skal vi 4 dage til cayo costa

Sugarload Key - Hajer

2011-05-23T04:20:00.002+02:00

Sugarloaf Key – 22. Maj 2011

Så er luksustilværelsen i Key West skiftet ud med camping ferie. Vi er nået til Sugarloaf Key hvor vi har boet to dage på en KOA campingplads. Den ligger lige ned til vandet og har egen strand og mangrove. Det tog ikke mange minutter efter ankomsten før vi lå i vandet med maskerne på. Her så vi bla. baracuda, dolkhaler og tarpon. En super snorkeltur! Pladsen ligger tæt på landevejen (HW1). Broen over vandet er flittigt benyttet til fiskeri. Og efter at have prøvet det forstår jeg godt hvorfor. Vi har fanget utallige småfisk. Både Mads og Mia er blevet gode til at fange dem. De små fisk er perfekte som agnfisk til hajer. Den første selvfangede haj fik vi lige i skumringen – en ”bonnethead shark” – ligner en hammerhaj. Fed oplevelse, selvom jeg godt nok var lidt nervøs ved at skulle lande og afkroge sådan en fætter. Heldigvis bliver denne hajtype ikke så stor.

Dagen efter lejede vi en speedbåd for at komme rund og se på naturen. Bla. i små kanaler i mangroven. Her er utroligt lavvandet, så sejlads skal foregå med forsigtighed. Fiskeri blev det også til. Mads sikrede os aftensmanden med en bluerunner og en grunt. Et par små agnfisk kom også ind. Og lige så hurtigt på en cirkelkrog og ud igen. Efter kort tid var der bid. En lidt sløv kæmper – men stor! Denne gang en nurse shark på ca 2 meter og ved omkring 20-25 kg. Den turde jeg ikke tage ind i båden, så forfanget blev klippet. Vi så flere rokker svømme helt tæt på inde over det lave vand. Efter hjemkomsten skulle vi da lige prøve broen igen. Mads fik en nurse shark – lidt mindre end den vi fik tidligere på dagen, men stadigvæk stor nok til at adrenalinen pumper – især når den skal afkroges! Status efter to dages camping: 3 selvfangede hajer og utallige småfisk – både Mads og Mia presser nu på for at komme ud at fiske. Måske lykkedes det alligevel at få en par lystfisker unger?

Temperaturen ligger konstant på 30-31 grader, vandet er varmt og behageligt (83 F).

Vi forlader nu The Keys (Selvom det er et rigtigt dejligt sted) og tager til Everglades.

fisketur on the flats-key west.....igen

2011-05-20T14:18:00.000+02:00

hey i går aftes var vi igen på en fisketur efter tarpons. men denne gang uden held igen :-(. vi fik dog kroget tre tapons jeg havde den længste fight på 8 min før krogen fløj ud af munden. udervejs i fighten tog den 200 meter line. jeg troede at hjulet skulle flække sådan som den tog line også begyndte den at svømme hen imod båden. der stod jeg og rullede ind som en gal. i dag var vi ude i en park med strand og fiskeri. ude i vandet 100 meter fra stranden lå to små øer som vi snorklede ud til. ved den store af øerne var der så mange fisk at du tror der er løgn. der var barracudaer på længde med mia´s ben. vi stødte ind i en stime små fisk så stor at man ikke kunne se andet end dem. desvære skal vi forlade key west i morgen.

mvh mads michaelsen

Lidt billeder

2011-05-20T04:51:00.000+02:00

Rumfærgen på vej op

Lavvandet 'flat' - Annes beach

Redfish

Også en til Mads

Jack

En af vores hajer - ca 20-25 kg

Tarpon narkoman

2011-05-20T04:37:00.000+02:00

19. maj 2011

Hvornår er man tarpon-narkoman? Efter to tarpon ture så er jeg total ’hooked’. Der er ingen vej tilbage. Jeg har mærket suset, og tænker kun på hvornår jeg kan få det næste fix. Stoffet er tarpon. En underlig fisk som Gnags synger. Den ligner en sild, men den er bare mega monster stor. Den har kræfter som Arnold Swartznegger, hopper som en anden kænguru. Laksekvote diskussionener bliver aldrig det sammen igen, efter at have oplevet disse kæmpe fisk i aktion !

I da var vi ude på en aften tur. Startede i en kraftig tidevandsstrømrende. Vi så et par stykker, havde en enkelt nap, men ingen fast fisk. Så en del skildpader. Skiftede plads til et totalt fedt sted. Lidt lige som vadehavet, med store lavvande områder (delvis tørlagte af tidevandet), store mangrove begroede øver, og rigtigt mange strømrender. Vi lagde os et sted hvor 3 render løb sammen. Agnet med levende fisk og en ballon på linen gik det løs. Efter få minutter så har jeg bid. Dog ikke så lang tid. Tarpon springer, ryster med hovedet, og væk er krogen. Få minutter senere er det Mads’ tur. Den tager måske 100-150 meter line i første udløb – helt vildt! Efter en del hoppen og mange udløb senere er fisken ved at være træt. Desværre så falder den af inden vi får den helt ind. PIS! Vi har en del øvrige hug og løse chancer, men får inge af dem i båden. Øv.

Det vrimler med hajer, rokker skildpader derude. En helt utrolig naturoplevelse. Da det blev mørkt så kom er der selvlysede orm i vandet – jo mere bevægelse for mere lyste de – ret spookey!

Så nu melder det store spørgsmål sig: Hvornår kan jeg få det næste tarponfix?

fisketur on the flats-key west

2011-05-18T02:54:00.002+02:00

dette er the fats---->

hey i dag skulle mig og min far ud at fiske on the flats(det vil sige mellem mangrove over stille vand). vi havde planlagt at skulle fiske efter tarpoons men det blev ikke til noget. min far havde tre på krog men ikke orndteligt så første gang de sprang faldt de af. men vi huggede med at fange små snappere,grupers,lady fish,jacks,barracudaer og til sidst hajer. på et tidspunkt mens vi fiskede efter nogle tarpoons fandt vi lady fish. men lige pludselig så troede jeg at jeg havde en lady fish på men så sagde min stang spiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiin. så bøjede min stang bare og "fisken" løb 100 meter jeg forsøgte at stritte imod men det sagde bare ping!!!!! og linen knækede PIS.

MVH mads michaelsen

Last space shuttle launch

2011-05-17T00:47:00.001+02:00

mens vi var i miami fandt vi ud af at de sendte den sidste rumfærge op til den internationale rumstation så tænkte vi at det kunne være sjovt at se. så vi stod op kl lort og kørte mod Titusville stik modsat den vej vi rigtig skulle. når men vi var der i god tid så vi fik nogle ok pladser omkring 12 miles der fra. desvære var det over skyet så det var et kort look på 10 sek. her er et link til en lille film med op flyvningen http://www.youtube.com/watch?v=0YBWaFIs1Rc

MVH mads michaelsen

Jubiii - så er turen startet

2011-05-15T10:28:00.001+02:00

Endelig er vi igang - landede i Miami i dag lørdag den 14/5. Tog direkte til hotellet på Miami Beach - rent flash back. Vi har faktisk boet på selvsamme hotel (Clay Hotel) da vi rejse jorden rund i vores unge dag - ret sjov sammentræf.
Miami Beach er et underligt og skørt sted - men på den fede måde. Det er Bellevue Strand gange 100, både i antal mennesker, deres selvicenesatte show off og attitude. Der er folk der løber, spiller beachvolley, styrke træner, viser neglelak, dragqueen der synger, Roles Royces luftes, drinks på 1½ liter - alt imens at en Jesus tilbeder vil sikre, at vi ikke er lige på vej i helvede :-)
Vi var tæt på at strande i Berlin. Da vi ikke kender vores planer for at forlande USA endnu, har vi kun købt en enkeltbillet til Miami. MEN ingen returbillet = ingen adgang til flyet! Så vi måtte i hast købe en retur 'fully flexible' - så får vi den refunderet. Pyha - lidt sved på panden og høj puls, men vi kom med :-)

Planlægning er igang

2011-04-28T12:36:00.002+02:00

Så er planlægningen af vores rejse ved at tage form. Du kan her løbende følge med i hvor vi er og hvad vi oplever. Der kommer med garanti også billeder som du bliver pisse misundelige over :-)
Der er mange praktiske ting er skal tages stilling til. Bla. så er Audi'en og kanoen solgt.